Har man mange penge, rigtig mange penge, så har det i et stykke tid været muligt at købe sig en tur ud i rummet hos det russiske rumfartsagentur.

Til trods for at rumfartsturismen har givet gode penge til russerne, så har de nu valgt at stoppe med programmet. Årsagen er, at den internationale rumstation (ISS) for nyligt blev udvidet, så den nu kan huse yderligere tre astronauter, og fokus er nu på de “rigtige” astronauter.

Dermed bliver Charles Simonyi, tidligere Microsoft-mand, den sidste turist i rummet, der sendes op fra Baikonur-rumhavnen.

Håbefulde rumturister må i fremtiden se nærmere efter private virksomheder som Virgin Galatic for at komme et smut ud i rummet.

Kun to uger efter, at Intel meddelte, de var godt rustet til den økonomiske nedgang, der p.t. er i verdensøkonomien, og at de ikke regnede med afskedigelser, kommer det nu frem, at de vil lukke fem fabrikker.

To af fabrikkerne er placeret i USA, her drejer det sig om Fab 20 i Oregon og D2-fabrikken i Californien. I udlandet lukkes to fabrikker i Malaysia, ligesom der lukkes en fabrik i Filippinerne.

Lukningerne kommer til at berøre op til 6.000 medarbejdere, dog forventer Intel at kunne finde arbejde til nogle af dem på andre fabrikker.

På det Naturvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet har man et underskud på 70 millioner kroner. Det får nu sparekniven frem på Datalogisk institut (DIKU). I alt 8 stillinger bliver skåret væk. Det drejer sig om 6 ud af 27 forskere og 2 administrative stillinger, som forsvinder.

Fyringerne påvirker udbuddet af muligheder for de studerende, således nedlægges fagområdet “numeriske metoder”, ligesom udbuddet af valgfrie kurser skæres ned. DIKU har valgt at fokusere på at holde kerneområderne skadesfri, men disse vil også blive ramt en lille smule.

Martin Zachariasen, institutleder på DIKU til CW skrev:

Vi kunne desværre ikke undgå at skære lidt ned på de kernedatalogiske områder, så noget kvalitet har vi tabt. Ingen tvivl om det. Men vi må forsøge at klare os igennem alligevel.

Årsagen er et faldende optagelsestal på DIKU, som ellers var steget til 101 i 2007, fra 84 i 2006, men nu er faldet til 92 i 2008.

Hos DIKU håber man på at kunne supplere de tabte stillinger med eksterne lektorer, der er noget billigere at have end fastansatte.

Det er efterhånden blevet bekræftet flere gange, at der er vand på Mars i form af is, ikke mindst af de to rovere Spirit og Oppertunity, men også fra satellitter, der kredser om den røde planet.

Senest blev det oplyst, at Mars gemte på store gletsjere af vandis mange kilometer lange. Det var Mars Reconnaissance Orbiter (MRO), der gjorde den opdagelse, og nu har den gjort en ny.

Ved at anvende den indbyggede radar SHARAD (SHAllow RADar) har MRO observeret polerne, hvor man tidligere har konstateret is og nu fastslået, at der findes rigtig meget af det.

Forskerne vurderer, at der sammenlagt på nordpolen og sydpolen befinder sig mellem 2 til 3 millioner kubikkilometer is. Isen er tilmed af god kvalitet med en renhed på 95 %.

Scott McNealy, en af skaberne af Sun Microsystems, er i gang med at skrive en undersøgelse om, hvad det vil koste, og hvilke muligheder der er for, at den nye amerikanske regering kunne blive en “open source-regering”. Undersøgelsen er startet efter opfordring fra den nye regering.

McNealy udtaler til BBC, at han vil gøre et stort nummer ud af at sørge for, at regeringen ikke vil blive låst fast på én udbyder eller én form for løsning. Regeringen bør satse på et så bredt og godt udsnit af virksomheder, der udvikler og støtter open source.

Som fordele for open source, frem for proprietære systemer, fremhæver McNealy først og fremmest omkostningerne, som han forudser, vil være væsentligt mindre. Obama har netop i sin valgkampagne gjort opmærksom på, at han vil gennemgå statens budget linje-for-linje.

Analysefirmaet Gartner, der hverken promoverer open source eller proprietær software, advarer dog, at implementeringen af OSS kan blive dyr, hvis den ikke håndteres korrekt.

Nvidia lancerer nu et kort fra deres high-end-serie til professionelle, QuadroFX-kortene, som er en lav-profil-model. Det vil sige, at maskiner i Small Form Factor-formatet (SFF) nu også kan få et kort med høj ydelse i professionelle applikationer som 3D Studio Max.

Kortet er den eneste profesionelle grafikløsning på markedet i SFF-formatet. Det udmærker sig ved at understøtte op til fire 30″-skærme med en maksimal opløsning på 2560×1600.

Nvidias Quadro-grafikkort finder typisk vej til store arbejdsstationer, men Nvidia mener, der også er et ønske om at kombinere små computere med kraftige grafikkort.

Jeff Brown, Nvidia skrev:

The convenience of small form factor computers can now finally be matched with remarkable business graphics and digital display capabilities. The Quadro NVS 420 transforms these small form factor machines into business graphics powerhouses.

Kortet forventes på markedet i februar og kommer med en vejledende udsalgspris på $499.

I en klumme til Computerworld fortæller Trine Nielsen, markedsdirektør i KODA, hvorfor aviserne formentlig snart vil være nødt til at tage sig betalt for at levere nyheder på deres hjemmesider.

Grunden hertil skal findes i udviklingen af nettet, der har vænnet forbrugerne til, at nyheder ikke er noget, man skal betale for længere. Det betyder, at annoncekronerne i de fysiske medier er stærkt nedadgående, hvilket bl.a. har tvunget 30 aviser i USA, heriblandt LA Times og Chicago Tribune til at sætte “Til salg”-skiltet op i vinduet, ligesom Berlingske Tidende herhjemme også er ved at være presset ud i en finansiel krise, der har drænet egenkapitalen.

Diskussion går derfor nu på, hvordan fremtidens aviser skal overleve i den nye digitale tidsalder.

Trine Nielsen, markedsdirektør, KODA skrev:

Det meget optimistiske bud går på, at læserne vil opdage, at de ikke kan leve uden avisernes kritiske journalistiske observans – det er jo den eneste virksomhed, der er beskyttet af grundloven – og at læserne så igen vil støtte aviserne, enten via fonde, en slags licensbetaling eller borgeraktier.

Spørgsmålet er også, om det ikke er på tide at tage betaling for den service, man leverer på nettet.

Vælger man at skrotte sin harddisk, så er det vigtigt at få slettet alle data på disken. På nettet findes der utallige vejledninger og informationer om, hvordan man gør dette sikkert, så data ikke kan genskabes.

Ud over fysisk at ødelægge disken som 100 % garanti for slettede data, så anbefales det ofte at overskrive hardisken adskillige gange med tilfældige data. Til dette formål findes adskillige programmer på nettet, både gratis og kommercielle – men det er slet ikke nødvendigt.

Faktum er, at det er nok at gennemføre en komplet overskrivning af data på en harddiske én enkelt gang, med f.eks. 0’er, for at sende data ud på de evige jagtmarker. Dataredningsfirmaer har sagt dette længe, men nu har et hold forskere underbygget påstanden.

For at putte myten i graven en gang for alle valgte forskerne at teste en række forskellige harddiske fra flere forskellige producenter og af varierende alder. Diskene blev alle overskrevet én gang og efterfølgende undersøgt med et magnetisk mikroskop, der er meget mere følsomt end læsehovedet i en almindelig harddisk.

Resultatet er, at i bedste tilfælde, så kan de med 56 % succesrate genskabe en enkel bit, hvis de vel at mærke kender lokationen på forhånd. For at læse en enkel byte, så falder sandsynligheden til 0,97 % og falder hurtigt yderligere ved flere bytes. Dermed er sandsynligheden for at genskabe noget som helst brugbart, efter disken overskrives med 0’er, lig med nul.

Langt størstedelen af Googles indtægter stammer fra deres reklamesystem AdWords, hvor kunder kan byde på søgeord og dermed få vist deres reklame, hvis “deres” ord dukker op.

Idéen er, at når der f.eks. søges på Google, så dukker der ud over søgeresultater også relevante reklamer op. Virksomhederne bag disse reklamer har givet en pris for at netop deres reklame bliver vist ved det givne nøgleord. Almindelig antagelse er, at når man har købt et eller flere nøgle ord, så vil man få sin reklame vist, hver gang ordet dukker op i en Google-søgning, og har man budt mest for ordet, så vises ens reklame først.

Virkeligheden er dog en anden, som en undersøgelse fra selskabet AdGooRoo påviser, nemlig den, at Google optimerer visningen efter at få flere penge i kassen, ikke nødvendigvis hvad kunderne betaler for.

Undersøgelsen fra AdGooRoo viser desuden, at et fåtal af annoncører sidder på langt størstedelen af reklamevisningerne hos Google. Således står kun 3 % af annoncørerne for 80 % af reklamevisningerne.

Det viser sig også at auktionerne på søgeord ikke er så simple, som man skulle tro. Nogle er måske klar over det, men mange er ikke, at Google anvender en såkaldt “quality score”, der ganges med budet. Hvad denne kvalitetsscore har af værdi, er ukendt, men den er med til at bestemme, hvor ens reklame bliver vist.

Denne ukendte faktor er efter undersøgelsen at dømme variabel og kan betyde, at to virksomheder, der har budt det samme for et søgeord, kan få vist deres reklame meget forskelligt.

Muligheden for at kontrollere reklamerne på denne måde, giver Google mulighed for at regulere priserne inddirekte. Det til trods for, at Google tidligere har påstået, at det er auktionerne, og dermed kunderne, der bestemmer priserne.

For nyligt indrømmede Seagate, at der var en fejl i en række af deres harddiske, blandt andet deres Barracuda 7200.11-serie, som førte til problemer ved læsning og skrivning til disken.

For at rette fejlen udsendte firmaet en ny firmware, men den ser ikke ud til at have rettet fejlen, tværtimod. På Seagates forum er det begyndt at vælte ind med klager fra folk, der har opgraderet deres harddiske med firmwaren, og nu virker de slet ikke.

Med den nye firmware har computere meget svært ved overhovedet at registrere harddisken, og når det endelig sker, så kan de ikke tilgås.

Seagate har nu trukket firmwaren tilbage og vil undersøge, hvad der er gået galt. Til trods for at det med den nye firmware ikke er muligt at tilgå data på diskene, så er det stadig muligt at opdatere firmwaren, så en ny fejlrettet version forventes at bringe diskene til live igen.