Danmarks Statistik har i en undersøgelse, der omfatter 4.349 personer, undersøgt vores internetvaner, og konklusionen er, at internettet har overtaget mange af vores dagligdagssysler.
Blandt de adspurgte er hver femte skiftet til at høre radio på nettet, frem for på en FM- eller DAB-radio, ligesom hver femte køber deres musik over nettet.
De trykte medier er også truet af nettet, hele 44 procent af de adspurgte bruger markant mindre tid på trykte medier, det drejer sig især om aviser og magasiner, i stedet finder de informationerne online.
Det er også blevet meget populært at handle på nettet, i alt har 59 % prøvet at købe noget via nettet inden for det seneste års tid.
90 % af den danske befolkning har i dag en internetforbindelse derhjemme, og af disse har 9 ud af 10 en bredbåndsforbindelse, resten har enten ISDN eller modem.