mboost-dp1

No Thumbnail

Segway lancerer nye scootere

- Via PhysOrg.com - , redigeret af Acro

Segway lancerede mandag anden generation af Segway ‘scootere’. Den nye generation har fået et mere futuristisk design, har en trådløs betjening og benytter sig af en teknologi kaldet leansteer. Denne teknologi lader scooteren styres ved, at føreren læner sin krop til siderne.

Der kommer to nye scootere på markedet: i2 og x2, der koster henholdsvis 4.995 dollars og 5.495 dollars. i2 er beregnet til bykørsel og x2 til terrænkørsel. Begge kører på Li-Ion batterier og i2’eren kan køre 39 km på en opladning, mens x2 kan køre 19 km. Topfarten er 20 km/t for begge maskiner.

unknown

At google eller ikke at google

- Via VNU-net - , redigeret af Acro

For en måneds tid siden beskrev vi, at de to engelske ordbøger Oxford English Dictionary og Merriam-Webster havde valgt at inkludere ‘google’ som et verbum i deres ordbøger.

Det, mener Google selv, er ikke en god ide, og har sendt breve ud til medier om at stoppe med at bruge udsagnsordet ‘google’. Det sker efter sigende for at beskytte firmaets varemærke og forhindre ‘google’ i at blive et almindeligt udtryk for alle slags søgninger.

unknown

Bærbare med problemer

- , redigeret af ZOPTIKEREN

Gartner har lavet en undersøgelse, der ser på hvor robuste computere er i dag. Bærbare computere klarer sig ikke så godt, da 15 % kræver reparation inden for et år. Set over fire år kræver 22 % en reparation.

Ikke overraskende er det de mekaniske dele som harddisk, hængsler og låse der giver problemer, men også bundkortet er en af de store syndere, da al elektronik efterhånden er integreret her. Skærmen er til gengæld faldet fra, at være en af de mest fejlramte enheder, til at være en af de mest stabile.

Generelt set er stabiliteten dog stigende, men tallene er ikke helt præcise, da flere producenter ikke ønsker at oplyse deres fejlprocenter.

unknown

Sony Blu-ray drev kan ikke afspille film

- Via Heise - , redigeret af Pernicious

Sonys nyligt lancerede Blu-ray drev til computere, kan ikke afspille Blu-ray film. Dette kan være lidt overraskende, da Sony netop er den største forkæmper for Blu-ray formatet.

Grunden til de manglende egenskaber, skyldes at drevet blev lavet før teknikken til kopibeskyttelse var klar. Sonys Blu-ray drev kan derfor ikke afspille film der er kopibeskyttede.

Nyheden er på tysk.

unknown

Spiludvikling til Xbox 360 for alle

- Via Gamasutra - , redigeret af Net_Srak

Microsoft vil den 30. august, udsende en beta version af XNA Game Studio Express, som er et nyt udviklingsværktøj til spiludvikling på PC og Xbox 360. Dette vil være en gratis version for alle, og giver mulighed for at lave spil i stil med dem der eksempelvis ses på Xbox Live Arcade (Bejewelled 2, Zuma, Cloning Clyde, Marble Blast Ultra osv.).

For at kunne teste og køre sine spil, kræves der dog et årligt gebyr på 99$ (ca. 600 kr.). Dette skulle gøre det muligt for hobbyister, studerende og mindre udviklere at få adgang til konsoludvikling. På denne måde kan spil også testes relativt billigt, før der satses stort på en produktion af dem. Den endelige version af det gratis XNA Game Studio Express, forventes frigivet mod årets slutning.

No Thumbnail

Salg af Geforce 7900 GS direkte til private

- Via X-bit labs - , redigeret af Net_Srak

Nvidia planlægger nu at sælge Geforce 7900 GS til andre end computerproducenterne, hvilket vil sige at kortet kan købes direkte af privatpersoner.

Prisen for kortet vil komme til at ligge mellem $179 og $199. Grunden til at 7900 GS nu bliver tilgængelig i løssalg, er forventet øget konkurrence når AMD/ATI sender deres Radeon X1650XT på gaden.

unknown

Nye ADSL-priser fra TDC

- Via TDC - , redigeret af ZOPTIKEREN

TDC har i dag annonceret at de pr. 28. august ændrer hastigheder og priser på deres bredbåndsprodukter. Det kan fx nævnes, at alle 1Mbps forbindelser beholder samme pris, men fordobles til 2Mbit download.

4Mbps forbindelsen falder til 474 kr. pr. måned og bliver nu flat-rate hvor der pt. er forbrugsafregning på.

8Mbps forbindelsen falder til 699kroner. Inkluderede megabyte i prisen hæves til 20.480 og forbrugsloftet sænkes til 899kr.

No Thumbnail

BenQ frigiver to fjernsyn med fuld HD opløsning

- Via DigiTimes - , redigeret af Net_Srak

Hvor næsten alle LCD fjernsyn i dag kan håndtere 720p HDTV (1280*720), er der ikke mange der kan håndtere den højeste opløsning, hvis de kan er de normalt væsentligt dyrere.

BenQ har af denne grund frigivet to fjernsyn i Taiwan, PH4281 og VH3745, der begge kan vise fuld HD opløsning. Det vil sige en opløsning der hedder 1920*1080p, med en sådan opløsning er man nu klar til alle HD formaterne.

PH4281 og VH3745 er henholdsvis en 42″ og 37″ model. PH4281 får i Taiwan en pris, der svarer til knap 14.000 kroner.

Microsoft

Prisen på Zune er sluppet ud

- Via DailyTech - , redigeret af Net_Srak

Microsoft har været ude og snakke lidt omkring prisen på den deres medieafspiller, Zune, der kommer den 14. november. Microsoft har fortalt forretningerne, at prisen på afspilleren kommer til at være $299.

Det placerer afspilleren 25% under prisen på en 60 GB iPod, der i øjeblikket har en vejledende pris på $399, specifikationerne kan dog ikke helt sammenlignes. For at købe musik, skal man have Zune tilsluttet sin computer, selvom om Zune har indbygget WiFi.

unknown

M:I-3 udgives på både Blu-ray og HD DVD

- Via TechNewsWorld - , redigeret af Acro

Paramount Pictures har offentliggjort, at de vil udgive Mission: Impossible III med Tom Cruise i hovedrollen på både dvd, Blu-ray og HD DVD den samme dag — d. 30. oktober. Dette sker i modsætning til de fleste andre filmstudier, der har valgt side i formatkrigen.

Dermed bliver M:I-3 en af de første film, der kan vise, hvad forbrugerne helst vil have, ved at se på salgstallet af filmen mellem de konkurrerende formater — Blu-ray og HD DVD.