Sikkerhedseksperten “LMH”, som har udnævnt januar til at offentliggøre en Apple bug hver dag, skriver på sin blog at Apples scripting sprog, der er nemt at bruge til at automatisere ting med, har dårlig sikkerhed, hvorfor det nemt kan misbruges.
“Apple har gjort for meget ud af brugervenlighed og integration og for lidt på sikkerhedssiden” siger LMH.
Endvidere er der på bloggen eksempler på, hvordan man kan bruge Apple script til sende emails, med ILOVEYOU som eksempel, samt hvordan man kan downloade kode på maskinen. Der er også et eksempel på, hvordan man kan sende en besked til alle på sin ichat kontaktliste.
LMH mener, at Apple står i samme situation som Microsoft med deres Visual Basic Script (VBS) sprog, spørgsmålet er mere om OS X er interessant nok at angribe.