Danmarks største computer, står nu klar til brug for forskerne på Aalborg Universitet (AAU). Den kraftfulde maskine, der får navnet Fyrkat, har en hukommelse, der svarer til ca. 1200 PC’er, 1,3 terabyte.
Af regnekraft, da kan den levere 6.200 gigaflops, eller lidt over 6 teraflops, hvilket svarer til næsten 700 moderne computere. Supercomputeren er produceret af IBM Denmark og vil give forskningsmiljøerne på AAU mulighed for at håndtere problemer, der er så store, at de ikke kan holdes i en almindelig computers hukommelse.
Allerede nu ligger en lang række store projekter klar, hvor supercomputeren skal hjælpe, blandt andet med beregninger af hvordan antenner påvirker mennesker og bygninger, forskning i biobrændsel og forurening samt udvikling og test af kompositmaterialer til vindmøllevinger.
Danmarks største computer, er blevet finansieret gennem en millionbevilling fra DCSC (Dansk Center for Scientific Computing), som fordeler midlerne til de danske driftscentre med supercomputere, og som AAU nu er en del af. Derudover har også De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter på AAU selv bidraget med mere end en million kroner samt modtaget støtte fra Det Obelske Familiefond til finansieringen af computeren