En aftale indgået for nogle år siden mellem landets to største mobiloperatører, Sonofon og TDC, sikrer, at de danske mobilkunder kan fortsætte med at bruge deres mobiler i tilfælde af et større nedbrud på en af operatørernes mobilnet.
Det lyder fint på papiret, men det er dog ikke så ligetil, som det lyder, idet teleselskaberne operer med en ét døgns forsinkelse. Det er ikke bare sådan at overføre en stor mængde kunder fra det ene net til det andet.
Ib Tolstrup, direktør Telekommunikationsindustrien til Computerworld skrev:
Man lægger ikke bare en enkelt hovedafbryder over til den anden side. Så vil det gå galt. Der skal sættes voldsomme ressourcer og kapacitet ind for at få det til at gå godt. […] Hvis en gravemaskine graver et fiberkabel over, så står man i en situation, hvor det formodentlig vil tage et døgn at lægge trafikken om.
Aftalen blev oprindeligt indgået for at sikre, at operatørerne kan holde liv i kundernes kommunikation ved et evt. kabelbrud, eller hvis en større central brænder ned.
Ifølge Ib Tolstrub har aftalen dog aldrig været i brug endnu, men han mener dog, at den vil blive taget i brug, skulle der opstå en situation, der kræver det.