mboost-dp1

General Electric Company

GE annoncerer gennembrud i billig OLED-produktion

- Via GE - , redigeret af Emil

General Electric Global Research kan som de første i verden demonstrere en fungerende OLED produceret via roll-to-roll-metoden. Den nye fremstillingsproces er et resultat af et 4-årigt forskningsprojekt foretaget i samarbejde med Energy Conversion Devices, Inc og NIST, den amerikanske standardorganisation.

Roll-to-roll-metoden kan sammenlignes med den måde, man producerer aviser på, hvilket reducerer produktionsomkostningerne markant. Der er i første omgang tale om produktion af OLED’s til brug ved belysning, hvilket for første gang gør OLED til et prismæssigt alternativ til de normale lyskilder, vi kender i dag. GE forventer at have de første OLED-baserede lyskilder på markedet i 2010.

Anil Duggal fra GE’s Advanced Technology Program in Organic Electronics, regner med, at produktionsmetoden i fremtiden vil kunne bruges til bøjelige displayer, solceller og sensorer.

DR

Undersøgelse: DR må gerne tjene penge på reklame

- Via Børsen - , redigeret af Pernicious

En undersøgelse foretaget af Greens Analyseinstitut, bestilt af Børsen, viser at et flertal blandt danskerne ville tillade, at Danmarks Radio tjente penge på at sælge reklameplads på internettet.

Undersøgelsen viste, at hele 58 procent af de medvirkende svarede ja til at de gerne måtte gøre dette, mens 39 procent svarede nej. Ud over reklamer på internettet, så mente hver tredje, at DR burde have lov til at sælge reklametid på radio og tv.

Ved mediebureauet MEC Interaction vurderes det af Anders Thorsen, at dette ville give dem et stort skridt på vejen frem af i deres nuværende økonomiske situation, tilmed vurderes det at Danmarks Radio kunne tjene op til et tre cifret million beløb.

Flickr - jurvetson

Tre chipproducenter i Taiwan investerer 73 mia. kroner

- Via ExtremeTech - , redigeret af Net_Srak

De tre taiwanske chipproducenter, Taiwan Semiconductor Manufacturing Co Ltd (TSMC), Powerchip Semiconductor og Vanguard, begyndte tirsdag, opførelsen af nye fabrikker og forskningsfaciliteter, til en samlet værdi af ca. 73 mia. kroner.

Investeringen sker i Hsinchu Science Park, og forventes at skabe en årlig omsætning på knap 50 mia. kroner, når alt står færdigt og er i fuld produktion.

TSMC investerer alene knap 25 mia. kroner i en ny 12″ chipfabrik, der skal producere chips ved 32nm, 22nm og 15nm.

No Thumbnail

Piratkopiering vil ikke føre til lukket internetadgang

- Via Comon -

Efter at først Frankrig og senere England foreslog at internetudbydere skulle kunne tvinges til at lukke for internetforbindelsen for de af deres kunder, der brød copyrightlovgivningen, så har der været tale om at indføre en lignende model i Danmark.

Nu slår erhvervsminister Bendt Bendtsen fast, at det ikke vil ske. Den nye lovpakke der skal skærpe straffene for piratkopiering af produkter, vil ikke se hårdere på kopiering af musik, film og programmer end tidligere.

Bendt Bendtsen til ComON skrev:
Den franske model indebærer, at en administrativ myndighed kan lukke for folks internetforbindelse. Dermed går man udenom om domstolene, og det er helt i modstrid med den måde, vi gør tingene på herhjemme.

Lovpakken vil i stedet fokusere på hårdere straffe til mærkevarefuskere og kopi-sælgere, straffe der kan føre til store bøder og fængsel i op til 6 år.

Google

Backupprogram afsløret i at stjæle Gmail logins

- Via Coding Horror - , redigeret af Pernicious

Dustin Brooks, en .Net programmør, afslørede forleden tredjeparts Gmail-backupprogrammet, G-Archiver, i at stjæle dets brugeres Gmail logins. Han stødte på programmet i sin søgen efter et program, der kunne tage backups af sin Gmail-konto til sin harddisk. Efter at have prøvet det, var han ikke helt tilfreds med funktionaliteten af det. Derfor valgte han at åbne det i .NET Reflector, for at kigge nærmere på source koden.

Her fandt han til sin store undren ud af, at programmøren, en person ved navn John Terry, havde efterladt sit eget login til Gmail i sourcekoden. Det er naturligvis uheldig, men det næste han fandt ud af var meget værre.

Terry sørgede for at alle som anvendte G-Archiver, fik sendt deres login-info til hans Gmail-adresse. Det fik Brooks til efterfølgende at logge ind på Gmail-kontoen i source koden, og fandt bruger oplysninger fra 1777 personer. Disse oplysninger slettede han og ændrede adganskoden til kontoen, samt sikkerhedsspørgsmålet, og alarmerede Google om hans fund.

Siden afsløringen har udvikleren af programmet, John Terry, prøvet at undskylde hele affæren på G-Archiver’s hjemmeside. Han siger det var en fejl og nægter at have haft nogle lyssky intentioner.

What happened was that a member of our development team had inserted coding used for testing G-Archiver in the debug version and forgot to delete it in the final release version.

Informationweek har haft fat i Google for en kommentar til sagen, og de påpeger at programmet ikke er et Google-produkt og at de er i gang med at undersøge sagen.

OpenOffice.org

SUN skifter licens for OpenOffice

- Via SUN - , redigeret af Pernicious

Sun er meget glad for open source, og har i den seneste tid haft en gruppe af folk til at arbejde på GPLv3 (GNU General Public License), en licens som de efterfølgende har brugt til blandt andet Openxvm.

Efter at have arbejdet med GPLv3 har gruppen gennemgået licensen for OpenOffice, og som følge af tilbagemeldinger fra brugere, har man valgt at benytte LGPLv3 (GNU Lesser General Public License).

Årsagen er, at man vil beskytte sine brugere mod softwarepatenter, og det opnår SUN ved at skifte licensen fra LGPL version 2.1 til version 3. Skiftet betyder f.eks. at det nu bliver muligt at inkorporere kildekode fra OpenOffice i andre programmer, uden at det det skal underlægges GPL.

OpenOffice vil anvende LGPLv3 med udgivelsen af version 3.0 beta.

Mozilla

Mozilla frigiver Firefox 3.0 beta 4

- Via CNET News - , redigeret af Pernicious

Den fjerde betaversion af den, blandt mange, længe ventede Firefox 3.0 er blevet frigivet, og den indeholder over 900 forbedringer i forhold til den tidligere beta 3.

Det drejer sig bl.a. om forbedringer med henhold til ydelse og hukommelsesforbrug, bedre stabilitet og en række platformspecifikke forbedringer. Der er også en ny download-manager, der skulle gøre det nemmere at finde sine downloads, samt en ny zoom-funktion der gør hele siden større eller mindre, i stedet for kun teksten.

Ligeledes er der bedre integration med Windows Vista, Mac OS X og Linux, så browseren passer bedre ind i de forskellige styresystemers normale layout.

Ifølge Net Applications, der laver målinger på internettet, så havde Firefox en markedsandel på 17 pct. i sidste måned, hvor Microsofts Internet Explorer havde 75 pct.

Firefox 3.0 beta 4 kan hentes hos Mozilla, hvor det også er muligt at se mere om de nye funktioner.

AMD

AMD forventer kraftig vækst på grafikkortmarkedet

- Via DigiTimes - , redigeret af Net_Srak

AMD tror på at de kan indhente det tab de har haft på grafikkortmarkedet, og troen på på det, kommer i form af deres næste grafikchip RV770.

RV770 forventes at blive introduceret i slutningen af andet kvartal i år, og når det sker, så regner AMD med at øge deres markedsandel for grafikkort fra de nuværende 35 % til 50 % i slutningen af året.

Ud over de positive forudsigter for deres grafikkort, så meddeler de, at også deres planer for at lancere CPU’er, fremstilet i 45nm teknik, ser ud til at holde. Således skulle de første bundkortproducenter modtage testeksemplarer til august eller september.

BFG

GeForce 9800GX2 vil ikke true Radeon 3870X2

- Via The Inquirer - , redigeret af MiniatureZeus

Hjemmesiden The Inquirer har taget et nærmere kig på Nvidias kommende top-grafikkort, GeForce 9800GX2 og de er ikke særlig imponerede.

Grafikkortet skal kæmpe mod AMD’s seneste udspil, Radeon 3870X2, som har vist sig at have en god ydelse til rimelige penge. Det er netop pris/ydelses-forholdet som The Inquirer kritiserer.

Et Radeon 3870X2 kan levere 13.500 point i 3DMark06, måske endda mere, og foreløbige oplysningeer tyder på at GeForce 9800GX2 kan snige sig op på 15.000 point. Godt nok ser det ud til at Nvidia har næsen foran med lidt over 10 % i hastighed, men prisen for kortet bliver markant højere end AMD’s grafikkort.

Prisen for Nvidias grafikkort bliver $599 i vejledende pris, hvor prisen for et 3870X2 er $449. Ser man på prisen i forhold til ydelsen, så er den for GeForce 9800GX2 på 25 point pr. dollar, mod 30 point pr. dollar for et Radeon 3970X2. The Inquirer påpeger at disse tal tilmed er “best case” for Nvidia.

NSA

NSA overvåger amerikanerne som aldrig før

- Via Wall Street Journal - , redigeret af The-Lone-Gunman

Efter terrorangrebet den 11. september 2001, ville Pentagon gerne have realiseret et overvågningssytem, der gik under navnet Total Information Awareness Program. Det blev dog aldrig til noget, da kongressen mente at det var et for stort angreb på borgernes rettigheder.

I en artikel hos Wall Street Journal kommer det nu frem, at NSA i alt stilhed har opbygget et næsten identisk system, financieret af et såkaldt sort budget, som kongressen ikke kan overvåge.

Med systemet kan NSA, uden dommerkendelse, angiveligt overvåge hvilke numre folk ringer til og hvor længe de snakker, både på fastnet og fra mobiltelefon. På internettet kan de overvåge afsender, modtager og emnefelt for e-mails, søgninger på nettet og hvilke sider folk besøger.

Systemet giver ligeledes adgang til informationer om bankkonti, pengeoverførelser, brug af kreditkort, samt overvågning af passagerer i flytrafikken.

De mange indsamlede data kører NSA igennem kraftige computere, der med specieludviklet software, søger efter mønstre, der kunne indikere mulig ulovlig aktivitet. Det anslås at NSA bruger $1 milliard om året på overvågningsarbejdet.