mboost-dp1

unknown

Fysikken bag julemanden, revisited

- Via NC State University - , redigeret af Pernicious

Der er tidligere blevet gjort forsøg på at forklare hvordan julemanden kan bære sig ad med at levere gaver til omkring 80 millioner husstande på en enkelt nat.

Resultaterne har hidtil påvist at julemanden ved hjælp af sine traditionelle metoder med kane og rensdyr bl.a. vil blive kvast mod kanens sider, med flere tusinde tons tryk.

I en artikel fra NC State University bliver en anden teori dog ført frem i lyset. Julemanden benytter sig simpelthen af højteknologi og avancerede fysiske begreber som ormehuller og nanorobotter til at få opgaven udført. Spændende – og underholdende – læsning!

unknown

På vej mod transparent elektronik

- Via PhysOrg.com - , redigeret af Acro

Forskere fra Northwestern University, USA, har ved at kombinere et organisk stof med indiumoxid fremstillet en gennemsigtig højt ydende transistor, der kan samles billigt på både glas og plastik.

Det er ikke første gang, der rapporteres om gennemsigtige transistorer, men det er første gang, disse også har en høj ydeevne.

Transistorne forventes f.eks. at kunne bruges sammen med forskellige displaytyper. En prototype af en skærm, der gør brug af transistorne, forventes præsenteret om et år til halvandet.

unknown

Dårlige hjemmesider er skidt for helbredet

- Via Computeractive - , redigeret af peter_m

De fleste har nok prøvet at blive frustreret over et besøg på en eller anden hjemmeside. Firmaet Rackspace Managed Hosting har fået lavet en undersøgelse af, hvad der skaber frustrationen, og hvilken effekt det har.

De fem største kilder til frustration er ikke helt overraskende, hjemmesider der loader langsomt, er forvirrende og har dårligt design, har mange popups, unødvendige reklamer og ikke er tilgængelig.

Frustrationen over dette kommer til udtryk i, hvad undersøgelsen kalder “Mouse Rage Syndrome”, hvor brugeren starter med øget hjertefrekvens og sved afgivelse, hvorefter brugeren starter med at bande og klikke mere på musen, for til slut at slå på/med musen.

Generelt gav dårlige hjemmesider øget stress, muskelspændinger, raserianfald og unormal hjerterytme.

unknown

Opfattes computerspil korrekt?

- Via Copenhagen eSport - , redigeret af Net_Srak

Computerspil er noget, de fleste har stiftet bekendtskab med. Computerspilsbranchen er ved at overhale filmindustrien inden om, men på trods af dette, er der stadig mange myter og fordomme forbundet med at bruge sin fritid på computerspil.

Men hvad skal der til for, at computerspil bliver en “legal” fritidsinteresse, og hvad skal der til for, at eSport bliver anerkendt?

Det har en af folkene, der er helt tæt på miljøet, lavet en artikel om. Rasmus J. Pedersen, “Aikmore” og manager for Copenhagen eSport, har prøvet at belyse hvilke forskelle, der spiller ind i folks opfattelse af computerspil.

unknown

CBS åbner nyt center for informationsteknologi

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Copenhagen Business School åbner i 2007 et nyt center, med fokus på anvendelsen af informationsteknologi.

Centret, der fysisk bliver placeret på Institut for Informatik på Frederiksberg, har til formål at foretage erhvervsrelateret forskning.

Center for Applied ICT, skal have tætte forbindelser med erhvervslivet og har foreløbigt firmaer som IBM, Microsoft og SAP som samarbejdspartnere.

Det her er en konstruktion som tillader os at fokusere 100 procent på at lave erhvervsrelateret forskning
fortæller Jan Damsgaard, Centerleder på Center for Applied ICT.

unknown

newz.dk ønsker glædelig jul

- Via ABC news - , redigeret af hmn

Endnu en gang er det blevet den 24. december og i den forbindelse ønsker redaktionen på newz.dk alle vore læsere en rigtig glædelig jul.

Vi håber det for jer bliver en fornøjelig aften med både god julemad og mange hårde pakker under træet.

Glædelig jul.

No Thumbnail

Salget af stationære computere på vej op

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Computer producenten Packard-Bell melder gode salgstal for fjerde kvartal af 2006. De forventer et salg der ligger 100% over de forgangne kvartaler, og ser det som en indikator for, at salget af stationære computere igen er på vej op.

Om det er et resultat af, at markedet for bærbare computere er ved at være mættet, eller om der er et skift på vej i kundernes behov vides endnu ikke.

Hvor mange computere Packard-Bell har solgt i de forgange kvartaler, og hvor mange de har solgt i fjerde kvartal, melder historien ikke noget om. Det er med andre ord ikke nogle konkrete salgstal at hente.

unknown

Danmark til salg for $165

- Via The Inquirer - , redigeret af Net_Srak

The Inquirer melder at AMD har sat prisen på deres AMD “Opteron 165 Denmark” til $165.

Processoren er en dual-core processor baseret på 90nm teknologi med følgende specifikationer, 2 x 1.8GHz kerner med 2 x 1MB L2 Cache og den benytter AMDs Socket 939. Det skulle være muligt at overclocke den til 2,8 GHz, hvor den stadig vil køre stabilt.

No Thumbnail

rsync til Windows

- Via ABC news - , redigeret af Net_Srak

Hvis du har hørt om rsync fra *nix verden og kunne du godt tænke dig at benytte funktionaliteten, men benytter Windows på din computer eller servere, skal du ikke ærgre dig længere.

Vi har fulgt udviklingen af cwrsync som er en kombination cygwin driveren, rsync og openSSH. Den er nu kommet i en ny version.

Du installerer en klient på de maskiner du ønsker at synkronisere fra, og en server (deamon) på de maskiner, du ønsker at synkronisere til. Ønsker du blot at synkronisere mellem to diske på en enkelt computer, behøver du kun at installere klienten.

Kommandoerne er præcis de samme som for rsync på *nix, så der er masser af hjælp og inspiration at hente på nettet.

unknown

eye-candy til dit desktop

- Via Yahoo - , redigeret af Net_Srak

Hvis du ikke kan vente på at få widgets i Windows Vista og ikke har en Mac, kan du jo bruge juledagene til at lege med de mange widgets, som Yahoo widgets har i deres gallery.

Installationen er lige til, tager 10 minutter, og giver dig adgang til mere end 1000 forskellige widgets.

Du kan vælge at have dine widgets på desktoppen eller på dit HUD (head up display). Hver widget kan individuelt konfigureres, således at du selv kan bestemme, hvilke der skal ligge hvor.