mboost-dp1

unknown

Data gemt i hjerneceller

- Via New Scientist - Technology - , redigeret af Net_Srak

I Israel er det for første gang lykkedes forskere at gemme data i levende hjerneceller, i de såkaldte neuroner.

Ved at anvende et kemikalie ved navn picrotoxin, er det lykkedes forskerne at tilføje et mønster af signaler til kunstigt dyrkede neuroner, uden at ødelægge de signaler neuronerne allerede producerer. Det var muligt at aflæse det tilføjede mønster helt op til 2 dage senere.

Resultatet håber forskerne på at kunne anvende til udvikling af chips, som kan integreres med neuroner, for derved at kunne skabe avancerede overvågningsmetoder af f.eks. hjernen.

unknown

Få patent på et sikkerhedshul

- Via Security Watch - , redigeret af Net_Srak

Hvis man finder en fejl i et stykke software, så vil det være oplagt at informere udviklerne af softwaren om problemet, men et nyt firma i USA, synes at det er mere oplagt at tjene penge på fejlen.

Fimaet bag idéen er Intellectual Weapons, og de forestiller sig at anvende denne taktik mod hovedsageligt pengestærke softwarevirksomheder. Fremgangsmåden er simpel, opdager du en fejl, så henvender man sig til dem og sammen udvikler man en fejlrettelse. Fejlrettelsen bliver der taget patent på, hvorefter at de kan sælge den eller kræve penge for at den bliver benyttet.

Microsoft

Microsoft: Få spiludvikling på skoleskemaet

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

For at øge interessen for naturvidenskabelige fag, har Microsoft foreslået, at spiludvikling skal på skoleskemaet.

Årsagen er, at spiludvikling skulle være langt mere interessant og motiverende for de unge end den “tørre” teori. Samtidig skal der under spiludvikling tages hensyn til eks. fysik, så som beregning af en kugles bane, gravitation m.m. hvilket fordrer undervisning i matematik og fysik.

På denne måde kommer de naturvidenskabelige fag ind ad bagdøren.

unknown

Joost rival åbner for betatestere

- Via Broadcast Buyer - , redigeret af Pernicious

Mange danskere har sikkert hørt om netTV programmet Joost, hvor man kan se mange forskellige TV programmer direkte over nettet via sin computer. Nu har der så meldt sig en anden spiller på banen, i kampen om de mange kunder til netTV, nemlig Babelgum.

Det er den italienske Silvio Scaglia, en af de største aktører på det italienske mobilmarked, som står bag Bablegum, både financielt men også med en formandspost i bestyrelsen.

Babelgum og Joost er i og sig baseret på den samme teknologi nemlig Peer-to-Peer teknologi, og de er begge reklamefinanseret.

Man kan på babelgum.com tilmelde sig som beta-tester, men vær opmærksom på at der kun frigives et begrænset antal downloads pr. dag efter først til mølle princippet.

ESA

Marsrover har måske fundet flydende vand

- Via NewScientist - , redigeret af Pernicious

Efter at have analyseret billeder fra Mars, taget af roveren Opportunity for et par år siden, har forskere måske fundet flydende vand eller is på Mars’ overflade, i form af små vandpytter.

Der kan i følge mange forskere ikke eksistere flydende vand eller is på overfladen af Mars, på grund af den tynde atmosfære, så hvis forskerene virkelig har fundet vand, bliver det en sensationel opdagelse.

Samtidigt vil en eventuel forekomst af vand eller is mangedoble chancen, for at der findes primitivt liv ved eller i vandet.

unknown

Optimisme trods stort underskud hos 3

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Pernicious

Det blev for nyligt offentliggjort, at 3G-teleselskabet 3 har et underskud på hele 953 millioner kroner. Det vil sige at hvergang 3 tjente en krone, havde de tabt 2,3 kroner.

Til trods for det rekord store underskud, er omsætningen forbedret betydeligt i forhold til forrige år, hvor selskabet tabte 2,5 kroner for hver 1 krone de tjente.

Dog ser 3’s finansdirektør, Morten Christiansen, ingen grund til bekymring, da han mener at bunden er nået og allerede dette års regnskab vil se noget bedre ud.

Således er antallet af kunder i 2006 steget med 70 %, en vækst de satser på at bibeholde, således at 500.000 kunder skulle være inden for rækkevidde i år 2008.

No Thumbnail

TorrentSpy beordret til at spore deres brugere

- Via News.com.com - , redigeret af The-Lone-Gunman

Den populære bittorrent søgetjeneste TorrentSpy blev den 29. maj beordret til, gennem logfiler, at spore deres brugeres aktiviteter på siden af en amerikansk dommer. TorrentSpy’s advokat udtaler dog at kendelsen ikke træder i kraft så længe TorrentSpy har mulighed for at appellere sagen, og de vil sandsynligvis vælge at lukke siden for amerikansk tilgang frem for at føre logs over brugernes aktiviteter.

En advokat hos Electronic Frontier Foundation mener dommen giver anledning til bekymring, da sagen drejer sig om udlevering af fremtidige brugeroplysninger og ikke allerede eksisterende.

Intel

Intel får SLI-licens til deres chipsæt

- Via The Inquirer - , redigeret af Derfor , indsendt af mr-data

Efter at Intel og Nvidia tidligere på året indgik en samarbejdsaftale, så har flere undret sig over hvad Intel ville få ud af det.

Nu er der kastet lidt lys på sagen, idet at der på Computex 2007 messen er dukket flere bundkort op, som anvender Intel chipsæt, der har understøttelse for SLI.

Hvornår de første bundkort kommer på markedet med det nye chipsæt er ikke oplyst, generelt er det småt med oplysninger, selv billedet af bundkortet med chipsættet er censureret med røde streger.

Opdatering: Nvidias talsmand, Derek Perez, benægter at Nvidia har licenseret deres SLI-teknologi til Intel.

Microsoft

DTU studerende til Microsoft finale i Seoul

- Via Version2 - , redigeret af Hubert

To danske studerende, Peter Bach Andersen og Thomas Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitet, har fået en plads i finalen i Microsofts ImagineCup, hvor de skal dyste mod 50 andre unge.

De studerendes projekt er et evalueringsprogram til folkeskoleelever, som vil gøre det lettere for lærene at opfylde de nye elevplaner, som er blevet et krav.

Projektet er opbygget af de nyeste Microsoft teknologier, blandt andet WebParts, Presentation Foundation og Communication Foundation.
Finalen i Imagine Cup bliver afholdt i Sydkoreas hovedstad, Seoul, til august.

unknown

Linux how-to til både server- og desktopbrug

- Via HowtoForge - , redigeret af Derfor

Websiden HowtoForge har udgivet to guider til hvordan man opsætter den, efter deres overbevisning, bedste Linux platform til henholdsvis server- og desktopbrug, med alle programmer man får brug for.

The Perfect Desktop tager dig igennem opsætningen af Fedora 7 og en meget lang række af programmer, til både grafikbehandling, internettet, kontorbrug, video og lyd, programmering og mere.

The Perfect Server fortæller hvordan du opsætter CentOS 4.5 med både web-, ftp-, database- og mailserver, samt andre brugbare serverværktøjer.

Ved at følge nyhedslinket kan du se en oversigt over HowtoForge mange andre guides til opsætning af Linux m.m.