I en konkurrence ved CanSecWest sikkerhedskonference i Vancouver, Canada, har en hacker vundet $10.000 efter at have hacket sig ind i en Mac med OS X som styresystem. OS X blev hacket på trods af, at Apple blot i torsdags havde lukket 25 sikkerhedshuller, som derved ikke kunne benyttes.
Reglerne i konkurrencen var først, at hacke en Mac, der ingen programmel kørte via en trådløse forbindelse. Dette var der dog ingen af deltagerne der kunne, så arrangørerne tillod også at prøve at exploite browsere.
Dette fik Dino De Zovie til at sende en URL, der åbnede en blank side, men udsatte OS X for en sårbarhed. Denne udnyttede Zovie med en bagdør til at tage kontrol over Mac’en.
Sikkehedsbristen vil ikke blive offentliggjort, men vil stadig blive fremsendt til Apple.
Sean Comeau, en af arrangørerne af konfercen, udtaler, at enhver OS X der findes på markedet er sårbar.
Hovedarrangøren af sikkerhedskonferencen siger ”Man ser en masse personer der løber rundt og siger at OS X er enormt sikker, men helt ærligt, Microsoft arbejder mere på sikkerhed end Apple har gjort”.