mboost-dp1

unknown

Grisoft opgraderer deres linux sikkerhedssoftware

- Via TechNewsWorld - , redigeret af Net_Srak

Det ultimative mål med 3. parts linux antivirussoftware, er at beskytte brugere mod proof-of-concept angreb”, siger Larry Bridwell, der er vice president for globale sikkerhedsstrategier hos Grisoft.

Med den nyeste version er produktet, er den også blevet tilgængelig for brugere af FreeBSD. Den nye version bringer også nye funktioner i forhold til ældre versioner til linux.

Selvom linux ikke er truet af virus og andet badware kan det sprede det videre til andre systemer som er truet”, siger Marcel Gagne, der arbejder som linux konsulent.

Den nye version kan anskaffes for US$28.95 pr. bruger og $530 for en email server version, som kan bruges for op til 50 samtidige forbindelser.

unknown

Terrorister truer den finansielle infrastruktur i USA

- Via Securityfocus.com - , redigeret af Net_Srak

En gruppe der angiveligt skulle have relationer med al Qaeda, truer den finansielle infrastruktur i USA med angreb i december, siger Department of Homeland Security. Truslen tages dog ikke seriøst af FS-ISAC, som holder deres trusselsniveau på laveste niveau.

DHS tillægger heller ikke truslen meget, da den side hvor truslen er offentliggjort, ikke er kendt for at være troværdig i den retning og det har ikke været muligt at få truslen bekræftet fra anden kilde.

De fleste sikkerhedseksperter er enige om, at selvom man har lavet “hvis nu” scenarier, der handler om elektroniske angreb, så er fysiske angreb stadig det der ville skade mest.

unknown

Fejl i OSX måske ikke så slem alligevel

- Via Securityfocus.com - , redigeret af Net_Srak

En programmør fra Apple har nu offentlig gjort en analyse, der bakker op om hans påstand om at den fejl som angiveligt skulle kunne give en ondsindet person adgang til systemet ude fra, ikke er så slem som påstået. Hullet blev offentlig gjort som et led i Month of Kernel Bugs (MoKB). Læs mere om fejlen her.

Ifølge Alastair Houghton, vil det blot give en kernel panic som ikke kan give adgang til systemet ude fra. Secunica har efterfølgende ændret deres rating på “hullet” til not critical fra highly critical. Andre sikkerhedsfirmaer har bibeholdt deres rating.

Manden bag Month of Kernel Bugs (MoKB), har givet udtryk for at Alastair Houghtons analyse kan vise sig at være korrekt. Dog påstår han at have fundet andre ting, som han måske vil udgive senere.

Analysen er angiveligt et resultat af en udveksling af mindre pæne kommentarer.

Microsoft

Sikkerhedsprogrammer til Vista en mangelvare

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

På trods af at Microsoft i går fejrede lanceringen af deres nye styresystem, Windows Vista, er der dog stadig et stykke vej før det bliver rigtig sikkert at bruge.

Sikkerhedssoftwarefirmaerne Symantec, TrendMicro og CA har nemlig ikke deres software klar til det nye operativsystem. Kun McAfee er klar med sine to produkter McAfee VirusScan Enterprise 8.5 og McAfee AntiSpyware Enterprise 8.5, som understøtter Windows Vista.

De øvrige producenter forventer dog at være klar i løbet af de kommende måneder, hvor Symantec som de første forventer at udsende en opdatering til AntiVirus Corporate Edition den 31. december.

”Den manglende sikkerhedssoftware kan være en barriere, der gør, at virksomhederne venter med at implementere systemet, til programmerne er klar”, siger Natalie Lambert, som er analytiker ved Forrester Research.

Dette strider imod Microsofts egne optimistiske planer for systemet, som de forventer vil blive udrullet dobbelt så hurtigt som Windows XP gjorde det i sin tid. Microsoft lancerer da også systemet som de hidtil sikreste styresystem, men opfordrer samtidig officielt alle sine kunder til at bruge en firewall, opdatere software og installere et antivirusprogram.

unknown

Sony sætter PS3-bagmand på sidelinien

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

Sony har netop omrokeret sin ledelse og i den forbindelse fjernet Ken Kutaragi fra sin rolle som daglig leder af Sony Computer Entertainment (SCE).

Kutaragi anses ellers som en af hovedkræfterne bag alle tre generationer af Playstation-familien.

Kutaragi bliver rent teknisk forfremmet til bestyrelsesformand og administrerende direktør for SCE, men fjernes altså fra den daglige ledelse af spil-afdelingen i en ellers kritisk periode. Sony har netop lanceret Playstation 3 i USA og Japan, mens salget først starter til marts i Europa.

Sony selv beskriver omrokeringen som en styrkelse af ledelsens sammensætning.

Stillingen som driftsdirektør overtages af Kazuo Hirai, som er en veteran i SCE’s amerikanske afdeling. I en 4 år gammel udtagelse erkærede selv samme mand spilkonsol-æraen for ovre.

Flere analytikere vurderer at dette er et klart skift i Sony’s strategi og prioriteringer. ”Udnævnelsen af Hirai kan være starten på et skifte fra hardware til software”, udtaler Yuta Sakurai, som er analytiker ved Nomura. Andre udtaler at Sony nu muligvis ser bedre muligheder i kun at fremstille spil.

Sony er gået med til en stor økonomisk risiko ved at investere i den nye Playstation 3, da produktionsomkostningerne er højere end salgsomkostningerne og de derfor vil komme til at tabe penge på konsollen i nogle år. Dette tab håber de dog på at kunne dække ved hjælp af selskabets evne til at producere populære spil.

En del tyder altså på at de for fremtiden vil satse på den sidste del af dette regnestykke – den del der sikrer en økonomisk gevinst.

unknown

Hvis programmeringsprog var kvinder

- Via Just-Humour.blogpot.com - , redigeret af rackbox

En blogger har sat sig for at oversætte programmeringssprog til noget de fleste mænd kan se og forstå forskellen på; kvinder.

Det er der kommet er humoristisk indlæg ud af på hans blog, hvor han blandt andet beskriver Assembler, Fortran, C og Java samt mange flere programmeringssprog.

unknown

De største sikkerhedstrusler i 2007

- Via McAfee - , redigeret af Acro

McAfee offentliggør i dag deres top ti over it-sikkerhedstrusler i 2007. Herunder ses listen (i tilfældig rækkefølge):[list=1][list]
[li]Mobiltelefoner bliver det store mål for virusangreb i takt med smartphone-markedets eksplosive vækst og den resulterende opkobling og synkronisering af mobilen med pc’er og andre it-enheder.[/li]
[li]Antallet af websites, der er skabt til tyveri af passwords, vil vokse. Det drejer sig f.eks. om falske adgangssider til populære onlinetjenester som f.eks. eBay.[/li]
[li]Mængden af spam – og i særdeleshed båndbreddeforbrugende billedspam – vil fortsat vokse.[/li]
[li]Populariteten af videodeling på nettet gør det oplagt for hackere at gå efter MPEG-filer som et våben til at sprede skadelige programmer.[/li]
[li]Adware bliver mainsteam. Potentielt Uønskede Programmer (PUPs) vil blive et almindeligt kommercielt værktøj.[/li]
[li]Identitetstyveri og datatab vil fortsat være højt på dagsordenen. Disse typer kriminalitet skyldes ofte sårbare informationssystemer, tyveri af computere og forsvundne sikkerhedskopier.[/li]
[li]Mængden af bots dvs. computerprogrammer, der udfører automatiserede opgaver, vil vokse.[/li]
[li]Parasitter eller vira, der ændrer eksisterende filer på en disk, vil gøre comeback.[/li]
[li]Antallet af rootkits på 32-bit platforme vil vokse, men muligheden for at beskytte mod dem vil også vokse.[/li]
[li]Sårbarheder i populære computerprogrammer vil fortsat skabe uro blandt andet på grund af det store sorte marked for køb og salg af sårbarhedsoplysninger og exploits.[/li]
[/list]McAfees forskerhold har desuden observeret en klar stigning i graden af professionalisme og organisering, når det gælder produktion af malware. I dag ser de hele udviklingshold, der skaber ondsindet software, laver tests og har et strømlinet salgs- og distributionsapparat. Sideløbende ses en stigning i mere sofistikerede teknikker. Endelig pakkes og krypteres truslerne, så de kan spredes lynhurtigt.

unknown

TV 2 Sputnik uden DRM

- Via TV 2 - , redigeret af Net_Srak

TV 2 har i dag lanceret en ny version af deres netbaserede tv-tjeneste Sputnik. Der er tale om en helt ny platform og denne gang uden DRM, og med understøttelse for brugere på Windows, Mac OS X og Linux.

Vil man prøve Sputnik, kan man i øjeblikket se den nystartede kanal TV 2 NEWS, som er gratis i december måned.

Man skal være opmærksom på at gammelt indhold stadigvæk kræver DRM.

CERN

Wired besøger CERN’s Large Hadron Collider

- Via Wired.com - , redigeret af peter_m

John Borland fra hjemmesiden Wired, har været på besøg hos CERN, det fælleseuropæiske center for partikelfysik, for at se på deres nye partikelaccelerator, Large Hadron Collider (LHC), der nærmer sig sin færdiggørelse. LHC er planlagt til at stå færdig november 2007.

Besøget er mundet ud i tre artikler, “Subatomic Inferno Under the Alps”, “Squarks, Bosons and Zinos, Oh My!”, “Physics Frontier Goes Euro” og en billedserie, “Inside the Large Hadron Collider”.

I artiklerne kommer man bl.a. ind på hvad forskerne forventer sig af den nye partikelaccelerator og hvilken effekt den har på forskningen i USA kontra EU.

No Thumbnail

EA: Sony langt under lovede lanceringstal

- Via Reuters - , redigeret af ZOPTIKEREN

Sony havde efter flere nedjusteringer endt med at love 400.000 PlayStation 3 konsoller til det amerikanske marked ved lanceringen.

Den administrerende direktør for Electronic Arts, der er verdens største spiludgiver, har på “Reuters Media Summit” udtalt, at de anslår salget at PlayStation 3 til kun at være på 200.000 konsoller.

Sony selv ønsker ikke at komme med oplysninger omkring antallet af solgte konsoller. Det styrker mistanken om at Sony ikke kom i nærheden af de lovede 400.000 konsoller til lanceringen.

Electronic Arts har derfor måtte nedjustere deres forventninger til salget af PS3 spil, og de forventer at Sony kun vil komme op på at have sendt 500.000 til 800.000 PS3 enheder på markedet inden årets udgang.