mboost-dp1

Omada

Dansk firma vinder over 2.000 partnere

- Via Computerworld DK - , redigeret af Emil , indsendt af searchia

Når Microsoft om ca. tre uger afholder Worldwide Partner Conference (WPC), så vil der blandt de over 2.000 fremmødte partnere blive uddelt en række priser.

Blandt partnerne finder man danske Omada, der, som den eneste danske partner, er nomineret til en pris, hvilket er i kategorien “Security Solutions, Identity and Secure Access Partner of the Year”.

Lidt overraskende så har Microsoft allerede offentliggjort vinderne af de forskellige kategorier, og her kommer Omada ud på toppen.

Hos Omada er man naturligvis glade for udmeldingen.

Morten Boel Sigurdsson, administrerende direktør, Omada til CW skrev:
Det er helt vildt, at vi både er den eneste danske virksomhed, der er nomineret, og at vi så også vinder i vores kategori.

Nvidia

[H]ardOCP beskylder NVIDIA for prisregulering

- Via [H]ardOCP - , redigeret af Emil

Hjemmesiden [H]ardOCP har i en artikel afsløret, hvordan NVIDIA er begyndt at kontrollere de priser, forhandlere skriver i reklamerne for deres produkter, via en prispolitik kaldet UMAP (Unilateral Minimum Advertised Price Policy).

Denne instruerer forhandlere i, hvordan NVIDIA har ret til at sætte minimumspriser for deres produkter i reklamer; brydes disse, kan NVIDIA vælge at afbryde samarbejdet.

I forbindelse med at HardOCP skrev deres artikel, så henvendte de sig til NVIDIA for en kommentar, inden de gik offentligt med den, men de har ikke fået svar, siger HardOCPs ejer Kyle Bennet.

Kyle Bennet, HardOCP skrev:
In fact, we extended NVIDIA the opportunity to provide an official press statement for our article, which they committed to do, but we never had any more communication after our initial UMAP discussion last week with Derek Perez, NVIDIA PR, and Timo Allison, manager of worldwide channel programs, who is responsible for the UMAP implementation.

Store amerikanske computerbutikker har på baggrund af UMAP valgt ikke længere at reklamere med en pris, hvilket gør det svært for forbrugerne at sammenligne priser på sider a la edbpriser; en effekt, som HardOCP forventer, er, hvad NVIDIA ønsker. UMAP gælder i første omgang kun for det amerikanske marked.

ESA

England færdiggør Skynet

- Via BBC - , redigeret af Mandalae , indsendt af Mandalae

I England har man fornyligt opsendt den sidste af i alt tre satellitter, der skal skal øge landets kommunikationsmuligheder i hæren, søværnet og luftvåbnet, et system de har valgt at kalde Skynet.

Det over 30 milliarder kroner dyre system er det 5. i rækken og skal, ud over at sikre kommunikationen mellem tropper, også anvendes til at styre robotter. Robotterne er f.eks. fjernstyrede overvågningsfly, der kan kontrolleres over en afstand på mange tusinde kilometer.

Skynet-satellitterne er bygget og ejet af det private firma Paradigm Secure Communications, der udlejer dem til det britiske forsvarsministerium.

Google

Google vil finde ISP’er, der snyder

- Via Mashable.com - , redigeret af Emil , indsendt af rackbox

Når man køber en internetforbindelse hos en internetudbyder (ISP), så forventer man at have adgang uden restriktioner, men sådan er det ikke altid. Nogle gange så vælger ISP’en måske at begrænse visse former for trafik, det vil Google nu hjælpe til med at afsløre.

Richard Witt fra Google har i et interview afsløret, at de er i gang med at udvikle software, der skal kunne hjælpe brugere til at finde ud af, om deres ISP har indført begrænsninger på deres linje, som de ikke informerer om. En begrænsning kan f.eks. være reducering af hastigheden for p2p-trafik, som det er set hos amerikanske Comcast.

Google håber, at de ved at lave softwaren kan få ISP’erne til at oplyse på forhånd, hvis de har indført begrænsninger. Der er endnu ikke oplyst noget om, hvornår softwaren vil være klar.

Genepax

Japansk firma får el-bil til at køre 80 km på én liter vand

- Via Tech-On - , redigeret af Emil

Japanske Genepax har netop fremvist en el-bil, der får sin energi fra helt almindeligt vand. Ifølge Genepax kan man køre ca. 80 km på én liter vand, ved 80 kilometer i timen.

Vandet omdannes til energi i en nyudviklet hydrogen-baseret brændselscelle, som de kalder Water Energy System (WES). På et pressemøde i Japan fremviste Genepax to prototyper, én der kunne producere 120 watt og en på 300 watt, den store model var monteret i en el-bil.

Genepax forventer at lave en 1kw model af brændselscellen senere og mener selv, at opfindelsen vil kunne stoppe den globale opvarmning, da WES ikke udvikler CO2.

En video af bilen kan ses her.

newz.dk

Hastighedstest af de nyeste webbrowsere

- Via Lifehacker - , redigeret af Emil

Lifehacker har lavet en lidt uformel test af de 4 mest brugte webbrowsere p.t., Opera 9.5, Safari 3.1.1, Firefox 3 RC3 og Internet Explorer 7.0.6.

Testene inkluderer opstartstid kold og varm, tid om at åbne flere tabs, Javascript og CSS, samt hvordan hukommelsesforbruget er.

Især i den sidste kategori viser det sig, hvor Mozilla har lagt fokus med deres nye Firefox-udgave, da hukommelsesforbruget er væsentligt lavere end de 3 andre browsere.

Ben J. Poss Gulak

Elektrisk motorcykel på et hjul

- Via Motorcycle Mojo - , redigeret af Emil , indsendt af CableCat

På en rejse til Kina i 2006 oplevede den canadiske teenager Ben J. Poss Gulak på egen hånd, hvor forurenet luften var pga. forbrændingsmotorer. Det fik ham til at gå i gang med et projekt om at lave en elektrisk drevet motorcykel, en motorcykel der skulle gå hen og blive helt unik.

Motorcyklen hedder Uno og har fået sit navn, fordi den kun har ét hjul, dvs. teknisk set så har Uno ikke et enkelt hjul, men derimod to, de er blot placeret lige ved siden af hinanden.

For at holde balancen så har den nu 18-årige opfinder indbygget to gyroskoper, lige som det kendes fra Segwayen. Styringen er lavet meget simpelt, der er kun en tænd- og sluk-knap, resten ordnes ved at forskyde sin kropsvægt. Læner man sig frem eller tilbage, så accelerer eller deaccelerer man, og læner man sig til en af siderne, så drejer motorcyklen.

Udseendet af motorcyklen blev til ved en tilfældighed. Gulak henvendte sig til et lokalt motorcykelværksted, der specialiserer sig i forbedringer af motorcykler, da han skulle have hjul monteret på Uno. Her fik han en snak med ejeren, der blev interesseret i projektet. Sammen fik de formet og støbt et fiberglaskarosseri til motorcyklen, der efterfølgende blev malet af en ekspert.

ESA

Satellit finder mulige spor af tiden før Big Bang

- Via BBC - , redigeret af Pernicious

Det anerkendte fysikrelaterede videnskabelige magasin Physical Review Letters har netop modtaget en artikel, hvor professor Adrienne Erickcek fra California Institute of Technology og hans kolleger gør rede for nogle ret interessante observationer og analyser.

Blandt fysikere og videnskabsfolk eksisterer der generelt en konsensus om, at der ikke eksisterede noget før universetets fødsel, Big Bang – altså hverken tid eller rum. Det bygger bl.a. på vores opfattelse af tiden, som bedst kan beskrives som en pil eller linær progression, hvilket termodynamikkens anden regel også afspejler. Professor Sean Caroll fra American Astronomical Society udtaler:

We’re trained to say there was no time before the Big Bang, when we should say that we don’t know whether there was anything – or if there was, what it was.

Professor Adrienne Erickcek og hans kolleger er dog kommet frem til nogle konklusioner i deres rapport, som kan antyde eksistensen af en verden eller et univers før Big Bang. Deres studier bygger på de data, som NASAs Wilkinson Microwave Anisotropy Probe (WMAP) har indsamlet siden 2001. Disse data har vist en variation i den kosmiske baggrundstråling på omkring 10 %. Ifølge deres analyser skyldes det højst sandsynligt, at vores univers er skabt som en sæbebobbel på overfladen af tid-rum-stoffet af et andet univers.

Det kan ikke bare forklare, hvorfor det lader til, at tiden mod al logik er ensrettet og kun går fremad, men det åbner også op for muligheden, at der eksisterede tid og rum før Big Bang. Det åbner op for muligheden, at vores univers er blot ét blandt næsten uendeligt mange, ligesom det åbner op for muligheden, at der kunne eksistere nærmest uendelige universer i vores univers. Professor Caroll sætter det igen i perspektiv:

A universe could form inside this room and we’d never know.

Professor Adrienne Erickcek og hans kolleger anerkender, at deres teori er ret problematisk, og at det ikke umiddelbart foreskriver eksistensen af flere universer, men at den ville kunne forklare mange af nutidens store mysterier, hvis det viser sig at være sandt. Spørgsmålet bliver derfor ikke, om vi er alene, men om hvor mange andre vi deler dette univers med?

Holografika

3D-skærm der fungerer som et hologram

- Via Gizmodo - , redigeret af Derfor , indsendt af Slettet bruger

Der findes i dag flere forskellige måder at skabe en 3D-fornemmelse på en skærm, men alle har de én fejl, bevæger man sig foran skærmen, så ændrer billedet på skærmen ikke perspektiv. Det har firmaet Holografika lavet om på.

Med deres Holovizio-teknologi har de lavet en skærm, hvor betragteren kan flytte sig, og afhængig af vinklen vedkommende kigger på skærmen, så vil man se indholdet på skærmen fra den nye vinkel, ligesom et hologram. Teknologien fungerer uden, at man skal have specielle briller eller andet udstyr på sig.

Det betyder, at flere personer kan se på skærmen på én gang og se det samme objekt fra hver sin vinkel. Skærmen giver også betragteren en fornemmelse af dybde, så det ser ud som om, at objektet stikker ind eller ud af skærmen.

Firmaet har p.t. to skærme i deres produktkatalog, HoloVizio 128WLD og HoloVizio 720RC, hvoraf sidstnævnte har den højeste 3D-opløsning på 34,5 megapixels, der vises på en 72″ skærm.

Google

De bedste fotos fra Google-bilen

- Via Google Sightseeing - , redigeret af Net_Srak , indsendt af Jace

I USA har Google kørt landet rundt med en række biler, der er blevet udstyret med kameraer på taget. Bilerne tager billeder af de gader, som de kører igennem, billeder, der senere bliver anvendt i Google Maps som en del af Google Street View.

Det er blevet til rigtig mange billeder, hvoraf de fleste blot viser de pågældende gader, men en gang i mellem så har Google-bilen fanget nogle besynderlige situationer.

Hjemmesiden Google Sightseeing har fundet 10 af de mere underlige billeder.

Street View-bilen har kørt rundt i USA i et stykke tid efterhånden og er nu også begyndt at vise sig i Europa. Flere steder er man dog kritiske omkring Googles tjeneste, og senest har en lille by i USA fået Google til at slette alle gadebilleder, Google havde for deres by.