mboost-dp1

Flickr - Billogs

wikileaks.org er online igen

- Via The Whir - , redigeret af Emil , indsendt af Cloud02

Efter at hjemmesiden wikileaks.org offentliggjorde en række dokumenter fra den schweiziske bank Julius Baer, blev den kort efter slæbt i retten, hvor en dommer valgte at suspendere wikileaks.org domænet.

Wikileaks er en hjemmeside, der giver brugere mulighed for at publicere informationer, der typisk er fortrolige, så alle kan se dem. Beslutningen om at suspendere domænet blev mødt med voldsom kritik, ikke mindst af organisationer, der kæmper for ytringsfriheden.

Nu har en dommer ved retten i San Francisco omstødt den oprindelige dom, og dermed er wikileaks.org online igen.

Flickr - dweekly

Microsoft sænkede Vista-krav for at Intel kunne sælge flere chipsets

- Via engadget - , redigeret af Emil

Da Windows Vista først kom frem, var der meget ballade omkring “Vista capable”-klistermærkene. Myndighederne er nu gået ind i sagen og har fundet ud af, at Microsoft måske har sænket kravene til Vista, så Intel kunne sælge mere.

Microsoft skrev:
In the end, we lowered the requirements to help Intel make their quarterly earnings so they could continue to sell motherboards with the 915 graphics embedded

Infomationerne stammer fra e-mails, der er en del af bevismaterialet mod Microsoft i et fælles søgsmål anlagt af sure brugere, der mener, at klistermærket var vildledende.

sxc.hu

Microsoft fremviser WorldWide Telescope

- Via TED - , redigeret af Acro

Ved TED2008-messen har Microsoft Research netop fremvist en demo af deres WorldWide Telescope-projekt, der gør for himlen, hvad Google Earth/Maps har gjort for jorden.

Ved at samle billeder fra observatorier og teleskoper, både på Jorden og i rummet, som fx Hubble, kan man undersøge nattehimlen nærmere, navigere rundt og zoome ind. Desuden giver projektet også information om det, man kigger på. Zoomer man fx ind på Jupiter, vil der fremkomme information om planeten fra andre hjemmesider.

WorldWide Telescope-projekt er endnu ikke klar til, at man kan hente det, men det skulle det blive inden for et par måneder.

Flickr - unloveable

C64 og NES musik på The Rock d. 19. april

- Via PRESS PLAY ON TAPE - , redigeret af Emil , indsendt af bottiger

PRESS PLAY ON TAPE spiller endnu en gang op til nørdedans på Københavns førende rockscene The Rock i Skindergade. Denne gang sker det sammen med det svenske NES-band Powerplay, som nok er Sveriges mest kendte retroband. Powerplay spiller opvarmning, og PPOT har en hel del nyt materiale samt et par overraskelser med denne gang.

Det handler naturligvis om at nyde noget retro c64 rock, men mange møder også vennerne fra dengang, demogruppefolk, kolleger etc. En rigtig netværksaften med retrorock kolorit.

PPOT’s hjemmeside har videoer og mp3er, mens Billetlugen sælger billetterne.

PPOT har spillet på The Rock to gange tidligere, begge gange med fuldt hus. Det er derfor en god idé at sikre sig billetter i ordentlig tid. Det kan også betale sig at ankomme i god tid for at undgå lange køer.

SXC - lusi

MediaCart – Indkøbsvognen finder varen til dig

- Via Physorg - , redigeret af Acro

Har man problemer med at finde rundt i de kæmpestore supermarkeder, der skyder op rundt omkring, hvilket der er mange, der ikke kan, så er der en løsning på vej.

Firmaet Cold Storage i Singapore vil introducere nye indkøbsvogne, der kan vise vej til den vare, som man har brug for. De såkaldte MediaCarts vil være de første af sin art i Asien.

Når de ikke bruges til at finde vej, vil de små LCD-displays bruges til at vise information om tilbud m.v. for varer, der er i nærheden.

Google

Danskerne må ikke se ulødige billeder hos Google

- Via Comon - , redigeret af MiniatureZeus , indsendt af avlanden

Vælger man at søge efter billeder hos Google, via deres billedsøgningstjeneste, så får man ikke vist alle resultater, når man søger via den danske udgave.

I udvidet billedsøgning for den internationale udgave (google.com), der har man muligheden for at vælge, hvilket niveau resultatet af en billedsøgning skal filtreres efter. Man kan vælge mellem “No filtering”, “Use moderate filtering” eller “Use strict filtering”. Den mulighed har man ikke i den danske udgave.

Funktionen kalder Google “Safe Search” og i stedet for at give danskerne muligheden for selv at vælge, ser det ud til at filteret permanent er sat til, hvad der svarer til “Use moderate filtering”.

Det er dog forholdsvist nemt at ændre det danske søgeresultat til at vise alle billeder, man tilføjer blot “&safe=off” til URL’en for søgeresultatet.

Improv Everywere

Desktopcomputeren med på café

- Via Improv Everywere - , redigeret af Acro

I dag lægger rigtig mange caféer, og andre offentlige steder, op til, at man kan tage sin bærbare med og bruge den på farten. Men hvad hvis man kun har en stationær computer?

Improv Everywere er en gruppe, der tester folks reaktion, ved at gøre flere anormale ting i offentligheden. Deres seneste projekt er at tage tre desktopcomputere, med CRT-skærm og det hele, med ind på en Starbucks café i det centrale New York.

Folk kiggede lidt underligt på dem, men de blev ikke smidt ud. Lederen af caféen forsvarede endda deres rettighed til at gøre, hvad de gjorde. Flere af de andre kunder troede dog, at det var maskiner sat op til offentlig brug.

RIAA

RIAA beholder pengene – sagsanlæg på vej

- Via TorrentFreak - , indsendt af DanaKaZ

Den amerikanske organisation RIAA (Recording Industry Association of America), der repræsenterer de amerikanske musikselskaber og skal varetage musikernes interesse og kæmpe for deres rettigheder, ser ud til ikke at hjælpe musikerne så meget, som de burde.

Det er nemlig kommet frem, at RIAA stadig ikke har udbetalt nogen af alle de penge, de har krævet ind, i form af vundne retssager, til kunstnerne.

En advokat, der repræsenterer The Rolling Stones og Korn, udtaler, at der generelt i branchen er utålmodighed, og at der er tale om at lægge sag an mod RIAA. Der er angiveligt tale om flere hundrede millioner af dollars, som blev “tjent” i forbindelse med p2p-retssager vundet over eller indgået i forlig med virksomheder som KaZaA, Napster og Bolt.

Google

JotSpot bliver til Google Sites

- Via Google - , redigeret af The-Lone-Gunman , indsendt af bonna

Google har introduceret et nyt koncept, Google Sites, en platform der giver mulighed for at udvikle en hjemmeside med forskellige webapplikationer. Meningen er at siden kan bruges til at øge kommunikationen blandt medlemmer af en gruppe, f.eks. studiegrupper eller lignende.

Google Sites er ikke oprindeligt udviklet af Google, men af firmaet JotSpot, som Google købte tilbage i oktober 2006. Har man før anvendt JotSpot, så vil man stadig kunne bruge sit login, det er blot lavet om til en Google Sites konto.

Folkene bag JotSpot er overbeviste om at samarbejdet vil gavne deres brugere. Allerede nu så har de meddelt at de betalingsservices de havde, fra nu af vil være gratis.

Microsoft

Opdatering til Vista skal opspore Vista-pirater

- Via EPN.dk - , redigeret af The-Lone-Gunman , indsendt af alive

Med en ny opdatering til Windows Vista, så vil Microsoft gå til kamp mod personer der har udnyttet en fejl i operativsystemet, til at kunne benytte det uden licensnøgle.

Opdateringen går under navnet KB940510 og gør det muligt for Microsoft at finde ud af, om den version af Vista der anvendes, gør brug af fejlen. Er det tilfældet, så vil brugeren blive henvist til en hjemmeside og fejlen vil blive rettet. Når fejlen er rettet så vil brugeren blive bedt om at indtaste en gyldig licensnøgle.

Rettelsen gælder for alle versioner af Vista.