Den oprindelige mening med det meget omdiskuteret børnepornofilter er, at advare folk om at de er ved at bevæge sig ind på en side der indeholder børneporno, og så i øvrigt forhindre dem i at komme videre.
Det vil være en hjælp for dem der ved et tilfælde får forvildet sig ind på en side med børneporno, og som ingen intention har om at opsøge sådan materiale.
Socialistisk Folkeparti (SF) vil nu udnytte oplysninger indsamlet via børnepornofilteret, og sammenholde det med oplysninger om de personer der “går i fælden.” Hvem er de, har de sociale myndigheder allerede kontakt til disse mennesker og har de selv børn?
Politiet siger at det for det første ikke er muligt, og slet ikke hensigten med filteret.
SF vil således have ændret måden børnepornofilteret virker på, så de fornødne oplysninger bliver indsamlet og kan bruges i deres undersøgelse af folks færden på nettet.
SF’s socialordfører Pernille Vigsø Bagge:
Vi må altså lade børnenes tarv komme i første række, og så er det lige meget, hvad det kræver, og hvad det koster.
1800 personer klikker sig dagligt ind på en side omfattet af børnepornofilteret.