Der er nok mange nørder, der kan blive enige med dem selv om, at de godt kunne bruge noget mere harddiskplads, men de er ikke alene.
En undersøgelse fra IDC har nemlig fastslået at hele verden er ved at løbe tør for lagerplads til data. Mængden af data der vil være skabt globalt i 2010 vurderer IDC til at nå 988 exabytes (988 mia. gigabytes), men kapaciteten af vores samlede diskplads vil, ifølge undersøgelsen, kun stige til 600 exabytes.
Den samlede datamængde er allerede steget meget: IDC vurderer at vi i 2003 havde 5 exabytes data, men 161 exabytes i 2006. Det skulle svare til 12 stakke af bøger, der hver kunne nå fra Jorden til Solen.
IDC mener ligeledes, at i 2010 vil 70% af den samlede data være skabt af enkeltpersoner. I 2006 stod alene e-mail trafikken, sendt fra én person til én anden (altså ikke spam), for 3% (6 exabytes) af verdens datamængde.