Hans Reiser, der står bag filsystemet ReiserFS, blev i april kendt skyldig i mordet på sin kone, Nina Reiser. Efter dommen valgte Reiser, der ellers hele tiden havde kendt sig uskyldig, at vise politiet, hvor liget af konen var gemt.

Nu er dommen så endeligt blevet afsagt, og den lyder på fængsel i mellem 15 år og livstid, men da han allerede har været to år i fængsel, vil han kunne prøveløslades om 13 år.

Reiser ønsker at undskylde hans forbrydelse over for samfundet, Ninas kæreste og hendes mor.

Det er hans plan, at Namesys, virksomheden, der styrer ReiserFS og ejes af Hans Reiser, skal overgå til en fond, der skal støtte hans børn. Desuden håber han, at han vil få adgang til internet og computer, så han kan fortsætte arbejdet gennem fonden.

I dag, den 1. september, er det 25 år siden, Dankortet blev brugt for første gang (1. september 1983). Hele dette eventyr begyndte som de danske pengeinstitutters alternativ til de udenlandske Visa, Master Card og lignende – samt for at skabe en erstatning for checks og hårde kontanter.

I dag betragter vi Dankortet som en normal del af vores hverdag, og et kort vi ikke er bange for at bruge. Men sådan har det ikke altid været, specielt på nettet. Selvom den første Dankort-transaktion skete i 1983, var det først omkring 1999, at Dankortet på internettet fandt vej til de danske stuer. Den egentlige revolution skete, i følge version2.dk, da Telmore kom på banen med deres onlinebetaling i 2001.

Vi er i dag mange, som ikke ville undvære vores Dankort til betaling i butikker på gaden eller på internettet.

Korte fakta om Dankortet:[list]
[li]- Der findes 4 millioner Dankort, heraf 2,9 millioner Visa/Dankort.[/li]
[li]- Dag med flest transaktioner: 21. december 2007 med 4,5 millioner transaktioner. [/li]
[li]- I 1985 kunne man benytte sig af Dankort i butikkerne.[/li]
[li]- I 1988 blev det muligt at få kombineret Visa/Dankort.[/li]
[li]- I 1999 blev det muligt at benytte Dankort til internethandel.[/li]
[li]- I 2001 kom Telmore på banen med deres onlinebetaling og antal betalinger via nettet rundede 1 million. [/li][/list]

NVIDIA har kort efter NVISION8 meldt ud, at de åbner for 2- og 3-vejs SLI på Intels nye chipset til “Nehalem”, nemlig Intel X58.

Grunden til dette skal findes to steder. For det første har Intel ikke ville sælge en licens til NVIDIA, så NVIDIA kan ikke lave chipsets til “Nehalem”.

NVIDIA havde så planlagt at tilbyde bundkortfabrikanter at bruge NVIDIAs SLIchip nForce200, men da det så ud til, at ingen af producenterne ville benytte denne løsning, har NVIDIA skiftet kurs for at undgå, at AMD blev de eneste, der kunne tilbyde multi-GPU til “Nehalem”-systemer.

Skal man køre 3×16 PCI-E eller 4x16PC-e, skal der dog benyttes nForce200-chippen.

Måden, hvorpå NVIDIA aktiverer denne feature, er via en nøgle i BIOS på NVIDIA-certificerede bundkort. Det er endnu uvist, hvor svært det vil være at hacke denne løsning i eksempelvis drivere for at slå dette til på ikke certificerede X58-bundkort eller andre Intel-chipsets.

Japan er i dag det land i verden, der formentlig er længst fremme med udviklingen inden for teknologi brugt i mobiltelefoner, bl.a. er 90 % af alle mobiltelefoner i Japan af 3G-typen, hvilket svarer til godt 104 mio. styks.

På trods af dette er den japanske mobilteknologi ikke ret udbredt uden for Japan. Det har den japanske regering nu tænkt sig at gøre noget ved. I samarbejde med en række teknologigiganter fra Japan vil den japanske regering forsøge at øge viden om den japanske teknologi blandt de internationale forbrugere.

Den første teknologi, man ønsker at fremme, er chippen FeliCa, udviklet af Sony, der gør ens mobiltelefon til en elektronisk pung. Chippen aflæses af enheder i butikker, billetautomater og lignende, hvor man så kan betale med mobiltelefonen. I Japan er næsten alle nye mobiltelefoner udstyret med FeliCa.

Open source-musikafspilleren Songbird er for nylig nået til betastadiet med version 0.7.

Nogle af de nye funktioner er:

[list][li]Nyt udseende, der er mere simpelt og intuitivt.[/li]
[li]Smart playlists, dynamiske playlister der opdaterer sig selv baseret på valgte kriterier.[/li]
[li]Concert Tickets, oplyser om koncerter for de musikere, man har i sin samling.[/li]
[li]Last.fm Scrobbling, integreret Last.fm-support.[/li]
[li]Album Artwork, viser covers til de respektive albums.[/li][/list]

Ud over de nye funktioner er der også lavet en række rettelser og forbedringer af ydelsen.

Amerikas andenstørste ISP har annonceret, at de fra d. 1. oktober vil indføre en grænse for alle deres private kunder på 250 GB trafik. Ifølge Comcast, så er grænsen ekstremt høj, hvorfor størstedelen af selskabets kunder slet ikke vil blive berørt.

Comcast siger, at grænsen i forvejen eksisterede, men at der nu blot er kommet et konkret tal på den. Selskabet vil derfor kontakte de kunder, der overskrider grænsen, for at få dem til at sætte deres forbrug ned.

Forbrugsgrænsen kommer som et svar på den længerevarende konflikt, hvor USA’s svar på IT- og Telestyrelsen, FCC, har pålagt Comcast, at de ikke må prioritere trafikken, hvilket de tidligere gjorde med P2P-trafik, der fik mindre båndbredde end ellers.

Sony fik ikke lang tid til at bryste sig af at have verdens tyndeste LCD-skærm med en tykkelse på bare 9,9 mm.

Philips har nemlig fremvist en 32″ LCD-skærm, der kun er sølle 8 mm tyk, eller tynd, om man vil. Modsat Sonys skærm er denne ikke klar til produktion, men bruger ikke nogen speciel teknologi, der forhindrer den i at komme i masseproduktion. Panelet er af samme type, som Philips allerede bruger i deres tv, og LED-baggrundsbelysningen kommer fra Philips’ eget firma LumiLEDs.

Ifølge en af forskerne fra Philips vil teknologien kunne bruges til at lave de tynde skærme op til 42″ i størrelse.

Til Nvidias egen NVISION-konference havde Mythbuster-duoen Adam Savage og Jamie Hyneman fået til opgave at demonstrere forskellen på en traditionel single-kerne CPU og en GPU, der kan klare flere hundrede parallelle opgaver af gangen.

Til formålet havde Adam og Jamie bygget en lille paintballrobot, der repræsenterede en CPU, som stille og roligt tegnede en smiley på et lærred, et skud af gangen.

For at demonstrere en GPU, var der blevet bygget en kolossal paintballkanon med 1.100 rør, der skulle repræsentere de parallelle processorer. Til sammenligning har Nvidias GeForce 280 GTX kun 240 shader-enheder.

Denne kæmpe paintballkanon malede på et splitsekund et billede af Mona Lisa. Hele demonstrationen kan ses på denne YouTube-video.

Det californiske firma Orinda Intellectual Properties har sagsøgt Sony for brud på patent nummer 5.438.560, der dækker metoder til at gemme og aflæse data på et optisk medie.

Orinda har i forbindelse med retssagen bedt retten om at stoppe al salg af blu-ray-enheder, hvilket inkluderer PlayStation 3. Som kompensation for patentbruddet ønsker Orinda en “fornuftig” royalty-udbetaling.

Sony har før været udsat for lignende patentretssager, der senere er blevet afvist.

Uptime-statistiksiden Pingdom har været ude for at undersøge, hvor populær Linux rent faktisk er i alle verdens lande. For at gøre dette, har de brugt Google Insights for Search-side, der kan vise alle mulige statistikker over de forskellige søgeord, som internetbrugerne har kørt igennem Google. Her har Pingdom valgt at kigge på, hvilke lande der søger mest på “Linux”, hvorefter de har renset tallene for forskellene i befolkningstallet landene imellem.

Resultatet blev, at Linux er mest populær i Indien, Cuba og Rusland, med lande som Tjekkiet, Indonesien og Bangladesh lige efter. Først på en 10. plads kommer et vestligt land, nemlig Tyskland.

Men det var ikke nok for Pingdom, de har nemlig efterfølgende testet populariteten af otte forskellige Linux-distrobutioner, for at finde ud af, hvor de forskellige distroer har den største interesse.

Disse tal viste blandt andet, at Italien og Cuba finder Ubuntu mest interessant, men også at Norge figurer som nr. 4 på listen over Ubuntu-søgere, i øvrigt som det eneste skandinaviske land på nogen af listerne.

Ellers er det primært Østeuropa, Asien og Cuba, der interesserer sig for de gratis distributioner. Om dette er pga. en lavere indkomst, der gør, at de ikke har råd til Windows, eller om fokus simpelthen bare er større på Linux i disse områder, er dog uvist.