mboost-dp1

unknown

Medielicensbetaling ved internet på mere end 256 kbps

- Via Kulturministeriet - , redigeret af Pernicious

Selv om Brian Mikkelsen i august sagde han var villig til at overveje en minimums-hastighedsgrænse der ville afgøre om en bruger skal betale Medielicens eller ej, så har han tilsyneladende ikke hørt efter ITEK som foreslog “en meget hurtig ADSL-linie på den rigtige side af 1024 kbps”. Dette fremgår af Kulturministeriets netop udsendte ”Udkast til bekendtgørelse om licens” som siger følgende:

Stk. 2. Ved apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden, forstås”..
..”pc’ere eller andre enheder, der kan modtage og gengive billedprogrammer eller –tjenester, såfremt der samtidig via apparatet er adgang til internet, eller andet netværk, med en hastighed på 256 Kbit/s eller derover.
Dette kan undre, da den mindste hastighed som DR sender deres udsendelser ud i er 264 kbps.

Efter samtale med Tine Brøchner, som er en af de 2 der har behandlet medielicensen inden for kulturministeriet, kan nyhedsindsenderen oplyse at der bl.a. ikke er taget stilling til hvorledes man vil “beregne” linjekapacitet for personer, der ikke har licenspligtige apparater, men som har internet via fælles internetadgang i etageejendomme/kollegier og ligende. Dette er op til DR.

Der er høringsfrist den 8. december 2006.

unknown

Google Answers lukker

- , redigeret af ZOPTIKEREN , indsendt af Derfor

Googles første tjeneste, som ikke relaterede til søgemaskinen, lakker nu mod sine sidste dage. Google Answers har eksisteret i fire år, men har ikke på den tid opnået samme popularitet som konkurrenten, Yahoo Answers. Konsekvensen er, at Google nu har valgt at lukke ned for tjenesten.

Google Answers var en tjeneste, der gav brugerne lov til at stille spørgsmål for en lille sum penge, hvorefter spørgsmålene vil blive undersøgt og besvaret af eksperter.

Om lukningen udtaler en repræsentant for Google:

Google is a company fueled by innovation, which to us means trying lots of new things all the time — and sometimes it means reconsidering our goals for a product.

unknown

Det franske parlament vælger Linux

- Via News.com.com - , redigeret af rackbox

Det franske parlament dropper Microsoft Windows og skifter til Linux. Projektet med at skifte styresystem ud starter juni 2007. Samtidig vil parlamentet af andre nødvendige programmer bruge open source software.

Det anslås at 1154 franske workstations vil køre med Linux, OpenOffice.org, Mozilla Firefox, og en endnu ikke navngiven open source e-mail klient.

Google

YouTube på mobilen

- Via Yahoo News - , redigeret af rackbox

Google og det amerikanske teleselskab Verizon Wireless har nu indgået en aftale, som i fremtiden vil gøre det muligt at se videoer fra YouTube på mobilen. Aftalen vil også gøre det muligt at uploade videoer til YouTube med telefonen.

Tjenesten vil blive lanceret tidligt i december, under en i forvejen eksisterende service fra Verizon kaldet “V Cast service”. Den koster enten $3 om dagen eller $15 for en måned.

AMD

AMD’s QuadFX Platform og FX-70 Serie lanceret

- Via Hot Hardware - , redigeret af rackbox

AMD har torsdag lanceret deres nye QuadFX platform og FX-70 serie af processorer – tidligere kendt som 4×4. FX-70 serien af processorer udkommer i par og der er tre udgaver på markedet på henholdsvis 2,6, 2,8 og 3GHz med priser på tilsvarende 599$, 799$ og 999$.

AMDs nye hurtigste platform kan dog ikke følge med Intels Core 2 Extreme QX6700 quad-core chip, skriver Hot Hardware. Samtidigt nævnes det, at strømforbruget er nævneværdigt meget større end det tilsvarende system fra Intel. Derved skuffer QuadFX Platform og FX-70 Serien altså.

Extreme Tech har også en anmeldelse af QuadFX platformen.

No Thumbnail

Ny ultrapræcis måling af tiden

- Via New Scientist - Technology - , redigeret af rackbox

Konventionelle atomure har hidtil benyttet sig af at måle tics hver gang elektronerne i cæsiumioner oscillerer mellem energitilstandene i atomet og derefter oversætte dette til måling af tid. I moderne atomure vil man gerne benytte sig af strontiumioner, da elektronerne i disse skifter energitilstand oftere. Derved kan man fremstille et mere præcist ur. Hidtil har disse målinger dog været vanskeligere at foretage.

Jun Ye fra University of Colorado i Boulder har sammen med forskere fra NIST fremstillet et strontium-ur med samme præcission som det bedste cæsium-ur. Forskerne brugte lasere til at fremstille et ‘gitter’ af elektromagnetiske bølger hvori strontiumionerne holdtes fanget. Derefter sendte de en laserstråle på gitteret og fandt resonansfrekvensen der matchede de oscillerende strontiumioner. Resonansen af laseren kunne derefter findes og oversættes til en måling af tid. Eksperimentet er blevet udført før, men denne gang med en langt mindre fejlmargin på 1,8Hz.

At kende tiden præcist har fx relevans for præcisionen af GPS udstyr.

unknown

Microsoft taber markedsandele til Google

- Via ENT News - , redigeret af rackbox

Tre analysefirmaer har udgivet deres tal for brugen af søgemaskiner for oktober måned. Analyserne viser at Google er i fremgang og Microsoft taber markedsandele; det, også selvom de har satset en del på deres nye live koncept og derigennem deres live søgemaskine.

Således har Google en markedsandel på mellem 45,4 og 60,9 % afhængigt de individuelle analyseinstitutters målinger. Samtidigt indkasserede Microsoft kun skuffende 8,8 til 11,7 % af markedet og er et godt stykke efter Yahoo. Nielsen NetRatings har således regnet sig frem til at Microsoft har tabt 10 % af markedet over det sidste års tid.

No Thumbnail

TV 2 News: Send os din mobilfilm!

- Via Mobilsiden.dk - , redigeret af ZOPTIKEREN

TV 2 News, som lanceres i morgen d. 1. december, opfordrer nu den almindelige befolkning til at indsende videoklip taget med mobilen.

Videoklip fra mobiltelefoner skulle give mere øjeblikkelige billeder af situationer, som opleves af øjenvidner i stedet for kun at vente til en fotorapporter dukker op. Selvom kvaliteten ikke er på højde med traditionelle videoklip, så er holdningen: Hellere dårlige billeder end slet ingen.

unknown

SAIT og Samsung fremviser brændelscelleoplader

- Via DailyTech - , redigeret af rackbox

SAIT og Samsung SDI har fremvist verdens mindste brændselscelleoplader til mobile apparater. Opladeren er kun 5mm tyk, vejer 150 gram men kan dog kun levere end effekt på 2 watt.

Brændelscellen bruger methanol som brændsel og indeholder en indsats med methanol, som brugeren selv kan skifte. Opladeren har nu fungeret igennem 200 kontinuerlige opladninger og producenterne siger at produktet er tæt på at blive kommercielt.

Microsoft

Pcworld ser på dansk Vista Ultimate version

- , redigeret af Net_Srak

Pcworld.dk har modtaget Windows Vista Ultimate på dansk, installeret det og taget et lille kig på det.

Vista blev installeret på en Zepto 6615WD, hvilket tog 24 minutter. Efter installationen kunne Windows Update rapporterer om 2 nye opdateringer.

Det eneste der mangler at blive rettet på den version Pcworld har modtaget, for at den er klar til handlen til den 30. januar, er lidt tekst der enten skal slettes eller skrives om i dialogboksene.

Nogle billeder af styresystemet på dansk kan ses i kilden.