mboost-dp1

unknown

Sony sagsøges pga. 15 år gammelt patent

- Via Ars Technica -

Man skal passe på når man udvikler ny teknologi, det kan Sony snakke med om og nu er de endnu en gang ramt af en anklage for at have brudt et andet firmas patent.

Denne gang drejer det sig om Sonys Cell processor, som et firma i USA, ved navn Parallel Processing Corporation (PPC), mener strider mod deres patent omkring “synkroniseret parallel bearbejdning med delt hukommelse”. Patentet er fra 1991 og stammer oprindeligt fra International Parallel Machines (IPMI), men er senere overdraget til PPC.

Ars Technica har gravet lidt i sagen og kan på intet sted på nettet finde noget om PPC, hvorfor de mener at firmaet udelukkende er lavet for at kunne føre denne sag og derved presse penge ud af Sony.

Creative Commons

Microsoft Project får Open Source-konkurrent

- Via ZDNet Blogs -

Projity, som har et hidtil kommercielt projektstyringsprodukt, vil på næste uges LinuxWorld ændre dets licens til open source og lancere det under navnet “OpenProj”.

OpenProj, som vil komme til både Windows, Linux og Macintosh, forventes af Projitys direktør Marc O’Brien, hurtigt at få 11 millioner brugere. OpenProj, der i sin nuværende udgave allerede er kompatibelt med Microsoft Project-dokumenter, forventes at blive integreret med OpenOffice.

No Thumbnail

Pentagon vil implantere microchips i soldater

- Via Press Esc -

Det lyder måske som noget, taget ud af en science-fiction film eller en en skør konspirationsteori, men dette er nu pure virkelighed.

Pentagon har nemlig skrevet en $1.6 mio. kontrakt med Clemson Universitetscenter for bioelektronik, biosensorer og biochips, for at få dem til at udvikle en microchip, som militærstyrker kan få indopereret i kroppen.

Chippen vil så kunne overvåge soldatens vitale medicinske data i en krigssituation, desuden vil man kunne spore soldaterne. Pentagon forventer at chipsne, som vil blive en realitet om 5 år, vil kunne spare liv.

Desuden vil man også, bruge microchipsne på astronauter, så man ligeledes kan overvåge dem.

Det er dog ikke alle som er glade for den nye opfindelse, idet at mange soldater frygter at chipsne vil kunne blive misbrugt til overvågning af dem, når de har fri.

No Thumbnail

Microsoft annoncerer spil til Nintendo DS

- Via Anandtech - , indsendt af Pernicious

Det meget populære Xbox360 spil Viva Piñiata kommer nu også til Nintendo DS.

Spillet vil blive en kopi af det originale Xbox360 spil, som desuden også kommer til PC senere i år og vil indeholde en fuld verden og alle de samme karakterer. Det eneste umiddelbare som vil blive ændret, er selvfølgelig styremetoden, idet at man på Nintendo DS bruger touchscreen.

Det er spiludvikleren Rare som skal stå for udviklingen til Nintendo DS. Rare er dog ikke en nybegynder på det område, idet at de før de blev opkøbt af Microsoft i 2002, var ejet 49 % af Nintendo og lavede nogle spil eksklusivt til Nintendo.

Viva Piñiata blev udgivet i 2006 og blev hurtigt et bestseller.

No Thumbnail

Amstrad købt for 1,4 milliarder kroner

- Via Personal Computer World -

Ligesom Commodore, så eksisterer Amstrad stadig, men er i dag ikke kendt for at producere computere, men derimod set-top bokse. Det er da også med baggrund af sidstnævnte produkt at Amstrad nu er blevet opkøbt.

Det er britiske Sky (BskyB) som har haft læderet oppe af lommen og givet 125 millioner £, eller godt 1,4 milliarder kroner for firmaet. Med opkøbet får Sky nu selv en set-top produktion, som vil dække 30 % af deres behov. Amstrad solgte i forvejen 75 % af deres produktion til Sky.

Creative Commons

Microsoft ikke helt “open source” alligevel?

- Via Computerworld DK -

Michael Tiemann, talsmand for Open Source Initative, som skal afgøre om Microsoft Shared Software licens skal certificeres som open source licens, siger at flere end halvdelen af Redmond’s licenser tilsyneladende overtræder gruppens regler, for at kunne blive certificerede.

Et af problemerne ligger i, at godt 60% af de licenser Microsoft ønsker certificeret, kun gælder hvis softwaren afvikles på Windows, hvilket er et brud på OSI’s regler.

”I am certain that if they say Windows-only machines, that would not fly because that would restrict the field of use,”

Udtaler Tiemann i et interview.

Om det kun er nogle af deres licenser Microsoft ønsker at certificere, eller om der kommer ændringer til eksisterende så de kan godkendes vides ikke, da Microsoft ikke er vendt tilbage med et svar på en forespørgsel om dette.

Super Talent

Firma lancerer 1866MHz DDR3 RAM

- Via The Inquirer -

Det amerikanske firma Super Talent, har netop lanceret en ny serie af DDR3 hukommelses-moduler, hvoriblandt man finder det pt. hurtigste, som er kommet på markedet, nemlig deres W1866UX2G8.

Under det kryptiske navn gemmer der sig 2 x 1GB RAM, som arbejder ved 1866MHz, der for hvert par er testet i hånden i et Asus P5K3 bundkort hos producenten. Super Talent er meget glade for produktet og marketingsdirektør, Joe James udtaler:

Vi anvender enorme ressourcer på udvikling for at drive DDR3 ydelsen til nye højder. Dette lav-latency hukommelse er resultatet af omfattende tests og sortering af komponenter og er uden sammenligning det hurtigste DDR3 hukommelse i verden.

No Thumbnail

Topnordic i piratuføre

- Via Computerworld DK -

Nordens største it-forhandler, Topnordic, har for nyligt udsendt en pressemeddelelse skrevet i en version af Win2PDF, der ikke måtte bruges kommercielt.

Ifølge Topnordics administrerende direktør, Claus Hougesen, er det dog ikke decideret deres skyld, men i stedet deres underleverandør, Morsing PR, der har rod i licenserne. Det er nemlig Morsing PR, som har udsendt pressemeddelelsen for Topnordic.

Claus Hougesen beklager dog meget og siger, at de selvfølgelig ikke kan have en underleverandør, der ikke har styr på sine licenser, og at han derfor vil undersøge sagen nærmere.

No Thumbnail

Wikia en ny rival til Google?

-

Jimmy Wales, manden bag Wikipedia, har fremlagt en detaljeret plan om at lave en ny søgemaskine, der fokuserer på kvalitetsresultater frem for fuldstændig crawling.

I følge Reuters skal den nye Wikia søgemaskine være en kombination af computeralgoritmer og manuel redigering, når firmaet udgiver den endelige version af søgemaskinen i slutningen af 2007.

Googles force var, at den kom med bedre resultater end andre søgemaskiner, men firmaer/mennesker finder smuthuller til at komme til at ligge øverst på resultatlisten. Hvis Wikia kan komme med bedre resultater kan den måske gå hen og vise sig som en værdig konkurrent til Google.

AMD

The Inquirer bekræfter 3.0 GHz Phenom

- Via The Inquirer -

AMD har længe været i modvind, især da det forlød, at deres kommende quad-kerne-processorer, Phenom/Barcelona, ville komme til at kører væsentligt langsommere end først antaget. AMD fremviste så fornyligt et system med en 3GHz Phenom-processor.

Efterfølgende har mange spekuleret på, om der ikke blot igen var tale om falske oplysninger fra AMD’s side, ligesom da de oplyste ydelsestal, der sammenlignede Barcelona med ældre Intel-processorer.

I en ny artikel fra The Inquirer kan de nu aflive alle rygter, om at der skulle være tale om snyd, at der skulle være anvendt overdreven køling, og at AMD ikke ønskede billeder på nettet fra fremvisningen.