Hvis man bor i USA, og helt specifikt i staten Texas, så kan det gå hen at blive svært at få sin computere repareret i de kommende par år. Årsagen er indførelsen af en lov, der kræver, at computerteknikere skal have en privatdetektivlicens.
Ifølge den nye lov, så skal alle, der foretager undersøgende arbejde, have en licens som privatdetektiv, og da reparation af en computer kan omfatte undersøgelse af indholdet på computeren, så gælder loven også her.
Det kan blive et problem for mange mindre virksomheder, idet det kan tage op til 3 år om at få en licens, perioden det tager at få en uddannelse (læreplads) hos en privatdetektiv. Yderligere så kan loven også ramme kunderne, for hvis de anvender en tekniker uden licens, så kan kunden idømmes en bøde på op til 4.000 dollars eller fængsel i op til et år.
Hos “The Institute for Justice”, en lokal organisation i Texas, har man dog valgt at kæmpe mod loven og anlagt sag mod “Texas Private Security Board”, der varetager lovgivningen i staten.