mboost-dp1

Cable News Network

Er fremtidens nyhedskilde dig?

- Via ItWire - , redigeret af MiniatureZeus , indsendt af Emil

Den amerikanske nyhedsgigant, CNN, har i over et år, siden august 2006, givet læsere af deres hjemmeside muligheden for at bidrage med deres egne nyheder og beretninger.

Initiativet, der går under navnet iReport, har indtil videre genereret næste 90.000 historier med tilhørende billeder og video. Det er dog kun et fåtal af disse historier, der har fundet vej til CNN.

CNN er nu gået et skridt videre og har åbnet hjemmesiden ireport.com, som stadig er i beta, der viser alle historier, uredigeret og ucensureret. I stil med YouTube, men med vægt på nyhedsformidling, er det muligt for alle og uploade en historie til siden. Eneste krav for nyhederne er, at de overholder sidens retningslinjer.

Indsendte nyheder, som CNN finder interessante eller supplere eksisterende nyhedshistorier, vil blive anvendt på CNN tv-kanalen.

newz.dk

Danskerne går til bekendelse på nettet

- Via Kristeligt Dagblad - , redigeret af Acro

Danskere er begyndt at gå til hjemmesider med deres synder eller bekendelser, og til dette formål er der opstået to nye hjemmesider. De to hjemmesider, der er tale om, er jegtilstaar.dk og hemmelighed.net.

Disse hjemmesider er tydeligvis udsprunget og inspireret af deres amerikanske fader, grouphug.us, der har samme koncept. jegtilstaar.dk har lige nu 4.798 bekendelser liggende, mens hemmelighed.net har 800.

Jakob Linaa Jensen, Forsker ved Aarhus Universitet skrev:
Hvad hjertet er fuldt af, løber nettet over med. Det åndelige og det personlige er kommet i fokus i samfundet og ud på nettet. Det er blevet moderne at gå til bekendelse. Og i den sammenhæng er det helt centralt, at det kan foregå anonymt.

Apple

18-årig giver Apple problemer med iPhone

- Via Computerworld DK - , redigeret af Acro , indsendt af Jens Møller Nielsen

Da Apples iPhone kom ud i USA blev det annonceret, at den kun kunne erhverves ved at købe et abonnement hos AT&T. Det var ikke godt for den dengang 17-årige George Hotz, da han havde et T-Mobile-abonnement, og hans mor ville ikke betale strafgebyret for at skifte til en ny udbyder.

Det fik Hotz til at se nærmere på Apples nye telefon, og inden længe kunne han som den første offentliggøre, hvordan man kunne slippe uden om simlåsen i telefonen. Hans metode omfattede, at man skulle svinge loddekolben, men hurtigt derefter kunne andre, ud fra Hotz’ arbejde, komme med metoder, der kun krævede software.

Da Apple opdaterede firmwaren i telefonen, var det igen blevet svært at bryde simlåsen, men igen kunne Hotz som den første, den 8. februar i år, fremvise en ulåst iPhone med den nye firmware.

The Pirate Bay

The Pirate Bay fjerner ikke børnoporno

- Via Metro (SE) - , redigeret af The-Lone-Gunman

The Pirate Bay har i flere måneder haft link til børneporno i top-download-listen, hvor nogle har været der siden 2006. Metro Sverige skrev i juni måned 2007 en artikel om, hvor let det var at hente den slags billeder, men The Pirate Bay har altså ikke fjernet linket.

Peter Sunde, The Pirate Bay skrev:
Der findes ikke nogen mulighed for at gennemgå alt det materiale, der findes via The Pirate Bay.

Det svenske politi siger, at de er magtesløse over for de links, der er på The Pirate Bay, eftersom at billederne ikke er på selve siden, men i stedet linker til dem.

Mozilla

Firefox er downloadet 500 millioner gange

- Via Mozilla -

Mozilla kan nu stolt udmelde at de nu har rundet endnu en milepæl, denne gang fordi Firefox nu har være downloadet op til 500 millioner gange.

På deres blog giver de en række eksempler på hvor meget tallet 500 millioner egentlig er, og hvor meget man ville kunne med dem hvis det var et pengebeløb.

I takt med denne milepæl har Mozilla valgt at fremhæve FreeRice.com, der støtter de fattige folk ved at donere 20 gram ris for hvert svar du eller dine venner gætter rigtigt på deres hjemmeside.

Google

Google sætter reklamer i videoer på prøve

- Via Google - , redigeret af Emil

Som en udvidelse af Googles Adsense har de nu valgt at starte en testperiode, hvor man fra tid til anden vil kunne opleve reklamer i nogle uploadede videoer, dog ikke på tjenesten YouTube.

Det bliver fra Google sagt, at reklamerne ikke direkte vil gå ind og genere brugeren ved en eventuel forlængelse af videoen eller andet. Derimod vil man kunne se et lille overlag af tekst eller andre relevante signaler, der passer ind med videoens indhold.

Af videopartnere har Google udarbejdet løsninger med følgende: BobVila.com, eHow, MyDamnChannel, ExpertVillage, PinkBike, TheNewsRoom, Revver, blip.tv, GodTube, Brightcove, Yume, Tremor Media, og Eyespot Network.

Microsoft

Microsoft går efter at blive mere åbne

- Via Microsoft - , redigeret af Emil

Steve Ballmer, Ray Ozzie og flere andre højstående Microsoft-ansatte har løftet sløret for Microsofts nye strategi, når det gælder interoperabilitet til blandt andet Windows Vista, .NET, Windows Server 2008, SQL Server 2008, Office 2007, Exchange 2007 og Office SharePoint Server 2007.

Microsoft vil handle efter fire principper, der er:
1. Åbne forbindelser til Microsofts produkter
2. Understøttelse af standarder
3. Dataportabilitet
4. Åbent engagement

Formålet er, at produkter fra Microsoft skal være appellerende for både kunder og udviklere nu og i fremtiden.

Beslutningen om at ændre kurs sker ikke mindst på grund af den langvarige sag, som EU i efterhånden årevis har kørt mod Microsoft.

Microsoft Corporation

Microsoft lancerer SkyDrive med 5 GB plads

- Via SkyDrive Team Blog - , redigeret af Emil

Efter lang tids udvikling og betatest har Microsoft endeligt lanceret deres online lagringssted kaldet SkyDrive. Oprindeligt skulle det have været lanceret med blot 1 GB diskplads, men Microsoft har nu lanceret den med 5 GB.

SkyDrive giver brugeren mulighed for at lagre ting til personlig brug, samt muligheden for at dele ting med resten af verden, altså en privat og offentlig mappe.

SkyDrive er gratis at benytte, men kræver en Windows Live ID-bruger, og forudsætter, at man er i et af de 38 lande, hvor tjenesten er gjort tilgængelig, heriblandt Danmark.

Microsoft Corporation

Programmer med reduceret eller ingen funktionalitet under Vista SP1

- Via Microsoft Support - , redigeret af Emil

Microsoft frigav for nylig Service Pack 1 til Vista for de, der har den engelske udgave og adgang til TechNet eller MSDN. I den forbindelse har de nu offentliggjort en liste, der indeholder programmer, som vil være direkte blokerede eller have reduceret funktionalitet efter installation af Service Pack 1.

Listen er ikke så lang, men Microsoft påpeger, at den ikke er fyldestgørende, og skulle man opleve et problem med et program, som ikke er på listen, så bør man tage kontakt til producenten af programmet.

Blandt de programmer, som er på listen, finder man versioner af blandt andet; Trend Micro Internet Security, Zone Alarm Security Suite og Rising Personal Firewall. Til flere af programmerne er problemet dog løst, såfremt man opdaterer til den nyeste version.

Lenovo

ThinkPad X300 vs. MacBook Air

- Via Walt Mossberg -

Om en uges tid skulle Lenovos nye ThinkPad X300 komme på markedet, og Walter S. Mossberg, fra Wall Street Journal, har fået hænderne på en og har lavet en anmeldelse.

X300 er en meget tynd subnotebook med SSD-harddisk, så det er ikke overraskende, at han vælger at sammenligne den med Apples MacBook Air, der dog er en smule tyndere og lettere. Til gengæld har ThinkPad’en mange flere funktioner.

Den kommer bl.a. med dvd-drev, netstik, udskifteligt batteri og modem, hvilket alt sammen mangler ved en MacBook Air. Desuden har X300 tre USB-stik, hvor Apples maskine kun har ét.

Begge maskiner har en 13,3″ skærm, men X300 kan køre med en højere opløsning. Desuden er der også mulighed for at få X300 med GPS, trådløs USB og WiMAX.

På det amerikanske marked vil X300 komme i modeller, der koster mellem 12.500 og 15.200 kroner. MacBook Air kommer i en model uden SSD, hvillket X300 ikke gør, så man kan anskaffe sig Mac’en noget billigere.