mboost-dp1

No Thumbnail

LG.Philips: 1:1.000.000 i kontrastratio

- Via Aving - , redigeret af peter_m

LG.Phillips har på ICDL 2007 fremvist en ny serie af LED baggrundsbelyste LCD’er fra 7″ til 47″. Mest bemærkelsesværdig er den største af skærmene. Den har med sin LED baggrundsbelysning fået øget kontrastratioen til 1:1.000.000.

Derudover har skærmen selvfølgelig en opløsning på 1920 x 1080 pixel. Den har, med sine 1.07 milliarder farver en gamut på 105 %. Den har en lysstyrke på 500 cd/m², 8ms responstid og dækker en synsvinkel på 178 grader.

unknown

USB nøgle med open source software til skoleelever

- Via Computerworld - , redigeret af Net_Srak

De franske myndigheder vil give 175.000 USB nøgler, preinstalleret med open source software, til skoleelever i Paris, i alderen 15 til 16 år.

Programmerne bliver højest sandsynligt webbrowseren Firefox, e-mail klienten Thunderbird, kontorpakken OpenOffice.org samt en audio og video player og et program til instant messaging. Den endelig sammensætning af software, bestemmer det firma der skal levere USB nøglerne.

Den europæiske chef for Mozilla (der står bag Firefox og Thunderbird), Tristan Nitot, kalder det “en glædelig overraskelse,” og ser det som en god måde at bekæmpe piratkopiering.

“Det er bedre at kopiere det her end Microsoft Office. Det er billigere, og så er det lovligt,” udtaler han.

unknown

Salget af Blu-ray film overgår HD DVD

- Via X-bit labs - , redigeret af Net_Srak

Ifølge en salgsanalyse, så har salget af Blu-ray film overgået salget af HD DVD film i USA. Det skyldes dog til dels at Sony, som står bag Blu-ray, har givet flere hundrede tusinde Blu-ray film væk, i forbindelse med lanceringen af deres PlayStation 3, og disse mange film indgår i salgstallet.

Krigen for hvad der bliver DVD’ens afløser står altså stadig på: Blu-ray tilbyder større kapacitet, men HD DVD drev og diske er nemmere og billigere at producere.

Analysen viser, at i den uge der sluttede d. 7/1 blev der solgt 47,14 HD DVD film, hvergang der var blevet solgt (eller bortgivet) 100 Blu-ray film. I ugen efter, der sluttede d. 17/1, blev der kun solgt 38,36 HD DVD film for hver 100 i Blu-ray formatet.

unknown

Svenske antipirater med politibeføjelser?

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

EU’s første direktiv vedrørende ophavsret, revurderes for tiden af det svenske justitsministerium, for at vurdere om direktivet også gælder for aktiviteter på internettet.

Hvis det bliver besluttet at direktivet også omhandler internettet, vil det kunne betyde at indehaverne af ophavsretten, får mange flere rettigheder til at slå ned på pirater. Der er tale om beføjelser der normalt er forbeholdt politiet, så som at indhente oplysninger om kunder hos ISP’er.

Microsoft

Lav en clean install af Vista med en upgrade pakke

- Via SuperSite for Windows - , redigeret af Net_Srak

Som de fleste her sikkert ved, har Microsoft en lang tradition for at udbyde såvel fulde versioner af Windows, såvel som opgraderingsversioner.

Der er sikkert også flere som ved, at man har mulighed for at installere Windows Vista uden produktnøgle, og dernæst prøve det i 30 dage.

Men hvad alle nok ikke ved er, at man kan foretage denne “prøveinstallering” med en upgrade-cd, for derefter at opgradere sin “prøveinstallering”, og i denne anden installering indtaste sin upgrade produktnøgle, og derefter få aktiveret Vista. På denne måde kan det lade sig gøre, at lave en Vista installation med en upgrade version, uden at have en ældre version af Windows installeret.

At dette kan lade sig gøre, skyldes at Microsoft ønsker at lade folk prøve de forskellige udgaver, inden de foretager et endeligt valg, og har gjort det muligt at opgradere fra alle Windows versioner efter Windows 2000, inkl. Vista selv.

På nyhedslinket er der en nærmere gennemgang af processen. Man skal være opmærksom på, at selv om denne metode gør det muligt at nøjes med en upgrade version, til at udføre hvad der reelt er en fuld installation, skal man stadig have en gyldig licens af en ældre Windows version, for at dette er lovligt.

unknown

McAfee klar med sikkerhedsløsning til mobilbranchen

- Via McAfee - , redigeret af ZOPTIKEREN

McAfee Mobile Security Risk Management er netop blevet lanceret, det er en ny modul-opbygget sikkerhedsløsning til teleselskaber.

Ikke bare smartphones er potentielle mål for mobile forbrydere: I 2006 så vi for første gang både SMSishing (datafiskeri via SMS) og mobil spyware. Disse nye trusselstyper udnytter populære funktioner som f.eks SMS og det betyder at alle mobiltelefoner er oplagte mål for mobile forbrydere. Derfor tilbyder vi nu en løsning, der går ind og stopper truslerne centralt – hos mobilteleselskaber.
Bo Engelbrechtsen, marketingchef for McAfee i Norden, i en pressemeddelelse til newz.dk.

McAfee Mobile Security Risk Management består af tre moduler, der kan købes samlet eller hver for sig: Det første er risikovurdering, der leverer information om det aktuelle trusselsbillede, så teleoperatører kan sikre deres system. Det andet modul er sikkerhedsprogrammer til selve telefonerne, som bl.a. skanner for, og bortfiltrerer uønsket indhold. Det sidste modul er til at restituere, så det er muligt for teleoperatører at rense kundernes mobiltelefoner på afstand.

unknown

Gratis cd’er til bloggere der vil anmelde musik

- Via Kenneth Thordal - , redigeret af ZOPTIKEREN

Den danske sangskriver og sanger Kenneth Thordal giver for tiden gratis udgaver af sit album Alt og ingenting til bloggere, som skriver om musik og kultur.

Betingelsen er, at bloggeren skriver om albummet på sin blog, og at der på bloggen af og til skrives om musik eller kultur i det hele taget.

Tilbudet gælder indtil albummet udkommer d. 26. februar 2007, eller han ikke har råd til at forære flere albummer væk.

unknown

Mange netbutikker overholder ikke lovgivningen

- Via e-handelsfonden - , redigeret af ZOPTIKEREN

E-handelsfonden har netop offentliggjort en undersøgelse af netbutikkernes lovlighed. Undersøgelser viser, at de danske netbutikker fortsat har problemer med at efterleve e-handelslovgivningen på centrale områder. Yderst kritisabelt, mener e-handelsfonden, som savner et medansvar fra netbutikkerne.

Undersøgelsen, der bygger på 181 tilfældigt udvalgte netbutikker, bygger på, hvorvidt netbutikken oplyser om persondatapolitikken samt om CVR-nummeret er tilgængeligt på hjemmesiden.

Undersøgelsen viser, at netbutikkerne stadig har svært ved at overholde lovgivningen vedrørende persondatapolitikken og tilsvarende tal fra undersøgelsen fra 2005 viser samme resultat, nemlig at netbutikkerne ikke forsøger at efterleve e-handelslovgivningen.

Bl.a. har kun 41,5 procent af de undersøgte netbutikker en persondatapolitik.

unknown

Microsoft udgiver ODF-oversætter til Word

- Via ZDNet |UK| - , redigeret af The-Lone-Gunman

For et år siden startede Microsoft udviklingen af et open source projekt, og det projekt er nu færdigt.

Projektet gik ud på at udarbejde et plug-in til Microsoft Office 2007, 2003 og XP der kan gemme filer i enten det åbne ODF dokumentformat eller Microsofts eget Office Open XML (OOXML) format.

Gruppen bag projektet går nu i gang med at lave plug-ins til at kunne konvertere Excel og Powerpoint filer. Disse forventes klar i slutningen af året.

Projektet findes på sourceforge og er udgivet under BSD-licensen.

unknown

Lad selv mobilen op og skån miljøet

- , redigeret af Acro

Motorola har genopfundet den dybe tallerken. Ved at kombinere en dynamo – dog i 12-volt version – med en cykel og et monteringsbeslag til styret, har de bragt den miljøvenlige mobillader til os alle.

Deres gadget blev præsenteret på CES 2007, men bliver nok ikke en stor succes på vores breddegrader, hvor regn og fugt vil plage enheden.