mboost-dp1

unknown

Eminem sagsøger Apple

- Via BBC - , indsendt af trylleklovn

Eight Mile Style LCC og Martin Affiliated LCC, som er Eminems forlægger og copyright-manager, har anlagt en sag mod Apple, for brud på musikrettigheder, der kan løbe op i en millionerstatning.

Årsagen er at Apple sælger Eminems musik via iTunes, hvoraf de godt nok også betaler en del til pladeselskabet Universal, som distribuerer musikken, men ikke til Eight Mile Style og sidstnævnte siger at Apple aldrig har fået lov til det. En advokat for selskabet påpeger desuden, at Eminem ikke er den eneste kunstner det sker for.

Sagen drejer sig om 70-80 sange, hvoraf Eight Mile Style nu vil kræve erstatning af Apple, i første omgang godt 400.000 kroner for brud af copyright. Det lyder måske ikke af så meget, men oven idet kommer mulighed for at kræve en erstatning på 850.000 kroner pr. sang som er downloadet fra iTunes.

No Thumbnail

Solceller når op på 42,8 % effektivitet

- Via CNET -

På universitet i Delaware, USA, har man opnået en ny rekord i at omdanne solens lysenergi til elektricitet. Med en solcelle udviklet af Christina Honsberg og Allan Barnett, er det lykkedes at nå op på en effektivitet på 42,8 %.

For at opnå den høje effektivitet deler forskerne soles lys op i tre dele, lav-energi, mellem-energi og høj-energi lys. Hver af de tre dele af lys bliver så rettet hen på hver deres materialer, som bedst kan udnytte lyset.

Ud over at dele lyset op, så anvendes der også en slags linser til at koncentrere lyset, så solcellerne bliver ramt af mere lys end de ellers ville. Projektet får økonømisk støtte fra DARPA (The Defense Advanced Research Projects Agency), som håber på at effektiviteten kan nå op på 50 %.

No Thumbnail

Museskader er arbejdsgivers ansvar

- Via DR nyheder -

En 49-årig grafisk designer vandt i dag, ved retten i Holstrebro, over sin arbejdsgiver, en sag om en museskade.

Arbejdsgiveren mente det var medarbejderens eget ansvar at sørge for at holde pauser ved musen og forhindre museskader. Medarbejderen var også blevet tilbudt at være med i en jobrotation for at mindske risikoen for museskader. Det tilbud ville retten dog ikke tage for gode orde, da retten mente at arbejdsgiveren skulle have beordret medarbejderen til ikke at arbejde med musen i for lang tid ad gangen.

Det var HK/Privat der førte sagen for den medarbejderen, og deres arbejdsmiljøkonsulent, Svend-Erik Hermansen, har udtalt til DR:

Dommen slår fast, at det er arbejdsgiverens ansvar, at arbejdet er sikkert og sundt. Folk skal ikke gå og have ondt på arbejdet. Arbejdsgiveren skal mindske tiden med musen i hånden og sørge for afveksling i arbejdet.

Arbejdsgiveren blev dømt til at betale medarbejderen erstatning for svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste, behandlingsudgifter og erhvervsevnetab.

Eurocom

Bærbar med quad-kerne CPU, RAID 5 og Blu-ray

- Via Anandtech -

Har man brug for en computer man kan tage med sig, så vælger de fleste at købe en bærbar. Men det er ikke altid at sådan en computer kan levere den ydelse som man vil have. Det prøver producenten Eurocom nu at råde bod på, med deres D900C PHANTOM-X mobile arbejdsstation.

Med en vægt på godt 6 kilo, så er benævnelsen ‘mobil arbejdsstation’ mere korrekt end en bærbar, men den lever også op til at være en arbejdsstation. Computeren kan udstyres med en Intel 2,66GHz Q6700 Core 2 quad processor, 2x Nvidia GeForce Go 7950GTX i SLI, 3 stk. harddiske, der kan konfigureres til RAID5, Blu-ray drev og 17″ WUXGA 1920×1200 skærm.

No Thumbnail

StartForce – Online Desktop nu ude i engelsk version

- Via C. Jin Koh -

Web 2.0 er efterhånden blevet et stort hit på internettet. Begrebet “Web 2.0” er kendetegnet ved brugen af AJAX og ved at give sites et mere programligende interface.

Den mere avancerede del af disse muligheder, er at få et komplet online desktop, som man således kan logge ind på uanset hvor man er.

Japans førende Web Desktop hedder StartForce og bliver udviklet af det amerikanske firma af samme navn. Dette er netop blevet lanceret i en engelsk udgave – mens svensk, norsk og dansk er under udarbejdelse.

Allerede nu kan man via siden http://www1.startforce.com oprette sig som bruger og få sit egen online desktop med 1GB gratis plads og masser af spændende programmer.

Nogle af nyhederne er blandt andet mulighed for at afspille og dele sin musik, billeder og film med andre, også selv om de ikke har en konto; dette sker via EVA (External Viewer Application)

StartForce indeholder et avanceret API, som gør det muligt for 3. parts udviklere at udvikle og lease deres produkt på platformen, og det har blandt andet Zoho, Slimtimer og Editgrid benyttet sig af og derfor er deres applikationer nu også at finde her.

Således kommer StartForce med et godt udvalg af gratis kontorprogrammer, men også lidt spil til at fordrive tiden med.

StartForce udskiller sig fra mængden af Web Desktops fordi den efterligner den velkendte Windows XP og Windows Vista brugerflade som den almindelige bruger kender. Endvidere kræves der ingen installation, blot et brugernavn og adgangskode – lidt som at have sin computer med sig overalt.

Microsoft

Microsoft fotoformat måske standard i 2008

- Via CNET -

JPEG-filformatet er nærmest synonymt med digitale billeder og en af de mest kendte filformater i verden. Teknologien bag JPEG har efterhånden nogle år på bagen og en del har prøvet at komme med en efterfølger, dog uden større held. Microsoft vil ikke holde sig tilbage og håber at deres HD Photo vil få æren.

I løbet af de næste par måneder, vil 16 nationale standard grupper stemme på, om Joint Photographic Experts Group skal gøre HD Photo til en standard. Sker det, så vil standarden sandsynligvis blive kaldt JPEG XR og komme i midten af 2008. Alene det at der nu skal stemmes om formatet, er et stort skridt på vejen for Microsoft.

Skulle JPEG XR blive en realitet, så vil Microsoft ikke kræve royalties for brugen af formatet, hvilket også skulle gøre det nemmere for den måske kommende standard, at blive accepteret blandt udviklere og softwareproducenter.

TDC A/S

TDC ændrer priserne pga. konkurrenter

- Via Jyllands-Posten - , indsendt af TYBO

Den første oktober hæver TDC priserne på 47 ydelser med op til 24 procent, mens priserne på 10 ydelser falder med op til 22 procent. Det vil betyde prisstigninger på mange ydelser på mellem 400 og 700 kr.

Ydelserne dækker over udlejning af TDC’s landsdækkende kabelnet og plads på centraler til konkurrende teleselskaber.

Det er ikke til at sige, om TDC’s fortjeneste vil stige efter prisændringerne, da det ikke vides, hvilke tjenester deres kunder køber flest af. Af TDC’s store engroskunder kan blandt andet nævnes Tele2 og Cybercity.

Microsoft

Microsoft satser på 1 mia. Windows-installationer i 2008

- Via Dailytech (Anandtech) -

Microsofts direktør, Steve Ballmer, har høje forventninger til udbredelsen af Windows. Selvom der “kun” p.t. er solgt 60 millioner eksemplarer af Windows Vista.

Ballmer mener, at den samlede installerede base af Windows, vil nå op på ikke mindre end 1 milliard installationer. Han fortsætter med at sammenligne det med, at der vil være flere computere med Windows, end der vil være biler i hele verden.

No Thumbnail

Leopard bliver UNIX 03 certificeret

-

Apples kommende styresystem, Mac OS X Leopard, er nu blevet UNIX 03 certificeret af The Open Group.

UNIX 03 certificeringen dækker over libraries, systemkald, terminal interfaces, kommandoer, internationalisering og c sproget, hvilket er muligheden for at porte server og cli applikationer til Mac OS X.

Dette er et stort skridt for Apple, da det før kun var Sun, IBM og HP som var certificeret.

Certificeringen kan ses her som PDF.

No Thumbnail

Apple: Mac-event planlagt den 7. august

-

Pressen er blevet inviteret til en produktpræsentation for Mac af Apple, i Town Hall i Cupertino, tirsdag den 7. august om morgenen.

Apple har for vane at være meget hemmelighedsfulde omkring deres produkter, mange forventer, at der til denne præsentation vil blive afsløret opdateringer og designændringer til nogle af deres nuværende produkter.

Der har længe cirkuleret rygter om, at der var et nyt design til iMac på vej, og at iLife måske ville blive opdateret. Der er dog intet, der er sikkert før den 7. august.