DR lancerede for et stykke tid siden en tjeneste, hvormed man kunne se gamle udseendelser fra DR’s tv-arkiv på internettet via DR Bonanza.
Nu er der fulgt op på tv-udsendelserne, og der lægges også radiomateriale ud. Indtil videre er der lagt 750 radioprogrammer fra de sidste 50 år ud, og flere er på vej.

Blandt de 750 radioprogrammer finder man udsendelser fra blandt andet “Radio Rita”, “Tæskeholdet”, “Morgennisserne”, “Terkel i knibe” og “Det Brune Punktum”.
Ved siden af disse mere kendte programmer kan man også finde andre programmer som ældre radioaviser, morgen- og pausegymnastik, pausesignalet, rådhusklokkerne, radiospil og radiobøffer. DR forventer meget af lanceringen af det nye materiale og har allerede konstateret, at der er stor interesse for Bonanza.

Thomas Klinkby, redaktør for Bonanza skrev:

Vi har netop rundet 10 millioner glade gensyn i form af startede program- eller klipstreams, og der har været en overordentlig positiv respons fra brugerne. Samtidig kan vi også se, at danskerne, som klikker ind på Bonanza, bliver på sitet i lang tid efter internet-målestok; nemlig 10 minutter.

Mange har til dato krydset den engelske kanal, men kun Yves Rossy kan bryste sig af at have krydset den med fire jetmotorer spændt på ryggen.

Efter to tidligere aflysninger på grund af dårligt vejr lykkedes det endelig for Rossy, også kendt som “FusionMan”, at krydse den engelske kanal. Et fly hjalp ham op i ca. 2,4 km højde, og derfra kastede han sig ud med en vinge og de fire jetmotorer spændt på ryggen.

Det, der bl.a. gør bedriften ekstraordinær, er, at Rossy navigerede uden nogen form for instrumenter, og selv hans vinge havde ingen bevægelige dele til at styre med. Al styring opnåede han ved at dreje hovedet til den ene eller den anden side og samtidig forskyde sin kropsvægt i forhold til vingen, han var spændt fast til.

En video af rekorden kan ses her:

Fremtidens internet er til debat, når EU-Kommissær Viviane Reding og formanden for den amerikanske telemyndighed, Federal Communications Commission, Kevin J. Martin, er blandt talerne til Videnskabsministeriets konference om “netneutralitet”.

Debatten, der har raset i USA i mange år, handler om, hvordan internettets informationer fremover skal kunne nås. Senest er det endda blevet en del af den amerikanske præsidentvalgkamp.

Indtil videre har emnet dog kun været berørt ganske lidt i Europa. I dag vil Videnskabsministeriet være med til at starte debatten, som dybest set er et spørgsmål om, hvorvidt internettet bør reguleres eller ej. Det er en debat, hvor store interesser er på spil – ikke mindst for teleudbydere, leverandører af indhold og forbrugere.

Konferencen kan følges live fra på nettet her.

De fleste, der har prøvet at dele en internetforbindelse med andre, har sikkert oplevet forbindelsen næsten går i stå, fordi de andre brugere sluger al båndbredden. Det danske firma Smartshare Systems har dog en løsning på problemet, de har en enhed, der kan fordele en bredbåndsforbindelse mere retfærdigt.

Vækstfonden synes, at opfindelsen er rigtig smart, og er overbevist om, at Smartshare Systems har god mulighed for at udvikle sig til en succesfuld virksomhed, både i Danmark og i udlandet. Derfor har de nu valgt at investeret 10 millioner kroner i den syv mand store virksomhed i Herlev.

Michel Thorsen, adm. direktør i SmartShare Systems skrev:

Nu får vi den nødvendige kapital til at etablere os i andre lande gennem forhandlere og en endnu mere erfaren bestyrelse til at hjælpe os med den forestående internationalisering.

Lige syd for grænsen i den tyske by Molfsee i Slesvig-Holsten har Googles Street View skabt stor røre. Tanken om, at hvem som helst i den nærmeste fremtid kan se ens hus, som det ser ud fra gaden, skræmmer en del af de næsten 5.000 indbyggerne.
Nogle borgere i byen, som f.eks. Reinhold Harwart, mener, at man åbner døren op for kriminelle, når man online kan se alt, hvad man kan se fra gaden.

Reinhold Harwart er ikke den eneste, der er bekymret, og bystyret vil således forbyde Google at tage billeder i Molfsee. Bystyret mener, at det er en krænkelse af privatlivets fred, også selv som at Google har lovet, at de vil sløre ansigtet på eventuelle fodgængere og andre, der kunne blive fanget af kameraet.

Det er ikke nogen nyhed, at man kan bruge sin mobiltelefon til at betale med. Det har dog været meget begrænset, hvad man har kunnet købe.

For et stykke tid siden igangsatte Telmore og FynBus et forsøg, hvor kunderne kunne købe en billet ved at sende en sms. Og det er nu meningen, at grundidéen bag dette projekt skal brede sig til mange andre steder.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe har blåstemplet en aftale mellem teleselskaberne, der gør det muligt for kunderne at benytte deres mobiltelefon som et “mini-dankort” på beløb op til 225 kr.
Som et eksempel kunne et produkt blive vist i en tv-reklame, hvorefter man kan sende en sms for at købe produktet. Dette har hidtil været muligt, men til forskel fra nu, hvor det bliver trukket senere via PBS, skal beløbet trækkes lige så hurtigt, som ved en almindelig Dankort-transaktion.

Manden bag rapporten “Hvordan vil De betale? Kontant eller mobil?”, John Strand, er administrerende direktør i et teleanalysefirma, og han mener, at danskerne er klar til at rykke videre fra filmklip, nyheder, sange osv. til mere dagligdagskøb. I Japan er køb via mobiltelefonen allerede meget udbredt og har på mange områder overtaget betalingskortets funktion.

Efter at de to medieordførere Mogens Jensen (S) og Ellen Trane Nørby (V) har foreslået at omlægge licensen til en skat, så man skal betale en procentdel af indkomsten i stedet for et fast beløb, som er uafhængig af indkomsten, har der været en del reaktioner.

Forslaget har fået en blandet modtagelse på Christiansborg.
Hverken Dansk Folkeparti eller De Konservative ønsker at afskaffe medielicensen til fordel for en skat. De Konservatives medieordfører Henriette Kjær afviser blankt idéen om at gøre medielicensen social retfærdig:

Henriette Kjær til Politiken skrev:

Jeg synes, det er enormt godt, at medielicensen er særskilt, så vi dermed har en udgift til staten som er tydeliggjort på et girokort. Og hvorfor skulle det være mere retfærdigt, at dem fra lavere indkomstgrupper skulle betale mindre? Der er jo velhavere, der rejser og ikke ser andet end Deadline på DR2, og hvorfor skal de betale mere, end dem der bruger DR en hel masse, men har en lavere indkomst.

Simon Emil Ammitzbøl til Politiken skrev:

Vi foreslog allerede sidste år, at medielicensen skulle betales over skatten, da det udligner nogle af de sociale forskelle, der er i Danmark. Især studerende sidder hårdt i det, og hvis licensen betales over skatten, kommer de ikke til at kunne mærke det så meget, plus det vil også være mere retfærdigt, fordi licensen vil følge indkomsten.

I sidste uge kom den første mobiltelefon på markedet, der anvender Googles Android-platform, en platform som flere mobiltelefonproducenter vil anvende.

En af disse producenter er Motorola, og de ser ud til at ville satse kraftigt på open source-platformen. Ifølge en udvikler, der arbejder med Android, så er Motorola i øjeblikket i gang med at søge efter flere ansatte, der skal øge antallet af Android-udviklere fra de nuværende 50 til 350. Udvikleren fik oplysningerne, da han blev kontaktet af en headhunter fra Motorola.

Motorola er en af virksomhederne i Open Handset Alliance, der står bag Android-projektet, sammen med blandt andet HTC, Intel, Samsung, NTT DoCoMo m.fl.

På IM (Instant Messenger)-fronten er det især Microsoft Messenger, der gør sig mest bemærket, men der findes også mange andre alternativer, hvoraf flere anvender IM-protokollen Jabber.

Virksomheden Cisco, der mest er kendt for at producere netværksudstyr, har meddelt, at de ønsker at opkøbe Jabber for at styrke deres kamp på markedet for kommunikation mellem office-produkter.

Der er endnu ikke kommet nogen detaljer frem om sagen, ligesom der heller ikke er oplyst en mulig købspris.

Opkøbet af Jabber kommer umiddelbart efter, at Cisco har informeret om deres ønskede køb af virksomheden PostPath, der laver e-mail- og kalender-software, to områder, hvor Microsoft også står stærkt.

Tidligere i år valgte en række personer i Californien at indlede et åbent fælles søgsmål mod AMD/ATI og Nvidia for karteldannelse. Denne sag er nu afgjort i et forlig, hvor hver af grafikchip-producenterne skal af med 850.000 dollars til en fond.

Ud over pengene til fonden vil de i alt ca. 50 andre personer, der har været med i søgsmålet, til fælles modtage et beløb på 112.500 dollars fra Nvidia. Kunder i USA, der har købt et grafikkort hos enten ATI og Nvidia mellem den 4. december 2002 og 7. november 2007, kan ansøge om at få godgjort en del af deres købspris fra fonden.

Sagen blev oprettet, idet man mente, det var bevislig, at AMD/ATI og Nvidia havde indgået prisaftaler på deres produkter i USA.

Den endelige afslutning på sagen ligger nu hos domstolen, der skal godkende forliget.