Den amerikanske præsidentkandidat Barack Obama har i stor stil benyttet sig af internettet og sociale netværkstjenester til at skaffe sig penge og opbakning til sin valgkamp.

Allerede i januar satte Obama rekord for donationer samlet til en valgkamp på en måned ved at skaffe 32 millioner dollars. Det interessante er, at 28 af de millioner blev doneret online, og at 90 % af de indbetalte beløb var under 100 dollars, betalt fra over 250.000 mennesker.

Obama og hans team, der bl.a. omfatter Chris Hughes, en af skaberne af Facebook, har gjort meget for at udnytte internettet. Bl.a. har Obamas hjemmeside en masse elementer af social netværk og med et fokus på interaktivitet. Ved alt indhold findes der mulighed for at donere.

På hjemmesiden findes der ligeledes redskaber til, hvordan folk kan indsamle penge til valgkampen og en række retningslinjer, der skal hjælpe folk til dette.

E-mail, i form af Obamas nyhedsbrev, har også været en stor del af det, der har en meget personlig indgangsvinkel, da den ofte er skrevet af kandidaten selv.

Ud over dette, så bliver Facebook, MySpace og Twitter samt andre sociale netværkstjenester også benyttet i kampagnen.

Browserproducenten Opera har offentliggjort nogle tidlige resultater af en igangværende undersøgelse, der skal kaste lys over internettets opbygning. Undersøgelsen er lavet med et værktøj, de kalder Metadata Analysis and Mining Application (MAMA), som gennemsøger nettet og tjekker, hvordan hjemmesider er skrevet, rent teknisk. MAMA samler data fra omkring 3,5 mio. websider.

Det har bl.a. givet en liste over de mest brugte HTML-tags, nemlig HEAD, TITLE, HTML, BODY, A, META, IMG og TABLE.

Opera har også kigget nærmere på brugen af webteknologier som Flash, der bruges på 35 % af alle hjemmesider. Flash er mest populær i Kina, hvor 67 % af de undersøgte sider brugte teknologien. Det land, hvor Flash er mindst populært, er faktisk her i Danmark, hvor kun 25 % bruger det. Ved et kig på brugen af XMLHttpRequest, der bruges i forbindelse med AJAX-kald, viser det sig, at 3,2 % udnytter denne teknologi, der er mest populær i Norge, hvor det findes på 10 % af de undersøgte websider.

De har også kigget nærmere på, om hjemmesiderne følger de gængse webstandarder. Det viser sig, at kun 4,13 % gør det. En anden interessant ting er, at kun 50 % af de hjemmesider, der har et skilt om, at de følger standarderne, rent faktisk også gør det.

Førhen var det at linke dybt til en artikel på en hjemmeside et ømtåleligt emne, en respektabel nyhedstjeneste skrev selvfølgelig selv sine nyheder. Den tendens er dog ved at vende, da mange nyhedstjenester i stigende grad linker til andre.

Flere større medier er i USA begyndt at benytte denne metode, som har fået navnet “Link Journalism” af Scott Karp, chef for hjemmesiden Publish2. Blandt medierne finder man blandt andet Washington Post og NBC, der begge linker væk til flere af konkurrenterne.

Links bruges typisk til at anvise kilden til en nyhed, som det f.eks. gøres her på newz.dk. Nogle går et skridt videre og linker til baggrundsmateriale, som det “forventes”, at læseren kan på forhånd for at forstå indholdet af det, der læses.

Den klassiske tankegang har været, at det handler om at beholde brugerne på ens egen side for på den måde at tjene mest muligt på reklameindtægter. Der er Scott Karp dybt uenig i, han henviser til den måde, Google fungerer på.

Scott Karp skrev:

Det handler alt sammen om at sende mennesker væk, og gøre det på en så god måde at de kommer tilbage igen.

Hos NASA er der faldet en sten fra hjertet, efter at ingeniørerne med succes har fået liv i Hubbles 18 år gamle reservesystemer i det, der kaldes B-siden af rumteleskopet.

Skiftet skulle til, da to vigtige komponenter i A-siden var stået af; disse håndterede databehandling i teleskopet kaldet CU/SDF (Control Unit/Science Data Formatter) og SIC&DH (Science Instrument Command and Data Handling). De gamle 486-baserede computere, der er en del af systemerne, startede korrekt efter ikke at have været anvendt i 18 år.

Hubble er nu taget ud af fejlsikret tilstand og har gennemført en række testrutiner, der er blevet afviklet med succes. NASA forventer at modtage videnskabelig data senere i dag og returnere Hubble til almindelig drift i morgen.

For nyligt blev det første kvantekrypterede netværk taget i brug i Østrig, et netværk, det angiveligt er umuligt at aflytte. Ifølge Bruce Schneier, skribent hos Wired, så ser han intet formål med kvantekryptering.

Det er korrekt, at kryptering via kvantemetoder vil gøre dataoverførsel meget sikkert, idet man, ud fra Heisenbergs usikkerhedsprincip, aldrig vil kunne aflytte et kvantekrypteret netværk uden at afsløre, at det bliver aflyttet. Princippet er meget godt, men det forstærker blot et led i kæden af kryptering, der allerede er meget stærkt.

Schneier sammenligner kvantekryptering med, at man hamrer en stolpe i jorden foran sig for at beskytte sig mod en angribende person. Stolpen bliver måske dobbelt så høj med kvantekryptering, men er allerede høj nok i forvejen til at ingen kan komme over den. Problemet er, at angriberen blot kan gå uden om. I stedet bør der fokuseres på de svagere led i kæden. Det er områder som f.eks. computersikkerhed, netværkssikkerhed og brugergrænseflade.

Konklusionen for Schneier er, at det er spild af penge og ressourcer at satse på kvantekryptering, før de andre led i kæden er blevet styrket.

Da Intel annoncerede deres serie af SSD’ere, var der to forskellige typer, den ene til det private marked og den anden til virksomheder. Den førstnævnte til private er udkommet, og nu følger Intel op med den anden type, E-modellerne.

Allerede ved annonceringen stod det klart, at der er tale om meget hurtige drev, især E-modellerne ville blive hurtige med en læsehastighed på 250 MB/sek. og en skrivehastighed på 170 MB/sek. Intel oplyser yderligere, at deres 32 GB X-25E SSD vil kunne klare 35.000 IOPS (Input/Output Operationer Per Sekund) ved tilfældig læsning af 4 KB blokke og 3.300 IOPS ved skrivning. Ved et effektforbrug på blot 2,4 watt er det 14.000 IOPS pr. watt, eller op til 100 gange bedre end nuværende traditionelle harddiske.

Prisen for den gode ydelse bliver dog høj, Intel vil have 695 dollars for 32 GB udgaven ved salg af 1.000 stk. Til sammenligning koster en 80 GB X-25M udgave “kun” 595 dollars ved 1.000 stk.

Da spilforhandleren Coolshop havde indbrud fem gange inde for et par måneder, valgte virksomheden at hjælpe opklaringsarbejdet ved at offentliggøre en to minutter lang video fra indbruddet.

Det mente Datatilsynet, brød persondatalovens paragraf 26a, hvorfor de anmeldte Coolshop til politiet. Dommeren i sagen har nu afgjort, at Coolshop ikke skal straffes.

Ironisk nok er det ikke på baggrund af, at Coolshop på et skilt på døren ind til bygningen tydeligt oplyser, at der er videoovervågning, og at man ved at gå ind accepterer at kunne komme i Coolshop tv. Dommeren frikendte kun spilforhandleren, fordi det ikke var muligt at genkende indbrudstyven, der havde maskeret sig med en nylonstrømpe.

I en undersøgelse foretaget af Danmarks Radios P4 Nordjylland mente 99% af 3.000 deltagere i en sms-afstemning, at det var i orden, Coolshop offentliggjorde videoen.

Google er begyndt at udvide deres gadevisningsfunktion, Street View, til flere større byer i Frankrig, der dermed bliver det første europæiske land, der kan opleves fra gaden over Google Maps.

Med gadevisningen kan man tage en visuel tur gennem en gade, lidt som om man kører der selv i sin bil. De franske byer er p.t. Paris, Lyon, Lille, Toulouse, Marseille og Nice.

På kildesiden findes flere eksempler fra førnævnte byer, ellers kan du klikke her og tage en tur forbi Eiffeltårnet.

I slutningen af september kom det frem, at hukommelseskortspecialisten SanDisk, i samarbejde med flere musikselskaber, vil sælge musik på microSD-kort under navnet Slotmusic.

Nu har selskabet lavet en musikafspiller, der passer til kortene, som skal være med til at sætte skub i salget af det nye format.

Om det bliver en succes, vil tiden vise, SanDisk satser aggressivt på prisen og har sat den vejledende pris for en afspiller til blot 19,99 dollars, eller ca. 110 kroner.

Afspilleren er en del af SanDisks Sansa-serie, som man kan læse mere om her. En anmeldelse af afspilleren kan læses her.

Antallet af mennesker, der anvender Facebook, vokser konstant. Det samme gør det antal af billeder, som de mange brugere har lagt op på siden. Sammenlagt er der nu over 10 milliarder billeder på Facebook.

Antallet af billeder er markant højere end antallet af billeder, man finder på egentlige billedtjenester som Flickr og Photobucket, der “kun” har henholdsvis 2 milliarder og 6,2 milliarder billeder.

Kigger man på, hvor mange billeder, Facebook har gemt i deres systemer, så er det faktisk endnu flere, da de gemmer hvert billede i fire forskellige størrelser. Dermed er bruttoantallet af billeder helt oppe på 40 milliarder billeder.

Facebook har på det seneste været under en del kritik for deres anvendelsesvilkår, ikke mindst her i Danmark, idet Facebooks regler giver dem 100 % råderet til at gøre alt, hvad de vil, med alt hvad man har lagt op på siden.