Microsoft har frigivet en opdatering til brugere af Windows Vista Ultimate. Opdateringen hedder DreamScene Preview, og den giver brugere af det ultimative styresystem muligheden for at få et moderne baggrundsbillede.
DreamScene gør det nemlig muligt at vælge en video som baggrund på ens skrivebord, på samme måde som man tidligere har kunne vælge et alm. billede, men uden at det trækker særligt på ens CPU-kraft.
Man skal dog vælge videofilen med omtanke. Det er smartest at bruge MPEG, da dette format ikke er komprimeret ret meget, og det derfor ikke kræver så meget CPU at afspille imodsætning til formater, hvor man forsøger at holde filstørrelsen lav.
Desuden har dream.wincustomize.com i samarbejde med Microsoft arbejdet på at lave et nyt filformat, dergiver en række ekstra muligheder. Filerne kan bl.a. være video eller dynamisk genereret 3D og så kan baggrunden ændres ud fra en række ting, f.eks. det lokale vejr eller klokkeslæt.
Som navnet, DreamScene Preview, antyder, så er der ikke tale om den endelige version.