En række forskere har sammen med NASA opdaget et sært fænomen – en mystisk kraft, som får rumsonder, der passerer jorden, til at ændre hastighed.

Den ukendte kraft er blevet døbt Pioneer-anomali og blev første gang observeret på rumsonderne Pioneer 10 og 11 på deres vej ud mod solsystemets andre planeter. Kraften påvirkede dem var konstant og forårsagede en lille acceleration mod solen.

Sonderne Galileo, Near, Rosetta, Cassini og Messenger har også passeret Jorden på deres vej ud i rummet, enten for at accelerere ved hjælp af jordens tyngdekraft, eller blive bremset. A disse oplevede man også Pioneer-anomalien på fem af dem, og kun Messenger opførte sig som forudsagt på vejen forbi Jorden. Dette mener man skyles sondens indfalds- og udfaldsvinkel, som næsten var symmetrisk omkring ækvator, hvor den nærmede sig Jorden ved 31° nord og passerede væk fra Jorden ved 32° syd.

Der har været flere forsøg på at forklare Pioneer-anomalien. Eksempelvis viser nogle teorier, at hastighedsændringerne kan skyldes nogle lækager fra rumsonderne. Andre teorier går på, at vi bør sætte spørgsmålstegn ved fysikkens fundamentale love.

Som tidligere skrevet så henvendte Datatilsynet sig til newz.dk i forbindelse med at en crackergruppe offentliggjorde en liste over en del af newz.dk’s brugere på internettet juleaftensdag 2007. Listen indeholdte blandt andet brugernavne og adgangskoder til newz.dk.

Vi har fra newz.dk’s side naturligvis valgt at samarbejde med Datatilsynet, selvom vi, som oplyst af Datatilsynet, ikke var forpligtigede til at gøre dette.

Sagen er nu afsluttet, og Datatilsynet konkluderer, at det passerede er beklageligt, og at vi jf. persondatalovens § 41, stk 3, skulle have udvist større omhu. De har desuden noteret sig de tiltag, vi har gjort for at undgå en lignende situation (bl.a. bedre kryptering, lukning af det oprindelige hul) samt håndteringen af sagen efterfølgende.

På den baggrund har Datatilsynet valgt ikke at foretage sig yderligere i sagen.

Hos det norske tv-selskab NRK har man siden januar vist et program ved navn “Nordkalotten 365”, det er der ikke noget usædvanligt ved, men som noget nyt, så har NRK prøvet at distribuere udsendelsen, DRM-frit, via p2p-protokollen BitTorrent.

Projektansvarlig for udsendelsen, Eirik Solheim, fortæller, at forsøget indtil videre har vist sig at være meget positivt, i alt er Nordkalotten 365 hentet 90.000 gange. Ud over at der er mange, der har hentet programmet, så har mange også været gode til at dele (seede) bagefter, helt op til 95 %.

NRK tror at Bittorrent kan være en af fremtiden distributionsmuligheder, da tiden for de traditionelle metoder er ved at løbe ud.

Eirik Solheim, NRK skrev:

In the long run, traditional broadcast and DVD sales of content like this will decline anyway. It is important for us to start experimenting with new distribution methods.

AMD kom i forbindelse med deres nye Phenom Quad CPU også ud med et ny chipsæt kaldet 790FX, som på flere måder var meget imponerende. Dels kommer det som det første chipsæt med understøttelse af Quad crossfire, og dels bruger chipsættet kun 8 watt, hvilket til dels skyldes, at det er lavet i 55nm.

De første bundkortsfabrikanter er nu klar med produkter baseret på AMD’s nye 780G-chipsæt, der er beregnet til mindre og meget billigere systemer. Det lader nu til, at 780G-chipsættet vil komme med om muligt mere imponerende funktioner. Chipsættet er det første, som har hardwareaccelereret H.264-decoding, der har vist sig at kunne afvikle fuld 1080p HD-film med en gammel 1.80GHz Sempron CPU. Yderligere kan det indbyggede grafikkort klare DirectX10 og kan kører Hybrid crossfire med et andet ATI-grafikkort.

Når alt det er sagt, er det ikke overraskende, at forfatteren af artiklen er meget positiv over for AMD’s nye produkt. Artiklen kommer også ind på andre gode ting om chipsættet og har test af både ydelse i spil, samt sammenligning af strømforbruget.

Ifølge hjemmesiden crn.dk (Computer Reseller News) har den danske computerbutik Midt-Data gang i en del omrokeringer og navneskifte, der kan indikere mulige problemer for selskabet.

Midt-Data A/S har således skiftet navn til “Aktieselskabet af 1/3 2008”, ligesom datterselskabet Midt-Data Salg ApS har skiftet navn til Midt-Data ApS. Sidstnævnte har fået tilført to millioner kroner i anpartskapital.

Samtidigt har selskabet pc-netto.dk måtte lukke, da selskabet bag, Comtec Technology ApS, er gået konkurs. Comtec Technology ApS blev købt af Midt-Data i 2006 og er nu ejet af Carøe Tecnology Holding ApS, der er stiftet af den ene af Midt-Data-ejerne, Allan Carøe Sørensen.

Der er ikke kommet mange oplysninger om de mange ændringer, men det skulle være pga. dårlig indtjening i det gamle selskab. Kilder hos crn.dk spekulerer dog i, om manøvren er sket for at komme af med gammel gæld.

Opdatering: newz.dk har snakket med Midt-Data og kan præcisere, at Midt-Data ikke har været ejer af pcnetto.dk (Comtec Technology ApS), det blev købt af Carøe Tecnology Holding ApS. Desuden pointeres det, i forbindelse med navneskiftet for Midt-Data, at det det ikke vil betyde noget for kunderne, således er alle RMA forpligtigelser overføret til det nye selskab, ligesom butikkerne fortsætter deres daglige drift.

Ved den officielle åbning af CeBIT-messen deltog en række prominente gæster, hvor Microsofts Steve Ballmer var en af dem. Ballmer var på scenen, hvor han fortalte om, hvordan han og Microsoft forudså fremtiden.

Et af fokuspunkterne var ikke software, men den udvikling som det stigende antal af computere i verden betyder for miljøet. Ballmer pointerede, at informationsteknologi i dag stod for 2 % af verdens samlede kuldioxidudslip, eller lige så meget som flybranchen.

Med en sådan tendens er det både hardware- og softwareproducenternes ansvar at få energiforbruget sænket i fremtiden, men også forbrugerne skal informeres om, hvordan de kan hjælpe.

Metamateriale har været en del fremme i videnskabelige kredse på grund af en unik egenskab, der gør, at det har et negativt refraktivt indeks, hvilket gør det muligt at bøje elektromagnetisk stråling rundt om et objekt.

I 2006 lykkedes det for første gang at bruge metamateriale til at flytte mikrobølger rundt om et objekt, og senere samme år lykkedes det forskere at gøre det samme for synligt lys.

Forskere fra Britannia Royal Navy College arbejder på at omsætte teknologien, så den kan bruges til at gøre et krigsskib usynligt både for det menneskelige øje og radar. Chris Lavers fra Britannia Royal Navy College mener, at den næste generation af stealthskibe vil bruge denne teknologi. Den største udfordring er at udvikle teknologien, så det kan dække et helt skib.

Ifølge kilder, Reuters har snakket med, arbejder Pioneer på at stoppe al produktion af deres egne plasmapaneler. Pioneer taber i øjeblikket penge på fladskærmsmarkedet og forsøger at vende denne udvikling.

Pioneer vil fremover få deres paneler til plasmaskærme fra Matsushita Electric Industrial Co, der ellers har været en af Pioneers konkurrenter.

Alene rygtet om at Pioneer vil stoppe produktionen af plasmapaneler, fik deres aktier til at stige med 11,2 %, det højeste i fire måneder.

Hvad der skal ske med Pioneers egen plasmateknologi, er der ingen meldinger om. Pioneer fremviste for nylig en kun 9mm tyk plasmaskærm på 42″ i deres Kuro-linje og en prototypeskærm med exceptionel kontrast, som garanterede fuldstændig sort.

Opdatering

Pioneer har nu officelt bekræftet at de stopper produktionen af egne plasmapaneler. Pressemeddelelse i pdf format.

Nu hvor Microsoft og Mozillas kommende browsere, Internet Explorer 8 og Firefox 3, allerede under udviklingen har vist, at de kan klar Acid2-testen, står de nu over for en ny opgave, Acid3 browsertesten.

Den nye Acid3-test fra The Web Standards Project (WaSP) tester primært en række standarder, der bruges i Web 2.0. En af de nye ting, der testes, er DOM Scripting, men der testes også for CSS og webfonte.

En liste over de specifikationer, der testes for, kan ses ved at klikke på overskriften af denne nyhed eller Læs mere. Ønsker man at prøve Acid3-testen, kan den findes her.

Et flertal i Folketinget har bedt Helge Sander om at give konkurrencestyrelsen pålæg om hvilke områder, der skal undersøges angående brug af åbne standarder.

Helge Sander nægter at give konkurrencestyrelsen disse retningslinjer, da han mener, at denne selv skal beslutte omfanget og karakteren af undersøgelse.

Partierne bag B103-forslaget har nu kaldt Helge Sander i samråd om dette.