Interessen for vores tur til CeBIT har været overvældende. Derfor har vi klemt flere pladser ind i hver bus, så der er bedre mulighed for at komme med. Folk skal dog ikke sidde på skødet af hinanden af den grund – busserne er bare vokset.
Med hensyn til betaling, så venter vi stadig på PBS. Det er deres krav, at kortlogoer er på siden, inden man kan betale, men derfor skal man ikke lade sig forvirre; der er endnu ikke mulighed for at betale online. Der vil en af de nærmeste dage blive mulighed for bankoverførsel for de, der bare ikke kan vente med at overføre kontanterne.
Da flere har henvendt sig vedrørende arrangementet, så vil vi også gerne understrege, at man ikke får en e-mail, når man er tilmeldt. Hvis man ser bekræftelsen på skærmen, så er der ikke sket fejl, men så venter vi blot på, at vi har noget interessant at sende ud – dvs. nyt i betalingssituationen.
Vi mangler fortsat idéer til konkurrencer, og da vi jo skal af med nogle gode præmier sponsoreret fra eGo Hardware, ASUS specialisten, Salgsbutikken, Head-set.dk, DELTA ECM og HiFI-lageret, så modtager vi meget gerne forslag hertil.
Prisen er endt på 480 kr. for studerende og 600 kr. for alle andre (alt inklusiv, også billet til selve messen).