Telia tilslutter sig den voksende liste af musikudbydere, ved at lancere en ny online musikbutik, i samme stil som TDC og Sonofon. Dette sker efter en undersøgelse har vist, at over 40% af Telias kunder downloader musik på nettet.
Pt. er det udelukkende en webshop, men der arbejdes hårdt på at lave en mobil version, som kan bruges direkte fra telefoner med Telia-abonnement. Når denne kommer, vil det betyde at sange man allerede har downloadet på computeren, kan hentes gratis til mobilen.
Musikbutikken indeholder lige nu 3,9 millioner sange, og prisen er 8,5 kroner pr. stk – musikbutikken findes på http://telia.dk/musikshop