mboost-dp1

unknown

Nye Opteron processorer fra AMD

- Via News.com.com - , redigeret af ZOPTIKEREN

AMD har lanceret hvad de selv betegner som deres næste generation af Opteron processorer, kaldet revision F. Dette sker bl.a. som modsvar til Intels nye “Woodcrest” Xeon processorer.

De nye serier af Opteron processorer hedder nu 1200, 2200 og 8200, som er beregnet til henholdsvis single, dual og multi CPU servere.

1200 serien bruger den eksisterende AM2 sokkel, hvor 2200 og 8200 serien kommer til AMD’s nye sokkel F. Denne nye sokkel har 1.207 forbindelsespunkter, mod tidligere 940, hvilket fremtidssikrer den så den også kan føde data til Opterons med 4 kerner, når disse en gang kommer.

Forskellen på revision F Opterons kontra de gamle, er ikke så store, selvom AMD betegner dem som næste generation. Eneste nyt er understøttelsen af AMD’s virtualiseringsteknologi og DDR2 RAM.

unknown

Apple: Vi ejer ordet “pod”

- Via News.com.com - , redigeret af Net_Srak

Apple, der producerer iPods, har bestemt sig for at sende trusselsbreve til mindst to firmaer, der bruger ordet “pod” i deres produktnavne.

Mach5products.com fik det ene brev. De sælger et produkt, der kan hente data fra arkadespil og salgsautomater, med navnet Profit Pod. Modtageren af det andet brev var TightPod, som producerer tasker til bærbare.

Apple har ikke ønsket at kommentere sagen.

unknown

LSD på Microsoft lønningsliste

- Via eWeek - , redigeret af Net_Srak

4 polske IT-folk, der tilsammen udgør gruppen LSD, opdagede i 2003 den sikkerhedsbrist, der senere blev brugt af Blaster ormen.

Denne opdagelse har ført til, at gruppen nu er blevet en del af et internationalt hold på tyve kendte IT-folk, der får udleveret den komplette kildekode til Vista, og i øvrigt frie hænder til deres undersøgelse for eventuelle fejl og sikkerhedsbrister.

Derudover har Microsoft også indgået samarbejde med forskellige andre IT-sikkerhedsfirmaer, der skal teste sikkerheden i Vista.

No Thumbnail

NASA mister Apollo 11 optagelser

- Via Reuters - , redigeret af ZOPTIKEREN

Den originale version af optagelserne af Niel Armstrongs månevandring er blevet væk. Der er tale om de oprindelige analoge magnetiske bånd, som er forsvundet fra arkiverne i Goddard Space Center i Maryland, hvor de har været opbevaret siden 1984.
Optagelserne er af betydeligt bedre kvalitet end dem, der blev vist verden over, og som mere end 600 millioner mennesker overværede i juli 1969. De originale bånd ville derfor kunne dementere myten om, at månelandingen var et fupnummer, optaget i et studie i Hollywood.

NASA arbejder ud fra, at båndene stadig eksisterer, og arbejder på højtryk for at finde dem. Men tiden er knap, for Goddard Space Center står overfor lukning, og det er det eneste sted, der er teknologi til at afspille båndene. Samtidig kan indholdet på de magnetiske bånd gå tabt, hvis ikke de bliver fundet og digitaliseret.

No Thumbnail

Piratpartiet tilbyder anonymt internet

- Via Piratpartiet - , redigeret af ZOPTIKEREN

Det svenske Piratparti, har lanceret hvad de betegner som verdens første kommercielle darknettjeneste, Relakks. Det specielle ved et såkaldt darknet, er at den gør brugeren fuldstændig anonym ude på nettet, da alt trafik går via Relakks’ forbindelser og ikke en egen IP-adresse.

Tjenesten der koster €5 om måneden eller €50 om året, adskiller sig fra andre darknettjeneste, ved at levere masser af båndbredde. Relakks pointerer at den båndbredde man har ved sin egen internetudbydder, ikke vil blive forringet ved at bruge deres tjeneste. Har man eksempelvis en 100 mbit forbindelse, vil man også kunne bruge 100 mbit via Relakks.

Alt trafik i mellem Relakks og kunden, krypteres via 128 bit kryptering. For at kunne bruge sit internet krypteret, kræver det derfor at man altid har sin PPTP klient kørende.

unknown

Vand lammer TDC SMS

- Via TV 2 Nyhederne - , redigeret af ZOPTIKEREN

TDC’s SMS service er blevet lammet af en vandskade, formentligt forårsaget at regnvejr. Vandskaden ramte en central i Albertslund, hvilket har medført at TDC’s SMS net ikke har virket i det meste af landet siden klokken 01.30.

Der er stadigt problemer med at sende SMS, men TDC håber på at kunne løse fejlen i løbet af formiddagen. Nuværende status kan ses her.

unknown

Dell tilbagekalder 4,1 millioner batterier

- Via DigiTimes - , redigeret af Pernicious

Dell har valgt at tilbagekalde 4,1 million batterier brugt i deres bærbare computere, da de i sjældne tilfælde kan overophede og udgøre en brandfare. Batterierne er solgt i perioden 1. april 2004 til 18. juli 2006.

Der er tale om batterier brugt i en række af Dells bærbare modeller:

Dell Latitude D410, D500, D505, D510, D520, D600, D610, D620, D800, D810; Inspiron 6000, 8500, 8600, 9100, 9200, 9300, 500m, 510m, 600m, 6400, E1505, 700m, 710m, 9400, E1705; Dell Precision M20, M60, M70, M90 samt XPS, XPS Gen2, XPS M170 og XPS M1710.

Lige som sidste gang, har Dell oprettet en hjemmeside, hvor man kan finde flere oplysninger om batterierne og finde ud af om man selv er ramt.

Opdatering: Ifølge pcworld.dk skal 30.000 danske batterier skiftes.

unknown

Radeon X1950XT udgivelse er skubbet

- Via The Inquirer - , redigeret af Net_Srak

Det var meningen at AMD/ATI ville frigive Radeon X1950XT kortet, den 23. august ved en spilmesse i Leipzig.

AMD/ATI har stadigt mange kort i X1900 serien og produktionen går strygende. På grund af det gode salg af serien, ønsker man ikke at introducere et nyt kort for hurtigt, da dette vil medføre en reduktion i prisen af de eksisterende produkter. Den nye frigivelsesdato for Radeon X1950XT er den 14. september.

unknown

Intel grafikkort i 2007?

- Via The Inquirer - , redigeret af Net_Srak

Ifølge hjemmesiden The Inquirer, ser det ud til at Intel vil udgive egentlige grafikprocesorer (ikke chipset integrerede) i 2007. Intel arbejder med en GPU der er baseret på PowerVR-teknologi, som Intel har licenseret fra Imagination Technologies.

PowerVR har gennem tiderne udviklet grafikchips, der mest har været kendt under Kyro serien. Kendetegnene ved disse chips, var at de brugte “Tile Based Deferred Rendering”. I dag er PowerVR meget brugt i håndholdte enheder.

unknown

Pensionist verdenskendt via YouTube

- Via News.com.com - , redigeret af Acro

I 1968 udtalte Andy Warhol de berømte ord “In the future, everyone will be world-famous for 15 minutes” og med YouTube på nettet ser det ud til at blive virkelighed.

En 79-årig pensionist med aliaset geriatric1927 lavede en lille video på 2 minutter (“first try”) af sig selv og uploadede den til YouTube. Videoen blev udvalgt til at komme på forsiden, hvilket betød, at over 600.000 har set den. Der er i dag 6.500 brugere, som abonnerer på mandens videoer, og ifølge ham selv har han modtaget over 4.700 e-mails på baggrund af videoen.

Sidste måned fortalte YouTube, at 100 millioner videoer bliver set dagligt på siden.