mboost-dp1

unknown

Root servere angrebet

- Via Houston chronicle - , redigeret af Net_Srak

Tirsdag morgen blev 2 root serverer ramt af et denial of service angreb, hvilket betød af de begge ikke kunne svare på 90% af de forespørgsler de fik. Det gik det også ud over en 3. server, der ikke blev ramt så hårdt som de 2 andre.

Et lignende angreb kom i år 2002 hvor det gik ud over alle 13 root serverer. Den her gang var det G og L der er styret af ICANN og det amerikanske forsvarsministerium.

unknown

Dansk Datalogi Dyst

- Via Dansk Datalogi Dyst - , redigeret af Net_Srak

Så er tilmeldingen til Dansk Datalogi Dyst, DDD 2007, gået igang. DDD er udtagelseskonkurrencen til den internationale datalogi-OL, IOI 2007, som i år afholdes i Kroatien.

Hvis du går på gymnasiet / HHX / HTX / HF, er født efter den 30.6.1987 og er interesseret i datalogi, er dette en enestående chance for at få træning i og erfaring med, at løse datalogiske opgaver på en sjov måde. Samtidig kommer du også til at kende andre ligesindede i Danmark og i resten af verden. Den indledende kvalifikationsrunde foregår i en af ugerne 7, 8 og 9.

Tilmelding snarest på datalogi-ol.dk. Der er også er en plakat man kan sætte op på sin uddannelsesinstitution.

unknown

Cisco udvider sortimentet inden for sikkerhedsudstyr

- , redigeret af Net_Srak

I løbet af de næste par måneder, vil det være muligt at finde nyt netværksudstyr fra Cisco, til at løse sikkerhedsproblemstillinger.

Det drejer sig om Adaptive Security Appliance, Cisco Security Agent, Cisco Security Agent og Mitigation Analysis and Response System. Der kommer også en opdatering af IPS’en, som efter opkøbet af Riverhead Networks, skulle have fået en forbedret algoritme til at søge efter uønsket trafik på netværket. En bedre integration mellem PS 6.0 og CSA 5.2, for at hjælpe med at finde uønsket trafik på netværket, kan også nævnes.

Den måske største opdatering bliver AnyConnect VPN, der nu kan bruges på Windows Vista, Mac OS X, Linux, og Windows Mobile 5.0 Pocket PC Edition.

Robert Whiteley, senioranalytiker hos Forrester Research, udtaler at Cisco nu efter års opkøb, er klar til at lave en ordentlig integration mellem deres sikkerhedsprodukter. De har i de sidste 3 år købt 10 sikkerhedsfirmaer.

Cisco er en af de største spillere på sikkerhedsmarkedet ifølge Robert Whiteley, dog er mange ikke klar over det. Det understreges af, at der ifølge Richard Palmer, vice president for Cisco’s Security Technology Group, udtaler at der er 1.400 sikkerhedsfolk ansat i Cisco. Og de sælger sikkerhedsprodukter for $2 milliarder hvert år.

unknown

Apple driller fortsat Microsoft i deres reklamer

- Via Politiken - , redigeret af Net_Srak

Apple’s seneste “Get a mac” kampagne fortsætter hvor den sidste slap. I den nye kampagne går det ud over Microsofts nye operativsystem Windows Vista.

Blandt andet nævner Apple, at en Mac slet ikke kan angribes af de 100 værste vira. Dette skulle dog ikke komme som den store overraskelse, da disse netop er skrevet til Windows og ikke OSX, men som en tidligere nyhed har nævnt, bider de fleste af disse vira heller ikke på Windows Vista, hvorfor en sammenligning forekommer lidt malplaceret.

unknown

Køb og download Hollywood film

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

Wal-Mart og Hewlett-Packard vil i dag offentliggøre en aftale, med flere amerikanske filmselskaber om, at folk skal kunne købe og downloade film fra nettet, via en ny Wal-Mart tjeneste.

En af de ting der adskiller Wal-Marts nye tjeneste, er at de har brugt deres størrelse til at indgå aftaler med alle de store drenge inde for filmbranchen. Der kan bl.a. nævnes Walt Disney co., Warner Brothers, Paramount Pictures, Sony Corp., 20th Century Fox og Universal. Dette inkluderer aftaler med TV-selskaber som Comedy Central, CW, FX, Logo, MTV og Nickelodeon.

Sony Ericsson

Ny tynd musikmobil fra Sony Ericsson

- Via Sony Ericsson - , redigeret af Net_Srak

Sony Ericsson har lanceret en række nye mobiltelefoner, og her har en af modellerne gjort sig bemærket. W880i Walkman er den tyndeste mobiltelefon Sony Ericsson har lavet, og minder mest om en iPod nano i størrelsen.

Det er en af de første rigtige “konkurrenter” til iPod nano i mobilverdenen. Sony Ericsson bruger sin position som en af de førende producenter af musikmobiler, for at komme Apple i forkøbet, med en mobil som kunne blive den mest populære musikmobil.

Billeder af mobiltelefonen kan ses her.

Microsoft

Microsoft på vej med Zune-mobil

- Via Crunch Gear - , redigeret af Net_Srak

Apple har knap fået præsenteret deres iPhone, hvorefter de første oplysninger dukker op om, at Microsoft arbejder på at lave en mobiltelefon version af deres musikafspiller Zune.

Ud fra de få oplysninger der er sluppet ud, ved man at den nye mobiltelefon vil kunne streame indhold fra bl.a. Xbox 360, men sandsynligvis også fra en anden Zune mobiltelefon, mens man snakker sammen. Microsoft har nemlig patenteret et par teknologier, der netop går på dette område.

Det er planen, at den kommende Zune-mobil får sin officielle lancering omkring jul i år.

unknown

Danskere uden tv-signal i 2009?

- Via Berlingske Business - , redigeret af peter_m

Tidsplanen for det digitale sendenet er ved at stramme til. Efter planen skal det analoge sendenet slukkes i november 2009, – altså om godt 2 år. Men Lars Kirstein Andersen, formand for Brancheforum Digitale Medier mener, at risikoen for sorte skærme er stor.

Årsagen er den, at der stadig ikke er fundet en “gatekeeper” (bestyrer for det digitale sendenet). Når denne er fundet, skal denne lave ansøgninger om masteplaceringer og derefter sørge for at disse opsættes. Det tager jf. Lars Kirstein Andersen tæt på den tid, der er tilbage, – og da gatekeeperen stadig ikke er fundet er dette et problem.

IT og telestyrelsen bekræfter problemet.

Den gode nyhed er så, at det digitale sendenet, når det er klar, har plads til ca. 80 SD kanaler eller ca. 16 HD kanaler. Der er også mulighed for specielle kanaler til håndholdte enheder (DVB-H)

unknown

The Mozilla Foundation åbner kontor i Kina

- Via TechNewsWorld - , redigeret af peter_m

Mozilla har nu åbnet et kontor i Kina, ihåb om at få fat i noget af den kinesiske markedsandel indenfor browsere.

Med åbningen af et kontor i Kina, vil de begynde at lave en kinesisk version af Firefox, samt at de vil trække kinesere ind til at hjælpe med at udvikle browseren.

Der kan indtil videre meldes at der i kina er 1 million Firefox brugere hvor der i alt på verdens plan er anslået til at være mellem 80 til 100 millioner brugere af firefox.

Målet er at matche Japan hvor hele 9 % bruger browseren.

unknown

Photo Booth til Windows

- Via sigost.com - , redigeret af peter_m

I lang tid har windowsbrugere måttet nøjes med at se misundeligt til, når mac-brugere sad foran deres computer og skiftevis skar ansigter og grinede af det lille program Photo Booth som følger med alle nyere Apple-computere.

Den tid er nu forbi. Det lille danske spilstudie, Press Play, har netop lanceret en gratis version af programmet på www.sigost.com. Der kan man både tage billeder af sig selv og kigge i det store fælles galleri, hvor folk fra hele verden viser sig fra deres smukkeste/grimmeste side.