mboost-dp1

Microsoft

Microsoft indleder samarbejde med Xandros

- Via PhysOrg.com - , redigeret af ZOPTIKEREN

Microsoft har netop indgået en aftale med Linux distributøren Xandros Inc., om at udveksle kode således at Xandros kan udvikle væktøjer, der kan arbejde sammen med Microsofts produkter.

En af de ting som aftalen vil fokusere på, er udviklingen af teknologi, der skal kunne konvertere mellem de to dokumentformater OOXML (Office Open XML) og ODF (Open Document Format).

Microsoft vil som en del af aftalen anbefale Xandros’ server og desktop distributioner som det primære valg af en Linux distribution. Yderligere vil Xandros’ kunder ikke kunne blive sagsøgt for patentbrud af Microsoft.

unknown

Slut med e-mail hos Aldi

- Via Berlingske Business - , redigeret af ZOPTIKEREN

Hos discount supermarkedskæden Aldi, har man valgt at tage det noget overraskende skridt helt at droppe e-mails i koncernen.

Årsagen er ifølge Aldis danske direktør, Frank Egholm, først og fremmest på grund af sikkerhed. Man vil sikre sig at konkurrenterne ikke kan få fat i følsomme oplysninger om f.eks. indkøbspriser.

Yderligere vil man opnå at de ansatte ikke spilder deres tid på e-mails, som ikke er relevante for arbejdet.

unknown

Toshiba fremviser HD DVD-brænder til notebooks

- Via DigiTimes - , redigeret af ZOPTIKEREN

På Computex 2007 messen i Taiwan, som afholdes i disse dage, har Toshiba fremvist et HD DVD-drev til bærbare computere.

Drevet kan læse og skrive HD DVD-medier, samtidig med at det også håndterer dvd og cd’er. Hastigheden ved skrivning til enkeltlags HD DVD medier er 2x og 1x ved duallag.

For de andre formater er hastighederne ikke særlig imponerende, således klares f.eks. dvd+-rw med 4x, dvd+rw dl med 2x, dvd+-r med 4x og cd’er kan brændes med 16x hastighed.

unknown

Frank Rasmussen tilbage med nyt teleselskab

- Via Version2 - , redigeret af ZOPTIKEREN , indsendt af bakerman

Det populære mobilselskab Telmore, som i dag ejes af TDC, blev i sin tid stiftet af Frank Rasmussen, men efter salget har det været stille omkring hans person. Nu er han igen på banen, denne gang også med et mobilselskab.

Rasmussen vil forsøge sig med et nyt priskoncept, som han håber vil lokke kunderne til, nemlig at droppe opkaldsafgiften. Afhængigt af abonnement er denne afgift i dag på mellem 20 og 50 øre.

unknown

Afsløring af bestikkelse i online nyhedsbranchen

- Via DailyTech - , redigeret af Pernicious

I de sidste 3 måneder har nyhedssiden DailyTech, lavet en undersøgelse af hvor udbredt bestikkelse er iblandt de 35 største engelsksprogede computerrelaterede internetsider.

Fremgangsmåden var simpel, de oprettede et fiktivt hardwarefirma, derigennem udgav de sig så for at være marketingsrepræsentanter for firmaet. De forsøgte så at købe reklame for deres produkter, ved at tilbyde penge for positive artikler eller tests, betale for anbefalinger, eller betale for en viral reklame på sitet.

Artiklen nævner ikke nogle navne på de brodne internetsider, men derimod er der nogle sigende diagrammer, som f.eks. fortæller at 20 % af de 35 internetsider var villige til at tage imod en eller anden form for bestikkelse.

Fælles for alle sites, som gerne tog mod bestikkelse, var at de ikke havde en separat salgs og marketingsafdeling, men kun bestod af redaktionelle ansatte.

unknown

Briterne mest på nettet

- Via BusinessWeek - , redigeret af Pernicious

Halvanden døgn om måneden sammenlagt, så meget tid bruger briterne på internettet. Det er det højeste onlineforbrug i Europa og det overgår endda USA’s befolknings online-tid.

Det er comScore, som har lavet undersøgelsen, der viser at briterne i gennemsnit er online 21 dage om måneden. Den viser også at blandt den britiske befolkning, da er der gennemsnitligt hver dag 21,8 millioner brugere på nettet.

Til sammenligning ligger det europæiske gennemsnit for online aktivitet pr. måned på 16,5 dage – i alt 24 sammenlagte timer.

unknown

AllofMp3.com genopstår

- Via Børsen - , redigeret af ZOPTIKEREN , indsendt af steglich

Den af pladebranchen så forhadte hjemmeside AllofMp3.com, ser nu ud til at vende tilbage, efter at den i en lang række lande, heriblandt også Danmark er blevet ulovliggjort.

Det bliver dog ikke under det oprindelige navn at siden genopstår, derimod bliver det som MP3Sparks.com. Siden har eksisteret et stykke tid, men det er først nu at kunderne fra AllofMp3.com er begyndt at blive overført til det nye site.

Med det nye navn er det dermed også muligt at omgå fogedrettens kendelse, som tvang internetudbyderne til at blokere for allofmp3.com.

unknown

PSP firmwareopdatering snakker med PS3

- Via DailyTech - , redigeret af The-Lone-Gunman

Sony er i godt gang med at opdatere firmware på deres spil-enheder, sidst var det PS3 som fik en større opdatering, nu er turen nået til deres PSP.

Den nye firmware bringer versionsnumret op på 3.50 og bibringer en del ny funktionalitet, hvoraf den væsentligste er kommunikation til en PS3.

Den nye funktion hedder “Remote Play” og gør det muligt at se billeder og videoer via sin PSP, som er gemt på PS3’en, ligesom det er muligt at streame musik. Har man en kraftig nok internetforbindelse, kan det også ske af den vej.

Selv om nanvet på den nye funktion er “Remote Play”, så åbnes der ikke op for at kunne kombinere de to enheder til spil.

Apple

iPhone frigives den 29. juni i USA

- Via Apple.com - , redigeret af The-Lone-Gunman

Der er mange som går og venter på at købe en iPhone og nu er der sat en dato på hvor længe ventetiden vil være. På Apples hjemmeside er der kommet tre tv-reklamer for telefonen og de slutter alle med “Coming June 29”.

Der er dog i første omgang tale om frigivelsesdato for det amerikanske marked. Hvornår europæerne, og hermed også hvornår vi i Danmark, kan købe telefonen er der endnu ikke nogen forlydender om.

AMD

AMD introducerer nyt navnesystem i næste uge

- Via Anandtech - , redigeret af The-Lone-Gunman

Det har været fremme et stykke tid at AMD vil begynde at navngive sine processorer efter et nyt system, og det er nu annonceret til at ske i starten af næste uge.

Et eksempel på den nye navnesystem er “Athlon X2 BE-2400” som efter det gamle system ville hedde “Athlon 64 X2 4000+ 45W 1MB L2 Brisbane”. I det nye navn angiver bogstaverne foran tallet processortypen og dens termiske værdi. Tallet bruges nu til at indikere processorserien samt ydelsen af processoren inden for denne serie.