Apples highend bærbar serie, MacBook Pro, er nu kommet i en ny og opdateret udgave, det er blevet til en række forskellige forbedringer.
Blandt andet indeholder 15″ modellen en ny LED baggrundsbelyst skærm, i stedet for CCFL (cold cathode fluorescent lamp) baggrundsbelysning, hvilket er mere energisparende og lidt lettere. Derudover har man byttet skærmkortet ud, fra før at bruge et ATi Radeon X1600, til et NVIDIA GeForce 8600MT.
Desuden indeholder den nu også den nye trådløse standard, 802.11n, som er hurtigere. Ifølge MacRumors er det som følge af at den er udstyret med Intels Santa Rosa chipset.
Sammen med opdateringen har Apple også valgt at nedsætte priserne fra 15.599 kr til 14.799 kr for f.eks. den mindste model, samtidig med at RAM-mængden er fordoblet til 2GB.