mboost-dp1

unknown

DRM fra Apple og Microsoft brudt

- , redigeret af Net_Srak

I første omgang var det Microsofts DRM beskyttelse, der blev brudt med programmet FairUse4WM. Nu er turen kommet til DRM-beskyttelsen i iTunes Music Store v6, med programmet myTunes. Der er her ikke tale om DVD Jons gamle myTunes program.

Begge programmer benytter nogenlunde samme princip, med at tage eksisterende licenser og derefter, lave en kopi af filen. DRM-beskyttelsen vil altså ikke blive fjernet, med mindre man ejer en licens til filen. Sammenlignet med FairUse4WM, er myTunes noget besværlig at bruge, da den bl.a. fjerner DRM-beskyttelsen i real-tid, dvs. i samme tempo det tager at høre et nummer.

Microsoft har lavet en patch der lukker hullet. En patch, som allerede nu er blevet brudt.

unknown

Samsung præsenterer 4G mobiltelefoni

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

Hvis man skal tro Samsung, så får efterfølgeren til 3G mobil-nettet, hastigheder på op mod 1Gbit når man står stille, og 100 Mbit når man er i bevægelse.

Samsung demonstrerer teknologien, på Samsung 4G forum, der afholdes på Jeju øen i Sydkorea. Demonstrationen vil ske ved at hente 32 HDTV tv-kanaler, samtidigt med at man bruger videotelefoni og er på internettet.

Japans største teleselskab for mobiltelefoni, NTT DoCoMo, regner med at have et 4G net klar i 2010.

unknown

Apple’s iMac ikke med Conroe proccesor?

- Via AppleInsider - , redigeret af Net_Srak

Ifølge kilder tæt på Apple, vil Apples nye iMac, som skulle komme her i september, ikke som forventet komme med Intels Core Duo 2(Conroe) processor.

I stedet for vil man gå efter Merom processoren, fordi den har et bedre strøm/ydelsesforhold. Dette resulterer i en lavere varmeudvikling, hvilket er passende for en iMac, da den er væsentligt mere kompakt end en almindelig Mac.

Merom er Intels Core 2 Duo processor tiltænkt bærbare computere.

Microsoft

Windows Vista RC1 udgivet

- Via BetaNews - , redigeret af Net_Srak

Fredag aften blev Release Candidate 1 udgivet via Microsoft Connect til testere, dette kun få dage efter pre RC1 blev frigivet.

Paul Thurrott anmelder kort RC1, og fortæller om væsentlige ændringer på alle punkter, og er nu ikke længere pessimistisk over for Vista som han var ved Beta 2.

RC1 har build nummer 5600 og vil være tilgængelig på MSDN og Technet inden for en uge.

unknown

Pretec lancerer 8GB SD kort

- Via TheReg - , redigeret af Net_Srak

Pretec har på årets IFA messe fremvist et 8GB SD kort, annonceret som ”the highest capacity SD card in the universe”. Kortet er baseret på version 2.0 af SD kort specifikationen – SDHC.

Kortet er et 133X SD kort og præsterer hastigheder optil 20MB/s. Kortet er formateret med FAT32 filsystemet og kan derfor ikke bruges i enheder, der understøtter den gamle SD 1.1 spec.

Kortet sælges for $299, men bliver sat i masseproduktion i fjerde kvartal i år og dermed skulle prisen falde.

unknown

iTunes med film downloads

- Via BusinessWeek - , redigeret af peter_m

Apples meget succesfulde online musikbutik iTunes har de seneste par år været gode til at indføre nye ting til butikken så som tv serier og musikvideoer.

Der gik nogle rygter om, at de også ville til at sælge film, og disse rygter ser nu ud til at gå i opfyldelse, det vil om 2 uger være muligt at downloade Disneyfilm fra iTunes.

unknown

Langsomt internet betyder ingen medielicens?

- , redigeret af Net_Srak

Kulturminister Brian Mikkelsen vil nu tage et ekstra kig på, om virksomheder og private med langsom internetopkobling nu også skal betale medielicens, da de alligevel ikke kan modtage TV/radio over nettet.

Kulturministeriet påpeger, at man er i gang med at undersøge muligheden, for en eventuel minimumsgrænse for hastighed før man skal til at betale medielicens.

unknown

Første bundkort med SiS662 chipsæt

- Via VR-ZONE - , redigeret af Net_Srak

SiS har nu opgraderet deres chipsæt, så det understøtter den nye processorarkitektur Core 2 duo fra Intel, det nye chipsæt går under navnet SiS662.

DFI har ud fra dette som de første, lanceret et bundkort baseret på SiS662, sammen med en SiS966 Southbridge. Bundkortets ydelse begrænses af chipsættet, da det kun understøtter single channel hukommelse, så dette kan blive en flaskehals for resten af system.

unknown

10 myter om Gaming

- Via ExtremeTech - , redigeret af peter_m

ExtremeTech har lavet en liste over, hvad de mener er de 10 største myter om spil. Myterne er som følger:

– The PlayStation 3 will Fail
– PC Games are Doomed
– You Need a $500 Graphics Card
– Console Games are for Twitch Gamers
– Handheld Games are for Kids
– Console Games are Too Simple
– PC Games are Too Complicated
– PC Copy Protection is Too Onerous
– Games are Too Violent
– I’m Embarrassed About Gaming

No Thumbnail

Dyt, hvis Pluto er en planet

- Via Berlingske - , redigeret af Net_Srak

Siden Pluto blev degraderet den 26. august, er der rejst flere protester fra folk over hele verdenen. Sidst Pluto fik så meget opmærksomhed var i 1930, hvor den blev erklæret en ægte planet, mens den i dag må tage til takke med betegnelsen “dværgplanet”.

Via internettet kæmper mange for at bevare Pluto som den 9. og yderste planet i solsystemet. Eksempelvis er Janis Robinson, med hjemmesiden Craigslist.com, begyndt at sælge T-shirts for 25 dollars med teksten: “Pluto er en planet”. Bloggeren Chris Spurgeon er et andet eksempel, idet han har solgt stickers til biler med teksten “Dyt, hvis Pluto er en planet” for 4 dollars. Pengene vil gå til Planetary Society, der har sat spørgsmålstegn ved rigtigheden af påstanden, at solsystemet kun indeholde 8 planeter.

Derudover findes der et utal af regulære og knap så aktivistiske internetbutikker, der har påført mange af deres produkter Pluto-motiver.