Når vi går til stemmeurnerne for at vælge vores politikere, er det nødvendigt at lette sig fra sofaen og bevæge sig hen til det lokale afstemningssted – eller at afsende sin stemme i et brev. Sådan har det altid været.
I en undersøgelse foretaget af Computerworld omfattende 2300 testpersoner, viste resultatet at hele 85% af danskerne dog er klar til at gå til internetbaserede stemmeurner. Og erfaringer i Norden viser også, at det kan gå hen og blive en hel succes.
Selv i Danmark har elektronisk afstemning forsøgsvis været afprøvet i forbindelse med kommunalvalg og ældrerådsvalg.
Teknisk og sikkerhedsmæssigt er der ingen hindringer for at afholde valg over internettet – problemet er, at der er en risiko for at folk kan finde på at ændre deres stemme, idet de ikke nødvendigvis er alene i det rum, de foretager afstemningen i – og dermed kan blive påvirket i det kritiske øjeblik.
Pollen på DRs egen hjemmeside viser, i øvrigt også i skrivende stund, nogenlunde samme resultat som Computerworlds undersøgelse.