De nordiske lande, Sverige, Norge og Danmark, har tidligere på året rettet henvendelse til Apple, da de mener at deres iTunes service ikke overholder de respektive landes lovgivning. Det er specielt det forhold, at musik købt hos iTunes, kun kan afspilles på Apples produkter.
Apple er nu kommet med et svar, hvor de nægter at ændre på deres betingelser. Forbrugerombudsmændene fra Sverige, Norge og Danmark, mødes derfor den 24. til 25. august i Reykjavik, for at diskutere hvilke skridt man nu vil tage i sagen.
En af de vigtigste ting der skal tages stilling til, er om landene vil køre en evt. retssag sammen eller hver for sig.