Formatkrigen mellem de to formater, HD DVD og Blu-ray Disc (BD), er i fuld gang, og det er kunderne som står tilbage med forvirringen om hvilket format de skal vælge. Hitachi kommer nu til undsætning med et 5,25″ drev, der understøtter begge formater.
Drevet kan læse både HD DVD, BD, DVD og CD, men kun skrive til de tre sidstnævnte, så 100 % understøttelse er der ikke. Drevet kommer med SATA-interface, kan brænde BD med 4x hastighed og læse dem med 6x hastighed.