mboost-dp1

unknown

Office Open XML sendt i offentlig høring

- Via Dansk Standard - , redigeret af ZOPTIKEREN

Microsofts dokumentformat, OOXML, blev den 12. april sendt i høring af Dansk Standard. Høringen er offentlig, alle kan komme med tilbagemeldinger, og løber indtil den 2. juli 2007. Dansk Standard vil herefter se på svarene og sende en anbefaling til ISO. De indgår på lige fod med anbefalinger fra andre lande, men der lægges ikke skjul på, at den danske holdning har en særlig betydning på grund af den politiske beslutning om, at bruge åbne standarder i det offentlige fra 2008.

Skulle formatet blive godkendt af ISO vil der være to åbne dokumentformater, ODF og OOXML, som offentlige institutioner verden bør vælge over andre formater. Belgien vælger i stedet at holde sig udelukkende til ODF-formatet.

Hvis man ønsker at deltage i høringen kræver det en vis teknisk indsigt. Standarden er på mere end 6.000 sider og leveres blandt andet på en cd-rom for 440 kr.

unknown

Salget af HD DVD afspillere runder 100.000 i USA

- Via BetaNews - , redigeret af ZOPTIKEREN

HD DVD har annonceret, at de er de første af de to HD-formater, til at nå de første 100.000 solgte stand-alone afspillere i USA.

PC og Xbox 360 drev er ikke inkluderet i salgstallene, de siger dog, at salget af disse produkter også sælger godt.

Kort efter, at Sonys torsdag meddelte, at de ville sende Blu-ray afspillere ud til sommer, til en pris på $599, svarede Toshiba igen med et prisfald på dets afspillere til $399.

unknown

Joost indgår endnu flere nye aftaler

- Via BetaNews - , redigeret af The-Lone-Gunman

Joost indgår nu endnu flere aftaler med i alt fire nye tv- og filmselskaber samt to distributører.

De fire nye selskaber er ALL3MEDIA International, Alliance Atlantis, September Films og Wall to Wall, distributørerne er IndieFlix and Shorts International.

Joost empowers independent content owners to reach new audiences and generate additional revenue in a community-driven environment, while ensuring that all programmes are fully protected from piracy and copyright infringement.
– Udtaler Joost’s vice præsident Yvette Alberdingk Thijm.

No Thumbnail

Microsoft med rival til Adobe’s Flash Player

- Via ZDNet - , redigeret af The-Lone-Gunman

Microsoft fremviste ved National Association of Broadcasters (NAB), deres svar på en konkurrent til Adobes Flash Player, navnet er Silverlight og er ligesom Flash Player et plug-in til browseren, som gør det muligt at vise eller afspille mediefiler og andre webapplikationer.

Det er Microsoft i sinde at de vil lancere en beta, dette vil ske senere på måneden ved Mix07-konferencen.

Silverlight fungerer både på Windows og Mac med browserne IE, Firefox og Safari.

unknown

Microsoft anklager Google for monopolisering

- Via PC World - , redigeret af Hubert

Google og Microsoft forsøgte begge at købe DoubleClick. Microsoft har nu planer om, at indbringe en klage for de amerikanske konkurrencemyndigheder.

I følge Microsoft vil købet give Google monopol på søgnings- og reklameområdet. De opfordrer nu konkurrencemyndighederne til, at skride ind overfor Google

Microsoft får opbakning fra blandt andre AT&T.

Google afviser anklagerne og ser ifølge direktøren frem til at diskutere anklagerne, både i USA og Europa.

unknown

Microsoft vil indføre nye farvede “stregkoder”

- Via News.com.com - , redigeret af Derfor

Microsoft laver efterhånden mange forskellige produkter og kommer nu med et nyt: farvede stregkoder.

Normale stregkoder består af streger i forskellige tykkelser, eller de nyere 2d-stregkoder, som er en firkant opdelt i mange små felter som så enten er sorte eller hvide.

Microsofts “stregkode” adskiller sig på to måder: for det første anvender den farver, enten 4 eller 8, og så er felterne trekantede. I første omgang er kundesegmentet producenter af cd’er og dvd’er og de har i den forbindelse netop indgået en aftale med “International Standard Audiovisual Number International Agency” (ISAN-IA), som hjælper til med mærkning af sådanne medier.

Google

15-årig får fjernet 200 videoklip fra YouTube

- Via Stuff - , redigeret af rackbox

Efter at YouTube blev sagsøgt for 1 milliard dollars af mediekoncernen Viacom for brud af ophavsret, ser det ud til, at de er blevet hurtige til at fjerne materiale fra deres site – måske lidt for hurtige.

En 15-årig dreng fra Australien fik således YouTube til at fjerne 200 videoklip, ved at angive at han repræsenterede rettighedshaveren. Han udgav sig for at komme fra “Loop Australia” på vegne af ABC (Australian Broadcasting Corporation) i et håndskrevet brev, med en hotmail-adresse oplyst som firma-mail.

unknown

Det amerikanske militær vil sende router i kredsløb

- Via DailyTech - , redigeret af rackbox

Et samarbejde mellem Cisco, Intelsat og det amerikanske forsvarsministerium skal gerne resultere i, at verdens første internetrouter opsendes i kredsløb om Jorden i 2009.

IRIS (Internet Routing In Space) vil først og fremmest forbedre kommunikationen for de amerikanske tropper i USA, Europa og Afrika.

Don Brown fra Intelsat mener, at IRIS vil blive for satellitkommunikation, hvad Arpanet var for dannelsen af internettet.

ESA

Menneskelig fejl skyld i tab af Mars Global Surveyor

- Via DailyTech - , redigeret af rackbox

Siden 1997 har rumsonden Mars Global Surveyor leveret et utal af informationer om Mars til forskerne hos NASA. Den 2. november sidste år var det dog slut, da man mistede forbindelsen, og den 28. januar i år opgav man at komme i kontakt med sonden.

NASA har nu fundet ud af hvad årsagen til dette var. Under en rutinemæssig kommunikation til rumsonden skulle fartøjet have instrukser om, hvor den skulle pege sin antenne hen, men i stedet fik NASA fortalt rumsonden, at en af dens solpaneler sad fast og skulle frigøres.

I et forsøg på at frigøre solpanelet, blev et af batterierne i sonden overophedet, hvilket førte til et totalt energitab. Det skal dog nævnes at MGS har opereret i 4 gange så lang tid som oprindeligt planlagt.

unknown

Venstre i Norge vil legalisere fildeling

- Via Venstre.no - , redigeret af Pernicious

Norges liberale parti (Venstre) ønsker at legalisere fildeling til ikke-kommercielt brug. Ifølge partiet passer de love, som Norge har i dag om ophavsret og copyright slet ikke ind i et moderne samfund.

Ændres loven er det så meningen at ophavsrethaverne skal kompenseres på en eller anden måde.

I øvrigt mener de at DRM (Digital Rights Management) bør forbydes, da det ud over at genere dem som vil have musikken ulovligt, også generer dem som lovligt henter deres musik. Det bør f.eks. ikke være industrien som bestemmer hvordan man vil afspille lovligt købt musik (iTunes/iPod).