mboost-dp1

Chris Skaaning

Efter 4 års forskning: Mobilstråling er uskadelig

- Via Computerworld DK - , redigeret af Emil , indsendt af Jens Møller Nielsen

Der har de seneste år været meget skriveri om, hvorvidt det er farligt at tale i mobiltelefon eller ej, når man kigger på den stråling, mobiltelefonerne udsender. Flere gange er det blevet bevist farligt, og lige så mange gange at det er uskadeligt.

I går sluttede en 4 år lang undersøgelse, der har kostet 30 millioner kroner, med deltagelse af seks forskellige forskningsprogrammer, med en offentliggørelse af resultatet foran en stor forsamling af internationale eksperter, professorer og interesseorganisationer.

Resultatet er, at det ikke er skadeligt at tale i mobiltelefon. Undersøgelserne viser, at der ikke er fundet nogen forhold, der vil gøre det nødvendigt at advare mod strålingen.

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin, SDU skrev:
Vi har ikke fundet noget, som gør, at vi skal ringe til Sundhedsstyrelsen.

Til trods for resultatet af undersøgelsen, så afviser Grandjean ikke, at der fremover vil komme yderligere undersøgelser.

Mozilla

Mozilla gør klar til Download Day 2008

- Via TechSpot - , redigeret af Emil

Mozillas Firefox-browser er snart klar i version 3.0, og i den forbindelse så håber de på, at interessen for softwaren vil være så stor, at de kan komme i Guinness rekordbog, for det mest hentede software på nettet inden for 24 timer.

Til formålet har den lanceret en kampagne under navnet Download Day 2008, med en tilhørende hjemmeside, hvor man kan give tilsagn om, at man vil hente Firefox 3.0.

I skrivende stund har 30.900 skrevet sig op på verdensplan, heraf blot 73 fra Danmark. Ved at give sit tilsagn, så kan man også bede om at få en e-mail om, hvornår browseren bliver udgivet.

Telia

Telia vinder retssag over Deutche Telekom

- Via Business.dk - , redigeret af MiniatureZeus

En strid omkring den lyserøde farve magenta blev onsdag afsluttet ved Østre Landsret.
Landsretten besluttede, at Telia fortsat må benytte deres magenta farve. Dette skyldes, at retten mener, at der er en usikkerhed om, hvorvidt det er den samme farve, samt at der ikke er nogen konkurrence mellem selskaberne på det danske marked.
Retten fandt, at nedlægge et forbud mod brugen af farven ville påføre Telia urimelig stor skade.

Deutche Telekom blev derudover også idømt at skulle betale sagsomkostningerne på 1.5 mio. kr.

Google

Google sagsøgt for 350 mio. kr. for dybe links

- Via Bloomberg - , redigeret af MiniatureZeus

En gruppe belgiske aviser kræver godt 350 mio. kr. af Google for at lave dybe links til avisernes indhold via Google News.

Sagen startede i februar 2007, hvor Google tabte. Google appellerede og indgik forhandlinger med de belgiske aviser om en aftale. De brød sammen, og Google blev nødt til at fjerne alt indhold, der linkede til belgiske aviser fra deres søgemaskine og fra Google News, samt deres cache.

De belgiske aviser forsøger også at få Google til at offentliggøre rettens kendelse fra sidste år på google.be og news.google.be i 20 dage. Hvis det ikke sker, vil aviserne kræve dagbøder på ca. 7.2 mio. kr.

Intel

Intel snart klar med dual-kerne Atom-processorer

- Via DigiTimes - , redigeret af Emil

Intels kommende Atom 330 dual-kerne processor vil ifølge kilder fra flere computerproducenter begynde at blive masseproduceret i juli måned.

Processoren kommer til at arbejde ved 1,6GHz og have 1 MB fælles cache til de to kerner. Som sin lillebror, enkeltkerne-udgaven Atom 230, så vil FSB’en være på 533MHz, ligesom den understøtter 64-bit-instruktioner.

Strømforbruget vil være meget lavt, således er den maksimale TPD angivet til 8 watt. Det forventes, at processoren kan findes i produkter i tredje kvartal i år.

Google

Google mener sagsanlæg er en trussel mod nettet

- Via Computerworld DK - , redigeret af Emil , indsendt af Jens Møller Nielsen

Google blev for nogen tid siden sagsøgt for ikke minde end en milliard dollars, eller ca. 5 millarder krone, af medieselskabet Viacom. Viacom mener, at Google ikke gør nok for at forhindre materiale, der er beskyttet af copyright, i at blive vist på YouTube.

Viacom påstår således, at de har identificeret over 150.000 videoklip på YouTube, som selskabet ejer. Google mener derimod, at Viacom overdriver og truer den måde, hvorpå internettet fungerer.

Ifølge Google så overholder de den amerikanske Digital Millennium Copyright Act, hvorunder de ikke kan straffes, såfremt de følger indholdsejeres ønske om at få fjernet materiale fra deres hjemmeside.

Hvem, der får ret, afgøres af domstolen, men der er endnu ikke en dato for, hvornår det sker.

Flickr - biologyfishman

Torrentsite havde spion hos islandske antipirater

- Via TorrentFreak - , redigeret af Emil

I kampen mod ulovlig kopiering af filer beskyttet af copyright har interesseorganisationer og antipiratorganisationer før anvendt agenter til at infiltrere fildelingsmiljøet. Nu er det for første gang sket, at rollerne er vendt om.

I Island indledte den islandske udgave af APG, SMAIS, en udersøgelse mod to hjemmesider, The Viking Bay (TVB) og torrent.is. Det fik et par af bagmændene fra TVB til at overveje, hvordan de bedst kunne forberede sig til en eventuel retssag.

Resultatet blev, at den ene, Unnar Geir, meldte sig selv hos SMAIS, hvor han fortalte, at han kunne hjælpe dem i deres sag mod TVB. For at styrke hans troværdighed fortalte Geir, at han var blevet uvenner med de andre bag sitet, og at de havde truet ham; senere mødte han op med blå mærker, han havde fået en ven til at lave og fortalte, at det var fordi, nogen havde fundet ud af, at han hjalp SMAIS.

Det lykkedes Geir at overbevise 15 personer hos SMAIS så godt, at de til sidst begyndte at dele fortrolige informationer med ham, blandt andet op mod 1.000 siders bevismateriale samt informationer om specifikke personer, de ville gå efter, personer Geir efterfølgende advarede.

Geir offentliggjorde sit undercover-arbejde på TVB i fredags og har ikke siden hørt fra SMAIS.

newz.dk

Fildelingsdebat med bl.a. Peter Sunde i København

- Via Den Anden Natur - , redigeret af Emil , indsendt af Emil

Organisationerne Den Anden Natur og Turbulens.net vil have gang i debatten om ophavsret og fildeling. I den forbindelse inviterer de til debatmøde i morgen, hvor der blandt andet vil være besøg af Peter “brokep” Sunde fra The Pirate Bay og instruktøren af Good Copy Bad Copy.

Debatmødet er støttet af Hovedstadens Oplysningsforbund og finder sted på adressen Høkerboderne 20 i København. Oplægget til debatten er følgende problematik:

Fildeling og distribution af kopibeskyttet materiale på nettet påkalder sig en bred diskussion af fremtidens kulturmarked. Teknologien giver i dag mulighed for at distribuere kopier af tekst, billeder, musik og film mellem et konstant stigende antal brugere uden hensyn til regler om ophavsret. Det har efterladt ophavsretten med et påtrængende behov for modernisering og en ny måde at tage hensyn til digital forbrug af medier. Det er nødvendigt med en åben debat, hvor både kunstnere, forbrugere og forvaltningsorganisationer får taletid.

Hvad siger kunstnerne og rettighedshaverne selv til udviklingen – hvordan sikrer kunstnerne at den teknologiske udvikling tilfører øget selvstændighed og kontrol? Hvordan skal forbrugerne forholde sig til digitale metoder til ophavsretslig beskyttelse som f.eks. Digital Rights Management? Og hvordan sikrer pladeselskaberne, at investeringslysten og det økonomiske udbytte ikke forsvinder, når fildeling gør kopibeskyttet materiale offentligt tilgængeligt.

Microsoft Corporation

Ballmer: Windows 7 forventes ude sent i 2009

- Via CNET News - , redigeret af Emil

Næppe har vi skrevet, at Windows 7 forventes ude i 2010, så kommer der nye meldinger, denne gang fra den anerkendte nyhedsside CNet News, der var deltager til et interview af Bill Gates og Steve Ballmer til D6-konferencen.

Under interviewet kommer intervieweren Walt Mossberg blandt andet ind på Windows 7, hvor Gates og Ballmer nævner nogle nye ting omkring GUI’en, der blandt andet vil understøtte multi-touch.

I den forbindelse nævner Ballmer, at Windows 7 bør være klar sidst i 2009.

Ved at følge linket til kilden kan du se en video af Windows 7 i aktion på en bærbar med multi-touch-skærm.

Surftown A/S

Stort dansk webhotel sætter nu trafikgrænser

- Via Surftown - , redigeret af The-Lone-Gunman

Frustrerede og magtesløse webhotelkunder har længe brokket sig over den såkaldte fri trafik, eller mangel på samme, hos de danske webhoteller.

Et nærmere kig på branchens typiske forretningsbetingelser giver nemlig udbyderne ret til at lukke et webhotel ved “grov udnyttelse”. Det efterlader en hel del tvivl om, hvornår der egentlig er tale om grov udnyttelse.

I går indførte hostingudbyderen Surftown så trafikgrænser og er dermed den første større danske udbyder, der gør op med de uklare betingelser.