Umiddelbart inden at den første Android-telefon, T-Mobiles G1 kommer i handlen, så har Google valgt at fjerne en lang række af de programmer, der er annonceret på Android Market.
Ved præsentationen af G1 blev det oplyst, at kunderne fra starten ville kunne vælge mellem lidt over 50 forskellige programmer på Googles online programtjeneste. Virkeligeheden er dog en ganske anden, idet det p.t. kun er muligt at vælge mellem 13 programmer.
En lang række af de programmer, som af flere blev anset som værende de mest interessante, er slet ikke at finde på listen, der indeholder programmerne: AccuWeather.com, Plusmo College Football Live, Myspace Mobile, imeem for Android, Plusmo Pro Football Live, BlueBrush, Maverick, MyCloset, Cab4ME Light, e-ventr, TuneWiki, The Weather Channel, BreadCrumbz og Buzzd.
Google har ikke officielt meddelt, hvorfor de har begrænset programudbudet, men det spekuleres i, om det skyldes et sidste øjeblik kvalitetstjek, eller om det er for at begrænse belastningen af deres servere.