mboost-dp1

newz.dk

Folk laver masser af sjove fejlsider

- Via Smashing Magazine - , redigeret af Derfor

Vi kender det alle når man har fået skrevet en forkert URL eller trykket på et dødt link, nemlig fejl 404: The page cannot be found siden. Men i takt med Web 2.0 trenden, og at det handler om at skille sig ud i blandt de mange milliarder forskellige hjemmesider der findes på nettet, er flere nu begyndt at lave deres egne sjove og flotte fejlsider.

Dem har Smashing Magazine nu forsøgt at indsamle, og dette er der nu kommet en artikel ud af med nogle af de sjoveste, flotteste og underligste fejlsider som deres brugere har lavet og som de selv har fundet.

Microsoft

Microsoft tvangspatcher Messenger

- Via CS - , redigeret af MiniatureZeus , indsendt af Simonth

Grundet et kritisk sikkerhedshul i de gamle Msn Messenger versioner 6.2, 7.0, 7.5 og Live Messenger 8.0, tvinger microsoft nu brugerne af de ældre versioner til at opdatere.

Når brugerne af de ældre versioner logger på, vil de blive mødt med en besked der tvinger dem til at downloade den nyere version for at komme videre.

Dette gælder dog ikke brugere af Windows 2000, da operativsystemet understøtter Live Messenger 8.1, dette vil dog ændre sig da Microsoft arbejder på at lave en fejlrettet version til denne platform.

Apple

Ubegrænset mængde underholdning på iPhone og iPod Touch

- Via 9to5mac - , redigeret af Derfor

Da Apple præsenterede sit nyeste skud på stammen inden for iPods, den iPhone-lignene iPod Touch, blev mange fans skuffede over den lave hukommelse på maksimum 16 GB.

Det specielle ved iPod Touch og iPhone er dog, at den har indbygget WiFi, hvilket [url=www.9to5mac.com]Mac-nyhedssiden 9to5mac[/url], nu fundet ud af at udnytte til fulde. Dette gør de ved at udnytte iPhones og iPod Touch’s mulighed for at se Quicktime-formatet .mov over nettet, hvor ved man kan man bruge ethvert WiFi-hotspot til at streame film fra computeren til sin iPod Touch og iPhone.

Bungie

Master Chief gør entré i Tussauds voksmuseum

- Via InformationWeek - , redigeret af Derfor , indsendt af Cloud02

Den nok mest kendte Xbox-figur, Master Chief fra Halo-serien, bliver nu næsten til virkelighed. Det er Las Vegas-afdelingen af det berømte voksmuseum Madame Tussauds, som har lavet en fuld kopi af figuren på hele 218 cm, hvilket gør den til den højeste voksfigur på Madame Tussauds-museet. På andenpladsen kommer den amerikanske NBA-basketballspiller Shaquille O’Neal med sine imponerende 216 cm.

Master Chief-statuen er en af de sidste påfund før den meget ventede verdenslancering af den 3. del af Halo-serien til Xbox, som vil komme i handelen den 25. september. Allerede nu har over én million mennesker forudbestilt Halo 3, og det ventes at blive en af de største succeser til Xbox360.

Ud over at være den højeste på museet er Master Chief også verdens første spilkarakter, som har fået lavet en af de populære voksmodeller til Mademe Tussauds.

No Thumbnail

Nyt fælles format til flashmemory

- Via vnunet.com - , redigeret af MiniatureZeus

Nokia har i samarbejde med rivalerne Sony Ericsson og Samsung nået til enighed om at skabe et nyt universalt flashhukommelsesformat til brug i blandt andet mobiltelefoner.

Det nye format, som er døbt Universal Flash Storage, eller blot UFS, bryster sig af at kunne sænke overførselstiden af 4GB fra de nuværende godt 3 minutter, til blot få sekunder.

Derudover ønsker man med det nye format også at skabe en form for klarhed på et marked, hvor der i dag findes rigtig mange forskellige formater af hukommelseskort med hver deres fordele og ulemper.

Ud over mobilproducenternes opbakning bakkes tiltaget også op af flashhukommelseskort-producenterne, blandt andet STMicroelectronics og Texas Instruments.

Standarden blev fremlagt af JEDEC, som stræber efter at skabe kompatibilitet på chip- og komponentmarkedet.

UFS-kortene rammer markedet i 2009.

No Thumbnail

Kritisk sikkerhedshul i Quicktime

- Via PC World - , redigeret af Derfor

En gammel bug i Quicktime giver hackere, hvis Firefox benyttes, adgang til at kunne hijacke ens PC eller Mac.

Sikkerhedshullet findes i Quicktimes Media Link funktion, som ikke rendere XML kode korrekt, og derfor tillader at der kan benyttes JavaScript.

Ifølge Petko Petkov, giver hullet en lov til alt med browseren, med administrative rettigheder. Petko påpeger desuden at han første gang gjorde Apple opmærksomme på fejlen i september 2006, samt herefter igen i december 2006. Begge gange uden nogen respons fra Apple.

Hullet i Quicktime kan også udnyttes hvis Internet Explorer benyttes, men det er mindre kritisk, da IE har en højere sikkerhed på scripts der skal udføres lokalt.

No Thumbnail

Op til flere Xbox Live kontoer bannet

- Via VNU-net - , redigeret af Derfor

En håndfuld Xbox Live spillere må nu vente til 12. december 9999, før de igen kan spille online sammen med deres venner igen.

Det er Microsoft som har valgt at straffe en håndfuld spillere som havde lækket en udvikler version af Halo 3, kaldet Epsilon.

det officielle Xbox forum fortæller en af spillerne at han var igang med at opdatere Uno og at hans konto så blev banned.

Det er dog både konsollen og kontoen som er blevet banned, så eneste mulighed for at brugerne kan spille Halo 3 online sammen med vennerne, er ved at købe en ny Xbox360 og en en ny konto. De kan dog stadig spille offline.

unknown

Muligt forbud mod computere og hjemmeelektronik i Norge

- Via mobil.nu - , redigeret af klh

Miljømyndighederne i Norge har foreslået et forbud mod 18 kemikalier i forbrugerprodukter herunder også hjemmeelektronik, hvoraf 8 af kemikalierne ikke tidligere har været reguleret på området. Forbudet omfatter bl.a. brommerede flammehæmmere og en række tungmetaller, der benyttes i en lang række elektronikprodukter.

Hvis forbudet bliver en realitet vil det i værste tilfælde indebære at salget af en lang række elektroniske produkter såsom mobiltelefoner, fladskærme, computere mm., forbydes i Norge.

No Thumbnail

iPod Touch allerede til salg

- Via engadget - , redigeret af amokk

Apple har overrasket en del den seneste tid: først med nye iPods, så med prisnedsættelsen på iPhone og nu har de så valgt at sende deres iPod Touch hele 14 dage tidligere ud til kunderne end planlagt.

Således har PCmag allerede lavet det første review af den.

En anden kunde har fået en iPod Touch uden OS X, men med et diagnoseprogram, der måske giver et hint om, at iPod Touch’en også understøtter Bluetooth, men at det endnu ikke er understøttet af den version af OS X, som der er på iPod’en.

Til sidst har Apple i går udsendt en pressemeddelelse om en event d. 18. september i en Apple Store i London. Det får mange til at spekulere på, at Apple der vil offentliggøre de selskaber, som vil komme til at sælge iPhone, når den kommer til Europa. Ved at følge kilden kan man se invitationen.

unknown

Spilstudier kan søge økonomisk støtte hos EU

- Via MCVUK.com - , redigeret af MiniatureZeus

EU har netop udviklet et spil forbund der gør at spiludviklere i hele EU kan søge økonomisk støtte til fremstilling af spil.

Malte Behrmann, general sekretær for, EGDF. skrev:
This is the first visible sign of the success of our political work with the European Commission.

Spilstudierne kan højst få et tilskud på maksimum 750.000 kroner af den 11 millioner kroner store pulje, og hvis projektet allerede er i gang, er loftet på 450.000 kroner. Et spilstudie kan kun søge om tilskud hvis det har udviklet mindst et succesfuldt spil indenfor de sidste 2 år.