mboost-dp1

unknown

Ny beta af Red Hat’s Enterprise Linux 5

- Via Linux - , redigeret af Pernicious

Red Hat har nu sendt Red Hat Enterprise Linux 5 Beta 2 i luften, den endelige version forventes at blive lanceret først i 2007.

Siden sidste beta er der sket et par forbedringer der indebærer bedre virtualisering til servere og storage og en bedre måde at håndtere fejl på i systemet.

I den endelige version er der fokuseret meget på at gøre den nye version mere desktop venlig, det samme mål havde Novell også med deres Suse.

Linksys

FON tilbyder gratis routere i Danmark

- Via FON Blog - , redigeret af Net_Srak

FON har meddelt at det nu er muligt for alle danskere, samt svenskere og finnerne, at oprette sig som en Fonero og dermed få en gratis trådløse router.

FON netværket er et WiFi society, hvor alle tilmeldte deler en smule af deres båndbredde, for så tilgengæld at få adgang til alle andre FON hotspots i hele verden. Medlemmer i Fon netværket kaldes for Foneros.

FON har tidligere tilbudt routere til €5 stykket, men prøver altså nu med gratis routere.

Nyheden peger på et pdf dokument.

unknown

Microsoft leverer dokumentation igen

- Via Houston chronicle - , redigeret af Net_Srak

Microsoft havde til i dag, til at levere den manglende tekniske dokumentation til Europakommissionen, for at leve op til den afgørelse kommissionen afsagde i 2004. Den sagde at Microsoft skulle levere præcise og beskrivende dokumentation af deres systemer, for at øge interoperabiliteten med andet programmel og dermed konkurrencen.

Den frist nåede Microsoft, og har leveret nogle hundrede dokumenter på op mod 8500 sider i alt.

Microsoft har oven i bøden på de €497 mio. tidligere fået en ekstra bøde €280,5 mio. for snøleri.

unknown

Fujitsus tri-fold computer fremvist

- Via T3 - , redigeret af Net_Srak

Det er cirka et år siden man først hørte om Fujitsus tri-fold computer. T3.co.uk har nu haft fat i en af modellerne og det er der kommet en video og et par billeder ud af, som man kan se hvis man følger kilden.

Tri-fold computeren er stadig på konceptstadiet. Computeren kan bedst beskrives som en mellemting mellem en pda og en bærbar computer. Som navnet antyder, er den pakket sammen i tre dele for at minimere størrelsen, men samtidigt giver den mulighed for at benytte et almindeligt keyboard.

unknown

Telia Stofa blokerer også allofmp3.com

- Via ABC news - , redigeret af Pernicious

Telia Stofa følger i de tre andre store ISP’ers fodspor og blokerer nu også for adgangen til Allofmp3.com. Således har alle større danske ISP’er valgt at følge den afgørelse som fogedrettet afsagde imod Tele2.

Musikbranchen har dog ikke tænkt sig at stoppe her og proklamerer at kampen mod Allofmp3 fortsætter. IFPI arbejder på at få lukket Allofmp3 i Rusland, men klager over at det lille engagement fra russiske myndigheders side i sagen.

No Thumbnail

Microsoft stævner phishere

- Via Reuters - , redigeret af Net_Srak

Microsoft giver nu en håndsrækning til loven, når det gælder IT-kriminalitet. De har stævnet 129 phishere i Europa og mellemøsten.

Microsoft startede i marts 2006, Global Phising Enforcement Initiative, og dette initiativ har allerede vist sit værd, ved at få en phisher dømt i Tyrkiet til 2½ års fængsel.

unknown

IT-universitet oplever fald i popularitet

- Via Computerworld DK - , redigeret af Net_Srak

I den seneste opgørelse af ansøgere ved IT-universitet i København, er antallet af ansøgere i forhold til sidste år næsten halveret. Man har oplevet et fald fra 221 ansøgere sidste år til 124 i år.

Universitetet har ikke nogen entydig forklaring på den store tilbagegang. Universitetets rektor, Mads Tofte, afviser dog at der er tale om en krise, men har ingen forklaring på det voldsomme dyk i ansøgninger.

unknown

Flere iPhone rygter

- Via CNN - , redigeret af Net_Srak

Der har længe gået rygter om en såkaldt hybrid model mellem en mobiltelefon og en iPod. Vi har tidligere set et lettere mislykket forsøg ved Motorolas ROKR, som aldrig helt slog igennem. En af grundende var den begrænsede plads til 100 sange.

Rygterne siger, at Hon Hai Precision Industry Co. Ltd. fra Taiwan, er begyndt at bygge iPhones og at de skulle være klar til fremvisning ved Apples årlige messe i januar, hvor funktionsdygtige modeller skulle optræde.

Et af de store spørgsmål er, hvordan den nye iPhone så kommer til at se ud. Den amerikanske teknologianalytiker, Shaw Wu, mener at den kommer til at være enkel og bære præg af iPods design, formentlig et design i stil med en iPod Nano. Wu fortæller, at mobilmarkedet er yderst attraktivt og at der er mange penge at hente. 1 % af markedet med iPhones til 200$ (~1150kr.) ville give en ekstra omsætning på 2 milliarder dollars til Apple.

unknown

TDC og CyberCity lukker også for allofmp3.com

- Via Computerworld DK - , redigeret af ZOPTIKEREN

TDC og Cybercity er gået i fodsporerne på Tele2 og har lukket for adgangen til allofmp3.com. Begge blokeringerne er sket efter at de blev kontaktet IFPI.

Per Rasmussen, onlinedirektør i TDC, udtaler til computerworld.dk.

Vi har modtaget en henvendelse fra IFPI, der er baseret på det samme grundlag som i Tele2-sagen, så intet tyder på, at en efterfølgende fogedretssag mod os vil få et andet udfald end sagen mod Tele2. Derfor blokerer vi for vores kunders adgang til webstedet Allofmp3.com

Cybercitys beslutning om blokering af allofmp3.com faldt efter at IFPI havde informeret om, at de er klar til at føre fogedretsager mod alle ISP’er i Danmark for at få lukket adgangen til hjemmesiden.

Begge blokerer for forbindelsen på samme måde som Tele2 blokerer på.

No Thumbnail

Samsung med verdens tyndeste mobiltelefonskærm

- Via Samsung - , redigeret af Pernicious

Verdens største producent af TFT LCD’er, Samsung, har annonceret en nye tynd LCD til mobiltelefoner på kun 0,82mm. Den er således ikke tykkere end et kreditkort og er nu verdens tyndeste. Panelet som Samsung kalder i-Lens er integreret med et beskyttende lag, der skal gøre skærmen mere modstandsdygtig, samtidigt kan mobiltelefonproducenterne gøre telefonerne op mod 2,4mm tyndere ift. konventionelt opbyggede mobiltelefoner.

Skærmen kommer i to versioner. En på 2,1″ og en på 2,2″. De har qVGA (240 x 320 pixel) opløsning, tilbyder en lysstyrke på 300cd/m² og en 500:1 kontrastratio.