Det danske sikkerhedsfirma Secunia har taget et nærmere kig på 12 forskellige sikkerhedsløsninger, der har til formål at beskytte køberen mod internettets trusler.

Resultatet af testen er ifølge Secunia meget skuffende, selv det bedste program, fra Symantec, kunne kun finde 64 ud af 300 mulige udnyttelser af sårbarheder i diverse programmer.

Det meget dårlige resultat får Secunia til at stille spørgsmål ved programmernes værdi, idet de i værste tilfælde skaber en falsk tryghed for kunderne.

Programmerne hjælper selvfølgelig lidt, men Secunia opfordrer i stedet til, at man jævnligt opdaterer alle de programmer, man har installeret på sin computer, det er ikke nok kun at opdatere operativsystemet.

Resultatet af testen kan læses her (pdf).

Hos Computerworld har de været i kontakt med et par af landets teleselskaber for at undersøge, om politiet følger de korrekte procedurer, når de vil indhente noget af det data, som selskaberne skal gemme ifølge logningsbekendtgørelsen.

Resultatet er, at det ikke altid er den korrekte procedure, der bliver fulgt. Normalt skal politiet komme med en dommerkendelse, men kan i presserende situationer følge op med en dommerkendelse inden for 24 timer.

Både TDC og Telia kan bekræfte, at de er blevet bedt om at udlevere data, der hverken følges op af en dommerkendelse eller sker på baggrund af en presserende situation. Hos Telia mener man, at de i gennemsnit får en henvendelse ca. en gang om dagen, nogle dog vedr. selvmordstrusler, hvor der ikke kræves en dommerkendelse.

Hos politiet er man noget forundret over oplysningerne og finder det utænkeligt, at de ikke skulle følge reglerne i retsplejeloven. Skulle der ske uregelmæssigheder, så opfordrer Erik Terp, vicepolitidirektør for Syd- og Sønderjyllands politi, til at teleselskaberne indberetter dem.

Det er blevet ganske populært at lytte til lydbøger, når man er på farten, pendler, er ude at løbe eller lignende. Normalt har man skulle ned på biblioteket for at låne lydbøgerne, men en ny tjeneste ændrer dette.

Bibliotekerne har lanceret internettjenesten Netlydbog.dk, men desværre er det ikke ret mange af danskerne, der vil være i stand til at benytte sig af tjenesten. Årsagen er, at lydbøgerne ikke kan afspilles på bl.a. markedets mest udbredte lydafspiller, iPoden.

Problemet er, at bibliotekerne skal beskytte lydbøgerne med kopibeskyttelse (DRM), og her har man valgt at anvende Microsofts løsning, da den er billigst. Apples iPod og iPhone kan ikke læse disse filer, ligesom en række andre lydafspillere, f.eks. Sony Ericssons Walkman-serie af mobiltelefoner.

I Danmark står iPods for 80-85% af det danske marked for lydafspillere, hvorfor mindst 8 ud af 10 danskere p.t. ikke kan lytte til lydbøgerne.

Når man i dag køber et tv eller en ny computer, så kan forhandleren indberette købet til Danmarks Radio. På den baggrund har DR efterfølgende udsendt et girokort, hvis køberen ikke stod som licensbetaler i DR’s systemer.

Det er nu slut med den praksis, idet Kulturministeriet har medgivet en borger, der havde købt en computer, at det ikke er korrekt at gøre det på den måde. I et brev til DR skriver ministeriet:

Brev til DR fra Kulturministeriet skrev:

Kulturministeriet er enig i, at det skal sikres, at det fremover ikke forekommer, at kunder uden videre tilmeldes licens som følge af, at kunden har erhvervet et licenspligtigt apparat og vil indskærpe dette overfor DR

Hos DR har man valgt at tage henstillingen til efterretning og vil ikke længere automatisk udsende et girokort.

For første gang, siden rumteleskopet Hubble blev sendt i kredsløb om Jorden, er det blevet nødvendigt for NASA at skifte over til et reservesystem i teleskopet.

NASA forventer, at alt vil gå efter planen, efter at have forberedt sig minutiøst de sidste 14 dage, hvor Hubbles primære kontrolsystem har været ude af drift. Der er dog en vis usikkerhed, idet reservesystemet ikke har været i brug i over 18 år.

I dag vil ingeniørene hos NASA genstarte Hubble i en fejlsikret tilstand, hvorefter de vil skifte fra den nuværende A-side til B-siden med de ekstra systemer.

Går alt som planlagt, så forventer NASA, at de første billeder skulle begynde at returnere til jorden igen sent torsdag aften.

Da et Airbus 330-300-fly pludselig foretog et kraftigt dyk på 197 meter, hvilket fik passagerer til at flyve rundt i kabinen i flyet, hvoraf 51 efterfølgende måtte på hospitalet, var en af spekulationerne, at det kunne skyldes påvirkning fra en bærbar computer.

Det har nu vist sig, at det var en computer, der var skyld i ulykken, men ikke en bærbar medbragt af en passager. Fejlen er blevet lokaliseret til et af flyets interne computere, der overvåger flyets position i luften.

Computeren begyndte at sende forkerte data til andre dele af flyets kontrolsystemer, data der blev opfattet som om, flyet havde en forkert hældning. Dette forsøgte flyets sikkerhedssystem at korrigere for ved at foretage først en stigning og efterfølgende et kraftigt dyk.

Mozilla meddelte for nyligt, at de har stoppet for implementeringen af nye funktioner i den kommende udgave af deres browser, Firefox 3.1. Nu, 5 dage senere, har de den første betaudgave klar.

Versionen indeholder en lang række nye funktioner og rettelser, som Mozilla gerne vil have folk til at teste og give feedback på. Blandt de nye funktioner finder man:
[list][li]Forbedret understøttelse af webstandarder i Gecko[/li]
[li]Understøttelse af CSS 2,1 og CSS 3-egenskaber[/li]
[li]Ny genvej til skift mellem faneblade/tabs med preview af indeholdet[/li]
[li]Forbedret kontrol over Smart Location Bar ved at anvende specialkaraterer til at begrænse søgningen[/li]
[li]Understøttelse af nye webteknologier som f.eks.

Vil man hjælpe med at teste, eller er man blot nysgerrig, så kan betaudgaven hentes her.

I går frigav Microsoft månedens sikkerhedsbulletin, denne gang er der i alt 20 fejl, som bliver rettet i 11 patches. Som noget nyt frigav Microsoft tekniske detaljer til softwareudviklere, inden rettelserne blev frigivet. Formålet er at give udviklerne mulighed for at ændre deres programmer, så de stadig vil virke, efter Windows m.m. er blevet patchet.

Ud af de 11 patches er de 4 af dem kategoriseret som værende kritiske, 1 betegnes som ”moderat” og 6 betegnes som ”vigtige”. Ud over denne indeksering, som de fleste nok har set før i Windows Update, har Microsoft som noget nyt indekseret hver enkelt fejl med et “nøgletal”. Tallet giver udtryk for, hvor nemt en fejl kan udnyttes til at omgå sikkerheden, 1 er værst, og 3 er bedst. Disse nøgletal skal hjælpe systemadministratorer med at prioritere, i hvilken rækkefølge de skal anvende fejlrettelserne.

Følg kilden for at se en gennemgang af alle fejlene, samt hvilke nøgletal de har på det nye indeks.

Til dato har man registreret omkring 300 planeter omkring andre stjerner, såkaldte exoplaneter, men alle er de væsentlig større end jorden, den mindste er stadig fire gange så stor. Ny teknologi skal nu hjælpe astronomerne i deres jagt på en jordlignende planet.

Astronomerne har valgt at opgradere de store teleskoper, der er en del af VLTI (Very Large Telescope Interferometer) placeret i Chiles Atacama-ørken. Opgraderingen består af installationen af et system kaldet PRIMA, der kan kæde lyset fra de forskellige teleskoper bedre sammen end før.

Sammenkædningen sker så smart, at lyset fra de forskellige teleskoper kan anvendes til at eliminere hinanden, f.eks. fra en stjerne, således at det er nemmere at se lyset fra en planet i kredsløb om stjernen.

Når udstyret er færdiginstalleret om 6 måneder, vil teleskoperne være følsomme nok til at kunne se en mønt på overfladen af Månen eller se variationer på 0,0003mm på 100 meters afstand.

Lige lidt syd for grænsen i byen Kiel har forskere på det lokale universitet opdaget, at DNA reagerer på lys fra en laser.

Bortset fra UV inducerede pyrimidin dimerer, anses DNA som værende relativt modstandsdygtigt over for påvirkninger af ultraviolet lys, og det er i forbindelse med undersøgelsen af denne modstandsdygtighed, at man nu har fået mere viden om hvorfor.

Ved at belyse syntetisk fremstillede DNA-strenge med ultra korte laserimpulser kunne det konstateres, at nogle DNA-strenge gemmer på energien længere end andre. Det viser sig, at forskellige sammensætninger af de fire DNA-baser, adenin, guanin, thymin og cytosin, reagerer forskelligt på lyspåvirkningerne.

Teknikken kan evt. bruges til at kortlægge opbygningen af en DNA-streng eller i fremtiden måske til at ændre DNA og af den vej korrigere mutationer. En helt anden idé er, at man ved hjælp af laserlys kan anvende DNA-molekylerne som transistorer i en organisk computer.