En investeringsrådgiver ved navn Roger Ehrenberg, har taget et nærmere kig på Microsofts indtog i konsolbranchen og hans konklusion er at det har været en økonomisk katastrofe.
Efter at have kigget nærmere på regnskaberne for de sidste 5 år for Microsofts Home Entertainment afdeling, og sammenholdt resultaterne med udbredelsen i Japan, konkluderer han, at det har kostet koncernen 5.4 millarder dollars. Derfor mener han at selskabet snart er forpligtet overfor deres investorer at droppe hele konsol-eventyret.
“Burde de mange penge der er postet i spildivisonen, hvor det ser ud til det er lange udsigter til et overskud, i stedet ikke være givet til investorene? Det bør ledelsen hos Microsoft spørge” skriver Ehrenberg.
Han forsætter sin kritik af Microsofts fokus på hardcore-spillere og mener, at Nintendo har en meget klarere plan med den billigere Wii, henvendt til et større marked, noget Microsoft kunne lære af.
Videre peger han på, at Microsoft og Xbox-konsollerne har været regulære fiaskoer i Japan, hvilket heller ikke hjælper på grebet om markedet og muligheden for at tjene penge over tid.