mboost-dp1

SCO

SCO indgiver konkursbegæring

- Via GROKLAW - , redigeret af Pernicious

SCO Group og SCO Operations er løbet tør for penge og har nu søgt beskyttelse fra kreditorerne under “chapter 11” i det amerikanske retsystem. Det giver SCO en pause i betalingerne, hvor de kan omstrukturere deres forretning.

SCO har i løbet af sommeren tabt sine tvivlsomme søgsmål, hvori de gjorde krav på rettighederne til UNIX og Linux, mod IBM og Novell.

Tilbage står de modsøgsmål, som Novell, IBM og Red Hat anlagde mod SCO som reaktion på SCOs juridiske fremturen mod Linux. Disse er endnu ikke afgjort og tegner sammen med konkursbegæringen og Novells licens-tilgodehavende et dystert billede af SCOs fremtid, hvor tvangsopløsning er en reel risiko.

Som følge af konkursbegæringen er handlen med SCO-aktier suspenderet på NASDAQ.

openbsd

OpenBSD og NetBSD importerer en ny compiler

- Via Openbsd journal - , redigeret af Pernicious

OpenBSD og NetBSD har nu valgt at importere Anders Magnussons BSD-licenserede pcc compiler. Hos OpenBSD, hvor mange længe har søgt efter en alternativ compiler i stedet for GCC, har den nye compiler fået en plads i CVS, og i NetBSD har man fået en pkg import. Dog lader det ikke til, at det er muligt for de 2 BSD projekter helt at droppe GCC endnu, da der stadig er nogle mangler i pcc compileren.

Der er tale om en kraftig omskrevet version af pcc compileren. 50 % af frontend-koden er omskrevet og 80 % af backend-koden er også omskrevet.

Anders Magnusson skrev på NetBSD’s tech-toolchain mailinge liste

It is not yet bug-free, but it can compile the i386 userspace. The big benefit of it (apart from that it’s BSD licensed, for license geeks 🙂 is that it is fast, 5-10 times faster than gcc, while still producing reasonable code. The only optimization added so far is a multiple-register-class graph-coloring register allocator, which may be one of the best register allocators today. Conversion to SSA format is also implemented, but not yet the phi function. Not too difficult though, after that strength reduction is high on the list.

Flickr - bongo vongo

IT-sikkerhed er også vigtigt for ældre

- Via Comon - , indsendt af Simonth

Selvom computere og internettet bliver mere og mere hverdag for flere og flere danskere, så er det ikke ensbetydende med at it-sikkerhed også bliver en del af den hverdag. Derfor sætter kampagnen “Netsikker nu!” for 3. år nu fokus på emnet.

I år starter kampagnen den 9. oktober og man vil her især satse på at informere de ældre over 60 år, omkring farerne der kan følge med en internetopkoblet computer. En ny undersøgelse nemlig at ældre i stigende grad er begyndt at anvende internettet.

Det er Videnskabsministeriet og en række private virksomheder, der står bag kampagnen.

OLPC Foundation

$100-laptop koster $188

- Via news.com - , redigeret af bottiger

One Laptop per Child Foundation (OLPC) har endnu en gang hævet prisen på sin $100-laptop.

I maj i år annoncerede gruppen bag den meget omtalte computer, at prisen ville blive hævet til $176, og nu er prisen altså steget igen; denne gang til $188.

Computeren forventes lanceret i oktober og undergår i øjeblikket grundige tests for at sikre, at alt hard- og software fungerer som det skal.

OLPC planlægger at sælge computeren til regeringer verden over. De vil dog ikke afslutte nogen handler med kunder, før maskinen er helt klar.

Flickr - CBS Fan

Ny internetovervågning er til grin

- Via Politiken - , redigeret af bottiger , indsendt af Emil

Siden midnat, natten til d. 15. september 2007, er alle handlinger foretaget ved brug af telefon og internet blevet registreret og gemt hos din udbyder. Det er konsekvensen af logningsbekendtgørelsen, som trådte i kraft denne dato.

Ifølge IT-branchen er denne bekendtgørelse og udførelsen af den så hullet, at initiativet hilses velkomment med et overbærende grin.

Branchefolk mener, at loven ikke hindrer målgruppen, terrorister og andre forbrydere, i at udføre deres “arbejde” i det skjulte. Eksempelvis er bl.a. biblioteker og uddannelsesinstitutioner ikke omfattet af loven.

Biblioteksstyrelsen skrev:
Kravet om udbud på kommercielt grundlag indebærer f.eks., at biblioteker, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige institutioner, der på ikke-kommercielt grundlag stiller net eller tjenester til rådighed for eksterne parter i form af lånere, studerende, patienter eller lignende, ikke er omfattet af logningspligten.

kilde: www.bs.dk

Men du kan også holde dine e-mails skjulte uden at gå på biblioteket: Et simpelt “s” i protokollen hos Gmail sikrer krypterede forbindelser, og endelig kan du benytte dig af en udenlandsk e-mail-udbyder – for der gælder den danske lov slet ikke.

Hos avisen.dk kommenterer justitsminiser Lene Espersen i forbindelse med Prosas stærkt omdiskuterede krypteringshjælper fra marts:

Justitsminister Lene Espersen skrev:
Derfor er det jo også stærkt betænkeligt, at Prosa-bladet tidligere har udsendt en cd med krypterings- og sløringssoftware. For mig at se er der kun en meget begrænset gruppe, som kan have gavn heraf. Nemlig de personer, som har begået eller planlægger at begå meget alvorlig kriminalitet, og som vil forsøge at skjule deres spor.

No Thumbnail

Bedre billedmateriale på Google Earth

- Via news.com - , redigeret af bottiger

Googles leverandør af billedmateriale, DigitalGlobe, annoncerer nu, at de vil opsende en ny satellit med meget bedre specifikationer end hidtil.

Den nye satellit, ved navn “WorldView I”, vil sammen med den eksisterende, Quickbird, kunne levere op til 600.000 kvadratkilometer billedmateriale om dagen i en opløsning helt ned til en halv meter.

Den nye satellit er sat til opsendelse på tirsdag d. 18. september, og vil kunne følges hos Boeing.com.

Med yderligere en tredje satellit i tankerne, Worldwiew II, vil fremtiden komme til at tilbyde endnu højere opløsninger og hastigheder; helt op til 1 million kvadratkilometer om dagen i 2008. Dette sammenholdt med at arkivet i øjeblikket består af mere end 300 millioner kvadratkilometer billedmateriale.

No Thumbnail

Alt andet end Steve Fosset er fundet

- Via Ekstra Bladet - , redigeret af rackbox , indsendt af PSiGNOSiS

Så er der lidt opdateringer i sagen om den forsvundne eventyrer som forsvandt den 3. september.

Der er en hel del, der hjælper i jagten efter Steve Fosset på Google Earth, og indtil videre er der faktisk fundet adskillige flyvrag, men tilsyneladende ikke Fossets.

De nye fund kan dog hjælpe med at opklare gamle hidtil uopklarede sager om forsvundne personer.

sxc.hu

Test af nyt bølgekraftværk i beton

- Via Ingeniøren - , redigeret af Emil , indsendt af Climato

DEXA Wave Energy ApS har udviklet et nyt bølgekraftværk, der, i modsætning til andre kraftværk i samme kategori, skulle være billigt i produktion og vedligeholdelse. Det nye kraftværk kaldes DEXA-converteren.

Bølgekraftværkets pontoner er fremstillet i beton, og når pontonerne løftes af bølgerne, skabes et hydraulisk tryk i en cylinder, som omdannes til energi.

Beregninger viser, at DEXA-converteren kan levere strøm til 30 øre pr. kWh. Et prøveanlæg på 5kW er under udarbejdelse og skal afprøves ud for Hanstholm allerede i 2009.

I 2012 forventes et kraftværk på 250kW at være i drift.

Intel

Intel opkøber Havok

- Via Develop Mag - , redigeret af Pernicious

Havok, der har leveret fysik- og animationsværktøjer til spil som BioShock, Half-Life 2 og Oblivion, er blevet opkøbt af Intel for et ukendt beløb.

Ifølge Renee J. James, underdirektør i Intels Software and Solutions Group, vil Havok, på trods af opkøbet, fortsætte som en selvstændig virksomhed der leverer produkter til alle platforme i industrien, i stedet for blot Intels egne. Hun mener også at opkøbet vil give Intel et skub fremad, eftersom Havok vil blive et nøgleelement inden for Intels arbejde med visuel computerberegning og grafik.

Direktøren for Havok udtaler

David O’Meara skrev:
Med dette strategiske træk kan udviklere af spil og digitale animationer, drage fordel af Intels innovation og teknologiske førerposition.”

Art. Lebedev Studio

Billede af Optimus

- Via Optimus Blog - , redigeret af Emil

Det er efterhånden lang tid siden, at vi har omtalt det specielle tastatur, som består af OLED-taster og et smart design.

Men stilheden bliver nu brudt, da et billede kan ses hos Art Lebedev, udvikleren bag tastaturet. På hjemmesiden bliver billedet blot præsenteret uden nogen anden forklaring, end at det første Optimus Maximus er landet i Moskva.

Under kommentarene har en anden person fra Art Lebedev desuden indsendt en video, der heller ikke er beskrevet. På videoen ser man en firkantet boks med nogle lysende taster, som så kan tilsluttes f.eks. et accelerometer, der kan bruges til at spille spil med.

Optimus Maximus-tastaturet forventes at komme på markedet omkring jul.