mboost-dp1

unknown

Rapport antyder malware storm mod mobiltelefoner

- Via TechNewsWorld - , redigeret af Net_Srak

Samtidig med 3GSM World Congress i Barcelona, har McAfee udgivet en rapport, der antyder at der inden for den nærmeste fremtid, vil komme en storm af malware til mobiltelefonerne.

Det bygger blandt andet på, at næsten halvdelen af alle mobilteleudbydere, har været ramt af et malware angreb inden for de sidste 3 måneder. Dertil kommer en stigning på 700% i antallet af timer, der bliver brugt på malware hos selv samme udbydere i 2006 kontra 2005.

De mobile trusler er vokset fra 8 vira i 2003 til mere end 162 i 2006.

Ifølge Patrick Hinojosa, teknisk direktør hos CyberDefender, har der været flere malware angreb mod mobiltelefoner. Det har ikke spredt sig meget og har derfor ikke kostet mange penge.

unknown

Athlon 64 X2 processorer falder endnu engang i pris

- Via Techreport - , redigeret af Net_Srak

For mindre end 3 uger siden, lavede AMD nedskæringer på deres Athlon 64 X2 processorer. Nu kan der så igen meldes om faldende priser på selv samme serie.

Tech Report har lavet en lille tabel, hvor på det kan ses hvor meget de forskellige Athlon 64 X2 processorer er faldet, fra den gamle pris til den nye pris.

Sædvanen tro, er det de hurtigste og dermed dyreste processorer der ser de største prisfald. Topmodellen i X2 serien, Athlon 64 X2 5600+, falder således fra $505 til $326.

No Thumbnail

Tech ARP med oversigt over 580 processorer

- Via Tech ARP - , redigeret af Net_Srak

Ifølge Tech ARP, er der efterhånden ved at være utroligt mange CPU’er på markedet, og det kan ofte være et mareridt at finde rundt i, hvis man ikke lige har holdt sig opdateret med markedet.

Med den begrundelse lavede man en række omfattende tabeller, hvor de forskellige CPU’ers specifikationer og hastigheder listes. Denne tabel er nu blevet opdateret til version 3.2.

I artiklen er der listet CPU’er fra AMD, Cyrix, Intel og VIA.

unknown

Nokia lancerer nye telefoner

- Via PC World - , redigeret af ZOPTIKEREN

Som blandt andet Motorola og Samsung, har Nokia lanceret nye mobiltelefoner ved dette års 3GSM konference i Barcelona.

Mest opmærksomhed gik til den længe ventede E90, som går direkte i Communicator seriens fodspor. Denne indeholder blandt andet et fuldt QWERTY tastatur, 4″ skærm (800 x 352 pixels) med 16 millioner farver, Wi-Fi, GPS og meget andet.

N77 fik også meget opmærksomhed, da den kan vise TV signaler (DVB-H), en teknologi som Nokia forventer at bliver meget udbredt indenfor de næste par år, da prisen for DVB-H chips forventes falde til omkring 7€.

Ud over direkte TV, har Nokia også lanceret et samarbejde med YouTube, så at videoer kan ses igennem Nokia Video Center på udvalgte N-series telefoner.

Mere information kan findes på Nokias 3GSM sider.

Microsoft

Hacker: Stort sikkerhedshul i Windows Vista UAC

- Via ZDNet Blogs - , redigeret af ZOPTIKEREN , indsendt af Acro

Den polske hacker Joanna Rutkowska, der er kendt for sit arbejde med sikkerhed inden for bl.a. Windows systemer, har fundet hvad hun mener, er en stor fejl i den måde Windows Vistas User Account Control (UAC) er implementeret på.

Joanna mener at idéen med UAC er god, men har den store fejl, at den altid vil foretage softwareinstallationer med admin rettigheder. Selv det mindste lille shareware program man måtte have fundet et eller andet sted på nettet, vil UAC give fulde admin rettigheder når det skal installeres. Det er ikke muligt kun at give begrænsede rettigheder, enten tillader man installationen med admin rettigheder, eller man kan ikke installere programmet.

Mark Russinovich fra Microsoft, mener ikke at der er tale om et sikkerhedshul, men om en bevidst designbeslutning, for bl.a. at sikre bedre kompatibilitet. Dette er en forklaring der ikke falder i god jord hos Joanna, der er sur over at Microsoft prøver at bortforklare et potentielt sikkerhedshul, fordi det er nemmere end at ændre UAC.

unknown

Gamle fejl spøger stadig i IE og firefox

- Via Securityfocus.com - , redigeret af Net_Srak

Et gammelt sikkerhedshul, viser sig stadigt at være aktiv i browserne Internet Explorer og Firefox. Det drejer sig om den måde browserne håndterer tastetryk fra brugeren, som kan misbruges ved at rediregere inputtet til en skjult applikation.

Første gang denne type fejl blev fundet var i år 2000 i følge Michal Zalewski. Det er ligeledes Michal Zalewski der har fundet fejlen i både Firefox 2.0 og IE 7.

Dog kræves der brugerinteraktion for at det skal virke på både IE 5.0, 5.5, 6.0 og 7.0 og Firefox 1.5 og 2.0 som Michal Zalewski mener, er de berørte browsere.

Ifølge GNUCitizen.org findes fejlen muligvis også i Opera. Dog nævnes der ikke et versionsnummer for Opera.

unknown

Kaspersky følger trop med antivirus til mobilen

- Via News.com.com - , redigeret af ZOPTIKEREN

Kaspersky følger efter konkurrenterne og lancerer nu et antivirus program til mobiltelefoner baseret på Symbian eller Windows Mobile.

Programmet scanner SMS beskeder, wi-fi forbindelser samt den data, der synkroniseres mellem telefonen og computeren.

Dermed slutter Kaspersky sig til F-Secure, Symantec, Trend Micro og McAfee, der har lignende produkter på markedet.

No Thumbnail

RIAA: Betal før vi sagsøger dig, og du skal slippe billigt

- Via Ars Technica - , redigeret af ZOPTIKEREN

RIAA lægger strategien om i deres jagt på diverse peer-to-peer-pirater. I et brev, der er kommet pressen i hænde, afsløres det, at RIAA forsøger at få ISP’er til gemme log filer længere.

Yderligere bedes ISP’er kontrollere, om de tidligere har indsendt forkerte oplysninger omkring deres abonnenter.

Endvidere vil RIAA have ISP’erne til at tage mere ansvar for processen, og sende et brev til ejeren af en ip-adresse og oplyse denne om, at RIAA planlægger at sagsøge vedkommende.

I brevet opfordres den anklagede til at melde sig selv. Fordelen ved at melde sig selv er, at man kan indgå forlig udenom retssystemet.

Det foregår ved at indbetale $1000 til RIAA.

No Thumbnail

2500 styks $100 computere sendes til test

- Via New Scientist - Technology - , redigeret af peter_m

Negropontes $100 laptop er rykket et skridt nærmere virkeligheden. 2.500 testenheder af one laptop per child (OLPC) er afskibet til 8 udviklingslande hvor de skal testes. Viser testen sig at være positiv kan masseproduktionen gå i gang.

Computerne, nu navngivet XO Laptop, koster i øjeblikket $150 at fremstille. Det forventes dog at denne pris allerede næste år falder til $100. I år 2010 forventes det, at prisen ryger under de $100 pr. enhed.

Masseproduktionen forventes at starte i juli 2007 hvor produktionen af i hvert fald 5 millioner computere startes.

unknown

RUC: Forelæsninger skal podcastes

- Via RUC - , redigeret af peter_m

Roskilde Universitetscenter (RUC) er gået i gang med at udvikle podcasting og internet-adgang til forelæsninger, der skal øge tilgængeligheden af forelæsningerne afholdt på RUC for flere personer. Det er der en del tekniske og rettighedsmæssige problemer i, og dem arbejder RUC nu på at få af vejen.

Prorektor Henning Salling Olesen udtaler;

Roskilde Universitetscenter har længe anvendt de elektroniske medier i undervisningen og er nu også i gang med at undersøge, hvad podcasting kan anvendes til. Vi satser først og fremmest på at sammentænke de elektroniske medier med vores projektpædagogik, og der er ingen tvivl om, at digitale optagelser af forelæsningerne vil betyde en langt bedre udnyttelse af den viden, der videregives