I USA afgjorde en domstol for nylig, at der ikke nødvendigvis er sammenhæng mellem det antal gange, en fil er blevet hentet, og det tab som film- eller musikindustrien har lidt.
Netop dette forhold er en af kernerne i en sag i Danmark, mellem en dansk person og IFPI. Forsvarsadvokaten Per Overbeck mener, at IFPI kræver en erstatning, som de ikke kan føre bevis for, er réel.
Per Overbeck til Comon skrev:
Vestre Landsret har i deres dom godkendt dobbelt-op princippet. Det vil sige, når Antipiratgruppen beregner et vederlag får de tilsvarende beløb i erstatning, men uden at dokumentere, at det svarer til det tab, de har lidt. Det princip, mener jeg, er forkert.
Den amerikanske dom kan ikke danne præcedens i en dansk sag, men det viser alligevel, at der er noget om sagen.
Den amerikanske dommer lægger f.eks. vægt på, at man ikke blot kan antage, at en person, der henter mange ulovlige musiknumre, automatisk ville have købt disse, hvis vedkommende ikke havde adgang til dem “gratis”. Denne udtalelse er dobbeltægget, idet man dermed kan argumentere, at en persons ulovlige samling af musik og film ikke repræsenterer industriens reelle tab, men også, at de, som måtte dele materialet, ikke kan lastes for alle downloads, der måtte være blevet foretaget.