mboost-dp1

unknown

Tele2 lukker forbindelse til AllOfMP3 permanent

- Via EB - , redigeret af ZOPTIKEREN

Tele2 har efter ca. en måneds overvejelse valgt at acceptere Fogedrettens beslutning om at lukke permanent for forbindelse til den russiske musiktjeneste AllOfMP3.

Fogedretten beslutning faldt den 25. oktober i år hvor Tele2 valgte at lukke midlertidigt for forbindelsen til AllOfMP3, men har i dag valgt at forbindelsen ikke skal genoprettes.

Der har været stor debat om hvorvidt adgangen til AllOfMP3 skal lukkes, da landet tjenesten udbydes fra, ikke finder den ulovlig.

Om flere sager mod andre danske ISP’er følger vil tiden vise.

No Thumbnail

Masser af Wii konsoller til lanceringen i USA

- Via News.com.com - , redigeret af Pernicious , indsendt af Derfor

Nintendos Wii er blevet lanceret i USA, ved en en større happening der foregik hos Toys’R’Us på Times Square i New York.

Der stod ca. 3.000 menesker i kø for at få fat i en Wii konsol, det vakte derfor stor begejstring i køen, da direktøren for Nintendo i USA, Reginald Fils-Aime, trådte frem og annoncerede, at der var 4.000 Wii konsoller på lager i butikken.

Modsat Sony der har store problemer med at levere nok PlayStation 3 konsoller, har Nintendo langt flere konsoller at sælge af. Dette kunne også mærkes på humøret i den lange kø, hvor alle tog oplevelsen i god ro og orden, da alle regnede med at kunne få en Wii med hjem.

På trods af 5-10 gange så mange Wii konsoller til rådighed ved lanceringen, i forhold til Sonys PlayStation 3, melder de fleste butikker nu om udsolgte varelagre.

unknown

Debitel er sat til salg

- Via Berlingske Business - , redigeret af Net_Srak

Ejeren af Debitel, kapitalfonden Permira, har sat den danske del af Debitel til salg, hvilket Debitel bekræfter. Det er også muligt, at andre Debitel selskaber uden for Tyskland sættes til salg, da det forventes at Permira vil fokusere på Tyskland.

Salget af Debitel kan være afsluttet allerede i første kvartal af 2007. Debitel oplyser ikke nogen pris, men det forventes at prisen vil blive presset op, da der er flere interessenter.

Selvom man ikke er meget for at snakke om eventuelle købere, ved man at Telenor, Telia, en kapitalfond og to andre interessenter, har fået adgang til at kigge i Debitels regnskaber.

Telia anses som et godt bud, da de mangler et lavprisselskab, på samme måde som TDC har Telmore og Sonofon har CBB Mobil.

unknown

Microsofts aftale med Novell bekæmpes med GPLv3

- Via The Register - , redigeret af Net_Srak

Der har været stor ballade omkring Microsofts aftale med Novell. Aftalen ses som en måde at legitimere bl.a. Ballmers udtalelse om, at alle Linux brugere skylder Microsoft betaling, for brug af deres Intellectual Property.

Eben Moglen, der er advokat for Free Software Foundation, taler om en ændring af GPLv3, der vil kræve at hvis man giver et patent til en distributør af koden, så dækker løftet også alle andre distributører.

Eben Moglen anbefaler Microsoft at trække sig ud af aftalen, før GPLv3 kommer i brug, da aftalen ellers vil virke som en hvidvask af Microsofts softwarepatenter.

No Thumbnail

Microsofts Xbox 360 giver overskud

- Via X-bit labs - , redigeret af Net_Srak

Microsoft tjener allerede nu penge på hver solgt Xbox 360 konsol, det viser undersøgelse fra iSuppli. Således skulle det være lykkedes Microsoft, at nedsætte produktionsomkostningerne med 40%, hvilket betyder at en maskine koster omkring 323 dollars at producere.

Detailhandelsprisen ligger på 399 dollars. Det betyder dog ikke at konsolforretningen er nogen overskudsforretning endnu, da Microsoft har brugt store summer på produktudvikling og på at komme ind på konsolmarkedet.

En undersøgelse fra iSuppli viser samtidigt, at den nye Playstation 3 (PS3) koster op mod 840 dollars at producere og at Sony sælger konsollerne med et tab på op mod 300 dollars pr. konsol.

No Thumbnail

Jakob Stegelmann får computerspilpris

- Via DR online - , redigeret af Net_Srak

Som den første nogensinde fik DRs Jakob Stegelmann, vært på Troldspejlet, i weekenden overrakt den nye nordiske computerspilpris; ‘Nordic Game’-prisen.

Det skete på den såkaldte D3Expo-messe (Danish Electronic Entertainment Expo) i Øksnehallen i København, og tilmed blev Jakob Stegelmann stillet i udsigt, at prisen næste år bliver opkaldt efter ham.

“Uden Stegelmann ingen spildækning i dansk nationalt tv, så enkelt kan det sige. Med sin evigt brændende kærlighed til og interesse for nye subkulturer og medier samt en eminent evne til at bruge ’Troldspejlet’ og videreformidle den til både store og små seere, fremstår Stegelmann i dag som en af meget få visionære danskere inden for tv-mediet, der har forstået spilfænomenets reelle betydning for underholdningskulturen,” lyder begrundelsen for valget.

unknown

Verdenshistoriens 10 største nørder

- Via CNET UK Crave - , redigeret af Net_Srak

Det anerkendte IT-medie CNET, har udarbejdet en udmærket top10-liste over verdens største nørder, der på en eller anden måde har haft indflydelse på vores dagligdag. På listen finder man naturligvis Bill Gates, dog overgået af 3 andre åbenbart mere nørdede personer end ham. Det er værd at lægge mærke til, at listen er 100% domineret af mænd.

Blandt de 10 personer, finder man eks. Charles Babbage, der blandt andet er berygtet for at bage sig selv i en ovn, for at se hvad der ville ske; og Diogenes som var kendt for at leve i en tønde.

Microsoft

Officielle Windows Vista opgraderingspriser

- , redigeret af Net_Srak

Nis Bank Lorenzen, der er Microsofts divisionschef for Windows i Danmark, har i PC Worlds “Vista-bloggen”, fortalt om de danske priser for Windows Vista.

De vejledende priser på danske Windows Vista opgraderinger i retail pakker bliver:

Windows Vista Home Basic: 1.099 kroner.
Windows Vista Home Premium: 1.849 kroner.
Windows Vista Business: 2.299 kroner.
Windows Vista Ultimate: 2.999 kroner.

Disse priser er vejledende opgraderingspriser fra Windows XP.

Køber man en ny maskine med Windows Vista leveres den normalt som en såkaldt OEM version fra forhandleren.

Premium- og Ultimate-versionerne er helt nye som retailpakker og har derfor ikke rigtigt noget, man kan sammenligne med før. Business er afløseren for Windows XP Professional.

Produkterne leveres ikke før i slutningen af januar, men kan allerede nu bestilles fra Microsoft distributører.


Det bliver altså med andre ord den store pengepung man skal have frem, hvis man ønsker Ultimate versionen. Et umiddelbart gæt vil være, at Windows Vista Home Premium, er nok for de fleste private.

unknown

Hotmail opgraderer til 1GB

- Via Techtree.com India - , redigeret af The-Lone-Gunman , indsendt af mwahlgreen

Microsoft er gået i gang med en global opgradering af deres Hotmail-brugere, så de nu får en 1 GB postkasse, i stedet for den gamle på 250 MB.

Opgraderingen gælder dermed for samtlige 260 mio. Hotmail-brugere, og startede den 7. november i Asien.

Microsofts næste generation af webmail,
Windows Live Mail, er i øjeblikket i betastadiet og giver brugerne en postkasse på 2 GB.

I forhold til sine konkurenter er Hotmail lidt sent ude, da både Gmail og Yahoo længe har tilbudt gratis emailkonti med +1 GB plads.

unknown

Google, Yahoo og Microsoft i samarbejde

- , redigeret af The-Lone-Gunman , indsendt af Derfor

Yahoo, Google og Microsoft er blevet enige om at bruge Googles Sitemap Protocol, som man sammen vil udvikle på fremover. Den XML-baserede protokol, er en åben standard under “Attribution-ShareAlike Creative Commons License”, og bruges til af webmastere der vil sikre, at indholdet af deres hjemmesider indekseres korrekt, når søgemaskinerne besøger deres sider.

Yahoo vil starte med at benytte protokollen i løbet af denne uge, mens Microsoft vil skifte i løbet af 2007. Alle tre firmaer, opfordrer andre søgemaskiner til at bruge Sitemap Protocol.