mboost-dp1

The dotDK Society

dotDK: Folket støtter os

- Via Computerworld DK - , redigeret af Pernicious

Analysehuset Zapera har lavet en undersøgelse blandt 1.000 repræsentative danskere for at finde ud af, om de betragter dotDK’s støtter som værende vigtige for det danske internetmiljø.

Ifølge undersøgelsen mener 47 % af de adspurgte, at 11 af dotDK’s støtter er vigtige for det danske internetmiljø, dette er samme tal som for DIFOs 11 medlemmer.

En fjerdedel af de adspurgte har valgt at svare, at de ikke ved, hvad de skal svare, hvilket, ifølge sociolog Christian Viktor Rasmussen, også er det mest korrekte svar. Årsagen er, at Rasmussen ikke mener, der er mange i den danske befolkning, der kan forholde sig til de konkrette støtter, og om de er vigtige.

Christian Viktor Rasmussen til CW skrev:
Det er helt sort at spørge et bredt udsnit af befolkningen om, hvorvidt et firma er vigtigt for det danske internet-samfund. Det kan hr. og fru Hansen jo slet ikke forholde sig til. Den slags er forbeholdt eksperter

Rasmussen mener ikke, at dotDK kan bruge undersøgelsen til ret meget, men ikke overraskende er dotDK uenige. Ifølge Kim Viborg Andersen, talsmand for dotDK, er undersøgelsen brugbar og påpeger desuden, at de også har spurgt 384 menige ansatte hos DIFO-medlemmer, om de ville støtte dotDK. Her svarer 28 %, at de ikke vil støtte dotDK og 72 %, at de enten vil støtte dotDK eller er helt ligeglade, et tal som Andersen mener er overraskende højt.

Kim Vibrog Andersen til CW skrev:
Der er sprængstof i den undersøgelse, fordi vi har meget større opbakning hos DIFO-medlemmerne, end vi selv havde forventet

Hardcore PC

Ny computer er dyppet i olie

- Via MaximumPC - , redigeret af Emil

Der findes flere måder at køle hardwaren i sin computer, det kan være via luftkøling eller vandkøling, eller en kombination af begge. Hjemmesiden MaximumPC har fået lov at tage et kig på en computer, der går et skridt videre.

Computeren, ved navn Hardcore Reactor, stammer fra firmaet Hardcore PC og anvender også vandkøling, men ingen luftkøling, hvilket skal tages helt bogstaveligt. I stedet for luft omkring alle komponenterne i computeren, så er bundkort, med ram, grafikkort, processor, lydkort og diske sænket ned i olie.

Vandkølingen er monteret på processoren og de op til tre GeForce GTX 280-grafikkort for at sikre, varmen kan transporteres hurtigt væk. Resten af computeren nyder godt af, at olien er ti gange så effektiv til at nedkøle komponenterne end luft.

Computeren er bygget i aluminium med et stort vindue i siden, så man kan se olien flyde rundt. Som diske anvendes SSD, idet almindelige harddiske ikke vil kunne virke dyppet ned i olie. Det er dog muligt at tilføje to almindelige harddiske i to skuffer bag på computeren.

Prisen for computeren forventes at starte ved 4.000 dollars og kommer i første omgang med en Core 2 Extreme processor, men Hardcore PC lover, at de også vil lave en med Core i7.

Følg linket til kilden for at se mange flere billeder af computeren.

Intel

Intels Clarksfield kommer i 2. halvår 2009

- , redigeret af Emil

Intels kommende Core i7-processor, tidligere kendt som Nehalem, bliver lanceret senere i år, men den mobile udgave af processoren, der går under navnet Clarksfield, vil ifølge nye oplysninger fra Intel først komme engang i andet halvår 2009.

Intel forventer at starte produktion af chippen i starten af andet halvår 2009, men oplyser ikke noget om, hvornår den så kan forventes at komme på markedet. Det fremgår ikke, om der tale om masseproduktion eller fremstilling af testeksemplarer.

Clarksfield vil blive en del af Intels næstegeneration Centrino-platform, der p.t. går under navnet Calpella. Den seneste udgave af Centrino, Centrino 2 (Monteniva), blev frigivet i juli i år.

Flickr - dweekly

Stor bøde til jysk fildeler

- Via Politiken - , redigeret af Emil , indsendt af Emil

En nordjyde blev i dag, i retten, idømt en bøde på 160.000 kroner for at have delt 13.000 musiknumre på internettet.

Dommeren i Vestre Landsret fandt det bevist, at det var manden, der havde delt de mange musiknumre, til trods for at han havde forsøgt at skjule sin identitet på nettet.

Byretten krævede en erstatning på 100.000 kroner, men landsretten valgte at idømme manden en bøde på 160.000 kroner plus sagsomkostningerne.

Antipiratgruppen krævede 440.000 kroner

På baggrund af sagen overvejer musikbranchen nu at informere kraftigere om konsekvenserne af musikdeling.

Maria Fredenslund, APG til Politiken skrev:
Ofte kommer det bag på de sagsøgte, at konsekvenserne er så alvorlige. Vi tror derfor, at tiden er moden til en forstærket informationsindsats, således at internetabonnenter i højere grad vejledes om, hvad der er ulovligt og hvad de som ejere af et internetabonnement kan stilles til ansvar for.

Microsoft Corporation

Lukket SP2 beta til Vista om fire uger

- Via OmegaCorner - , redigeret af Emil , indsendt af Bram

Den næste servicepakke, SP2, til Vista er på vej, og Microsoft er nu begyndt at invitere udvalgte testere til at deltage i betatesten.

Ifølge hjemmesiden neowin.net så vil de udvalgte testere modtage den første beta-udgave allerede om 4 uger. Som sædvanlig vil den kommende servicepakke indeholde en masse rettelser, ligesom den vil komme med flere nyheder, blandt andet Windows Search 4.0.

Det er dog ikke kun Windows Vista, der få en beta-ugave af SP2, det samme gør Windows 2008 Server. Det er ikke oplyst, om der kommer en offentlig beta, eller hvornår den endelige udgave af SP2 forventes at være klar.

BMW

Gennembrud i fremstilling af brint

- Via engadget - , redigeret af Emil

I Korea har forskere opfundet en ny metode til at fremstille brint på, der anvender markant mindre energi end hidtidige processer.

Ifølge Sen Kim fra det koreanske institut for energiforskning, så anvender normale elektrolyse-metoder op til 4-4,5 kWh for en kubikmeter brint, hvor deres metode anvender helt ned til 0,1 kWh for den samme mængde.

Forskerne vurderer, at det samlede energiforbrug er 20 til 30 gange mindre end hidtil, hvilket vil kunne gøre det meget mere attraktivt at anvende brint som brændstof til f.eks. biler.

Facebook

Facebook måske på vej med musikbutik

- Via Ars Technica - , redigeret af Emil

Flere og flere online-musikbutikker skyder op på nettet, nogle med mere succes end andre. En af de nyere er MySpace Music, der forventes at have gode chancer på markedet i kraft af sin store brugerskare.

En anden social netværkstjeneste, der i sommers overhalede MySpace i antallet af unikke brugere, er Facebook, og nu tales der igen i krogene om en mulig musikbutik fra dem. Det er ikke første gang, der har været spekulationer fremme om sådan et tiltag, det skete også for et år siden.

Denne gang er det stifteren af Facebook, Mark Zuckenberg, der har luftet tanken som resultat af netop MySpaces lancering af MySpace Music i sidste måned. Facebook har dog ikke tradition for at integrere musik på deres sider sådan som MySpace, så bliver musikbutikken til noget, kan det evt. ske i samarbejde med en ekstern partner.

Mozilla Foundation

Første udgave af Fennec frigivet

- Via Virgintech blog - , redigeret af Pernicious

Mozilla, der bedst er kendt for deres Firefox-browser, har netop frigivet den første version af deres mobile browser med navnet Fennec.

I første omgang er den tidlige alfa-udgave kun frigivet til OS2008 (Maemo)-platfomen, der p.t. udelukkende anvendes i Nokias’ N810; andre platforme vil dog følge snart.

Lanceringen af alfa-udgaven sker for at få feedback fra brugere og hjemmesideudviklere, samt for at få sat gang i de folk, der laver udvidelser og plug-ins til browsere.

Blandt funktionerne i Fennec alpha 1 er:

[list][li]Bogmærker også med tags[/li]
[li]Understøttelse af faneblade/tabs[/li]
[li]Nem adgang til førende søgemaskiner[/li]
[li]Indbygget popup-blocker[/li]
[li]Adgangskodehåndtering[/li]
[li]Håndtering af downloads[/li][/list]
Yderligere informationer om Fennec alpha 1 kan læses på Mozillas’ hjemmeside.

sxc.hu - simonok

Præsident Sarkozys bankkonto bestjålet

- Via AFP - , redigeret af Net_Srak

En eller flere crackere har formentlig begået deres største fejltagelse nogensinde, de har nemlig valgt at stjæle fra Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy.

Crackerne brød ind i præsidentents netbank og overførte regelmæssigt små beløb til andre konti, men det blev på et tidspunkt opdaget af præsidenten selv, der straks satte politiet på sagen.

Ifølge en kilde forbundet til efterforskningen af sagen, så var det usandsynligt, at crackerne overhovedet vidste, hvem de stjal fra, og at der formentlig er tale om nogle små-kriminelle, der blot har gættet præsidentens kode.

Intel

Intel fremviser Moorestown MID

- Via Intel - , redigeret af Emil

I forbindelse med Intels udviklerkonference IDF i Taiwan har de fremvist verdens første fungerende prototype af en MID (Mobile Internet Device), der anvender deres Moorestown-platform.

Moorestown-platformen er lavet med henblik på energibesparing, og til det formål anvender Moorestown Intels Lincroft-teknologi, der er en sammensmeltning af processor, grafikchip, hukommelseshåndtering m.m. i en enkelt chip (System On a Chip).

Sammenlignet med MID-enheder, der anvender Atom-arkitekturen, så vil Moorestown, når systemet ikke laver noget, blot forbruge en tiendedel energi. Intel har store forventninger til teknologien, som de regner med vil komme på gaden i 2009-2010.

Der er endnu ikke frigivet en video fra demonstrationen, men konceptet kan ses i denne video fra 2007.