Det britiske Datz har lanceret den første “all you can download”-tjeneste af MP3-filer.
Datz tager 100 pund for et et-års-abonnement til fri download af musikfiler. For pengene får man en USB-sikkerhedsnøgle, som giver mulighed for at downloade alle de MP3-filer, man ønsker, fra deres hjemmeside. Filerne, man henter, kan man efterfølgende beholde, lige så længe man ønsker, også når abonnementet udløber.
Hos Datz håber de med deres produkt at kunne få fat i musikinteresserede, ikke mindst de unge, der i forvejen henter musikken ulovligt.
Michael Richardson, direktør, Datz skrev:
The real target market is young teenagers who are downloading illegally
Til forskel fra Napster og TDC Play, så kan brugeren benytte musikken i alle afspillere, der kan håndtere MP3, idet der ikke er nogen DRM i filerne.
I første omgang har Datz indgået aftaler med EMI, Warner Music og flere mindre pladeselskaber. Der arbejdes på at indgå aftaler med de to andre store selskaber på markedet, Sony BMG og Universal Music.