mboost-dp1

unknown

Ny software sendt til Mars

- Via NewScientist - , redigeret af The-Lone-Gunman

NASAs Opportunity Rover, der udforsker planeten Mars på egen hånd, fik i denne måned en softwareopdatering.

De fleste husker problematikken omkring Opportunitys møde med en sten og dens lange ophold ved denne. Grunden til dette ophold var, at den tidligere version af Opportunitys software kun var i stand til at planlægge ruter på 1-2 meter af gangen. Det gjorde Opportunity ude af stand til at finde en ruten uden om stenen.

Det er der nu ændret på, så Opportunity vil fremover kunne planlægge langt længere ruter.

unknown

ATI’s DirectX10 grafikkort forsinkes

- Via X-bit labs - , redigeret af Acro , indsendt af -N-

ATI har nu valgt at udskyde lanceringen af R600 GPU’en med op til flere uger, ATI begrunder forsinkelsen med, at de har valgt at vente, da dette af strategiske grunde ville være bedst.

I en redegørelse for denne udskydelse skriver ATI;

To better align our strategy with current market opportunities, we’ve changed the launch plan for R600. We are going to deliver a competitive configuration to market with an extremely attractive combination of performance, features and pricing, targeting a broader market segment in Q2.

Den endelige lanceringsdato for R600 forbliver dog uvis.

unknown

Cybercity fjerner bindingsperiode

- Via CyberCity Internet - , redigeret af Pernicious

Cybercitys nye og eksisterende privatkunder behøver ikke at binde sig for seks måneder, når de tegner abonnement på et bredbåndsprodukt. Som noget nyt afskaffer Cybercity nemlig bindingsperioden for at forbedre selskabets servicering af kunderne og for at fastholde et massivt pres på konkurrencen på det danske telemarked.

Uden bindingsperioder kan bredbåndskunderne i sagens natur lettere skifte teleselskab, hvis de er utilfredse med den service, de får, eller hvis de får et bedre tilbud fra et andet selskab. Det stiller selvfølgelig store krav til os selv som selskab, både hvad angår hele tiden at blive bedre i vores servicering af kunderne og i vores arbejde med at tilbyde mere attraktive produkter. De krav er dog rimelige, og de er med til at gøre os endnu bedre til det, vi gør. Med dette tiltag vil vi udfordre os selv, og vi vil i den grad udfordre markedet, hvilket er et centralt omdrejningspunkt for vores fortsatte vækst i Danmark.
- Henrik Skov, markedsdirektør i Cybercity, i en pressemeddelelse.

unknown

Dansk forskningsdatabase samarbejder med Google

- Via DEFF - , redigeret af Pernicious

Den Danske Forskningsdatabase og Google Scholar har nu startet et samarbejde, fremover vil det så være muligt at finde resultater fra forskninger begge steder.

Omkring det nye samarbejde udtaler Kim Østrup, som er formand i DEFF sig.

Med det nye samarbejde bliver dansk forskning mere synlig, både i ind- og udland. Det er vigtigt, for i en globaliseret tid konkurrerer Danmark på viden og på evnen til at finde den rette information i en fart. Vi har hele tiden lagt vægt på at gøre Den Danske Forskningsdatabase nem at bruge, både for forskningsmiljøerne og for erhvervslivet. Google Scholar kommer til at fungere som en ekstra indgang til databasen. Derved får vi fat i en gruppe brugere, som ikke kender os i forvejen.

Den Danske Forskningsdatabase har eksisteret siden 2002. Formålet med databasen er at give alle interesserede adgang til information om dansk forskning, uanset emne. Det er gratis at benytte databasen.

Google

Betalingsversion af Googles webprogrammer

- Via BBC News - , redigeret af Pernicious

Google har lavet en betalingsversion af deres webprogrammer Gmail, Calendar, skiveprogrammet Docs, regnearket Spreadsheets og chatprogrammet Google Talk.

Løsningen er tiltænkt mindre virksomheder og giver en række fordele frem for gratis-udgiverne; 10 GB plads, garenteret oppetid på 99,9% og telefonsupport. Desuden er betalingsversionerne reklamefri.

Prisen er 50 USD, ca. 280 kr., per bruger, for hele pakken.

Google

Aftale mellem BBC og YouTube måske på vej

- Via Techs Message - , redigeret af Pernicious

BBC og YouTube er under forhandlinger ved at undersøge, om det britiske tv-netværk vil frigive indhold til den Google-ejede videotjeneste. Tidligere har BBC krævet en del videoer fjernet fra YouTube.

BBC er selv ved at lave en tjeneste, de kalder iPlayer, hvor man kan se og downloade deres programmer i tidsperioden fra en uge til 30 dage efter de først er vist på tv. Denne tjeneste er beskyttet af Microsofts DRM.

Derfor bliver det højest sandsynligt ikke de nyeste programmer der kommer på YouTube, men nok nærmere gamle klassikere, som fx Halløj på badehotellet, for på den måde at øge kendskab til disse og ligeledes DVD-salget.

unknown

SETI@Home som tyverisikring

- Via NewsJournalOnline - , redigeret af Hubert

I Minnesota, USA, havde et par installeret SETI@Home på alle deres hjemmecomputere. Senere fik konen stjålet sin bærbare computer, med alle hendes noveller og manuskripter på, fra deres hjem. Manden forsøgte efterfølgende, via SETI@Home, at lokalisere den bærbare, via den IP denne indrapporterede.

Dette lykkedes – endda hele 3 gange – og manden kontaktede derfor det lokale politi. De fandt efterfølgende ud af hvem ip-adressen tilhørte og kunne derefter køre ud og afhente den stjålne computer.

unknown

Cicso trækker løfte om open source tilbage

- , redigeret af Derfor

Cisco som ellers tidligere havde lovet at udgive Cisco Trust Agent som open source, trækker det nu tilbage og melder ud, at det endnu ikke er helt bestemt hvorvidt det vil blive sådan.

Zeus Kerravala, analytiker hos Yankee, mener dog trods alt, stadig at agenten vil blive udgivet som open source, med det formål at differencere sig fra Microsoft.

unknown

Visual Basic under Linux

- Via Linux Devices - , redigeret af Hubert

Mono Project har annonceret at de har udviklet en Visual Basic compiler, der eftersigende giver softwareudviklere, der bruger Microsoft Visual Basic, mulighed for at køre deres programmer på alle platforme der understøtter Mono, bl.a. Linux, uden at ændre i koden.

Indtil nu kunne Visual Basic-programmer ikke køre på andet end Windows uden omfattende modifikation.

Ifølge en undersøgelse af Forrester Research bruger 37% af virksomheder Microsoft Visual Basic.NET til at udvikle og vedligeholde deres interne programmer. Ligeledes bruger 59% af .NET-udviklere Visual Basic.NET som deres eneste programmeringssprog.

unknown

Apple og Cisco deler iPhone-navnet

- Via Scotsman - , redigeret af Pernicious

Efter Apple offentliggjorde at de ville lancere en mobiltelefon, med navnet iPhone, kom Cisco op af stolen med trusler om søgsmål. Cisco har nemlig haft rettighederne til iPhone-navnet siden 2000, da de købte Infogear der har haft det siden 1996.

Ciscos datterselskab Linksys har siden 2006 solgt en række trådløse VoIP-telefoner under navnet.

Men nu har Cisco og Apple fundet en løsning, der giver Apple lov til også at bruge navnet, dog uden at der er blevet frigivet nogle oplysninger om de økonomiske forhold i aftalen.

I aftalen indgår det også at de to vil arbejde sammen om at undersøge muligheder for indbyrdes kompatibilitet i områderne sikkerhed og kommunikation.